Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Skam dig ikke over at stemme alternativt!

Jeg rakker ofte ned på akademikere. Og gerne på DJØFere - som har fået alt for megen indflydelse på det moderne liv - ikke mindst i den politiske debat. Problemet er, at de bliver betragtet som dem, der har bedst forstand på at styre samfundet, hvilket hænger sammen med deres status som videnskabsmænd. Men der er relativt få ægte videnskaber, og DJØF-fagene er ikke iblandt dem.

At juristerne mangler den stringens og proportionssans, som er deres egentlige funktion, kan man bl.a. se af diverse politiske højesteretsdomme: Bent Jensen dømmes på sproglige finurligheder, selvom rimelig/begrundet tvivl som bekendt bør føre til frifindelse. Eller man kan tage de mange bekvemme domme om EU og suverænitetsafgivelse, der er helt hen i vejret ud fra en overordnet realitetsbetragtning (INGEN er jo i tvivl om, at vi afgav en god bid suverænitet, da vi tilsluttede os EUs forfatning i 2007-08) - og "tilfældigvis" altid flugter med den administrative magtelites ønsker. Altså: væk med Jura som videnskab.

Økonomi er selvsagt heller ingen videnskab. Økonomerne forudsagde ikke subprime-krisen, boligboblen eller bankkrisen. Vi hørte dem ikke før bagefter, og den måske tydeligste brøler i Danmark kom i forbindelse med euro-afstemningen år 2000, hvor de dømte Danmark fallit i løbet af få år, hvis vi beholdt kronen. Som bekendt viste NEJ'et til euroen sig at være til Danmarks økonomiske fordel. Efterrationaliseringer er der rigeligt af, men der er simpelthen for lidt forudsigelseskraft i faget. Deres regneark er flotte, men nedenunder den polerede overflade minder økonomer mest om vejrprofeter, astrologer og claivoyante - så der er egentlig ingen grund til at lytte specielt til dem, når vi lægger planer for samfundet.

Og jeg har slet ikke nævnt alle de mange andre fag på universiteterne...

De såkaldte naturvidenskaber er de eneste, der har kunnet forudsige noget med rimelig sikkerhed: Fysik, kemi og biologi med underfag. Det store fælles redskabsfag er selvfølgelig matematik. Desuden har vi anvendelses-videnskaberne: Fysik og kemi giver ingeniørvidenskab. Biologi og kemi giver lægevidenskab. Og her stopper festen. Resten af det, der udbydes på universiteterne, er ikke egentlig videnskab, men primært snakkefag, som enhver roligt kan se bort fra, når der skal træffes vigtige beslutninger.

Derfor, kære læser, er eksempelvis Alternativets pudsige forslag ikke nødvendigvis det rene vanvid, blot fordi de strider mod gængse normer for tankevirksomhed - og du kan sagtens være bekendt at stemme på dem. Glem roligt de mange "eksperter" og brug din egen sunde fornuft på valgdagen!

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Citer med linket her:
I søgelyset
Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
Mette Frederiksen. Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
MediaCreeper

FOLKETS udgives og ejes af Kiils v/Lennart Kiil - cvr 35172831

x