Gå til hovedindhold

Bitcoin – nørdernes valuta bliver folkelig

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Flere og flere taler om Bitcoin, der er opstået blandt computernørder, og som meget langsomt vinder indpas som gængs betalingsmiddel. Perspektiverne er fantastiske, hører man, og de allermest entusiastiske taler om noget revolutionerende.

Bitcoin har blot hidtil været lidt besværlige at få fingre i, svære at forstå og endnu sværere at kunne bruge i praksis. Men meget tyder på, at det er ved at ændre sig. At Bitcoin snart får et folkeligt gennembrud.

Bestil bryllupsrejsen med Bitcoin

Enhver stor rejse begynder med det første skridt. Hverken Dankort, e-mail eller Facebook havde bred appel fra første dag, men vi er vel enige om, at vores liv er forandret positivt af disse teknologiske landvindinger.

De første 50 Bitcoin blev udvundet af sindrige computeralgoritmer af Satoshi Nakamoto den 3. januar 2009, og siden har teknologien bredt sig som ringe i vandet.

I dag kan man trådløst og øjeblikkeligt foretage betalinger hos ganske få foregangsmænd. I Danmark kan man for eksempel med Bitcoin købe en computer hos Olsens IT, finde sig en kæreste på single.dk, få sat håret hos Ruben & Bobby til såvel den første date som brylluppet, underskrive vielsesattesten med en pen fra Langemark Penne og tage på Bandholm Hotel med den udkårne.

I USA er man længere fremme. Her har et kommende ægtepar besluttet at tage på en 90 dages bryllupsrejse, der udelukkende skal betales med Bitcoin. Forløbet kan følges på Youtube. I 2014 vil nye betalingsløsninger bane vejen for bredere anvendelse.

Som med internet kan man vel forvente en ketchupeffekt - om få år vil en ganske almindelig betaling i enhver butik foregå ved, at en computerskærm viser en QR-kode, som man scanner med sin mobiltelefon, hvorefter beløbet er overført indenfor ganske få sekunder.

Bitcoin - mønten der slås i et endeligt antal

Transaktionerne udveksles globalt mellem Bitcoinnetværkets servere, der bliver enige om at godkende den enkelte transaktion. Af samme årsag kan man ikke bruge de samme penge to gange eller lave sine egne penge. Det er en del af systemets natur, at serverne skal være enige om transaktionerne, for mens transaktionerne foregår, regner serverne på en kompleks algoritme, hvis resultat er baseret på de foretagne transaktioner.

Den server, der først finder løsningen, belønnes med 25 nyudstedte Bitcoin plus de transaktionsgebyrer, der også dannes i systemet. Dette er servernes motivation for at stille computerkraft til rådighed. Nyudstedelseshastigheden halveres hvert fjerde år og flader ud ved 21 millioner Bitcoin. Pengemængden er altså endelig, hvilket reelt betyder, at vi står med en deflationær økonomi.

Men hvad har Bitcoin, som almindelige penge ikke har?

Lad os først se på pengenes natur og formål. De fleste er jo stadig skeptiske overfor ideen om, at bits og bytes i en mobiltelefon skal have samme værdi som pengesedler. Men på den anden side: hvorfor skulle trykte papirlapper have større værdi end krypterede computeralgoritmer, der ikke tillader snyd?

I de allertidligste samfund opstod der en form for arbejdsdeling mellem individerne, og med arbejdsdeling fulgte bytteøkonomien. Jægeren byttede skind for æg med hønseavleren. Problemet i bytteøkonomien er blot, at behovet ikke nødvendigvis er gensidigt og bilateralt. Det er ikke sikkert, at jægeren bryder sig om æg. Altså skal han gå videre med sine skind eller tage imod æggene med henblik på en senere byttehandel.

Bitcoin er et bedre byttemiddel end papirpenge

Der opstår derfor i bytteøkonomier en fælles byttevare, som man kan have tillid til at kunne komme hurtigt af med igen. I fængsler er cigaretter typisk gangbar møntfod, og – uden sammenligning – var tobak også gangbar byttevare i det meget unge USA. Ved at tage imod tobak for sine skind havde jægeren udover et nydelsesmiddel også en fordring på samfundsproduktionen.

Det at bruge varer, der kan mangfoldiggøres, som penge, er problematisk. Varen bliver overproduceret og taber sin byttemæssige værdi. Det gør til gengæld ædelmetaller som guld mere attraktive som byttemiddel, men her er problemet så, at små køb kræver en meget nøje afvejning af den rette mængde guld, og at det er tungt og besværligt at transportere rundt. Herfra er det indlysende at slå mønter af guld, og derefter igen at udstede pengesedler og mønter af ringere metaller som nikkel og kobber, der ikke nemt lod sig forfalske, som substitut for guldet.

I vore dage har man forladt guldindløseligheden, og nu er vore byttemidlers (pengesedlernes) værdi alene baseret på brugernes tillid til, at pengene garanterer en fordring på samfundsproduktionen – at man kan købe noget, der er det samme værd som det, man producerede.

Bitguld på nettet skal også sikres

En god ”valuta” er således et byttemiddel, man kan have tillid til. Der skal være villige modtagere af pengene, den dag de skal bruges. Pengene skal være nemme at komme af med og hurtigt i modtagerens hænder, og pengene skal have bevaret deres værdi.

Statspenge er i stort omfang elektroniske og kan nemt flyttes kloden rundt. De er imidlertid ikke værdifaste (qua pengesystemets indbyggede inflationære tendens), bankerne har hidtil sinket overførslen med 1-4 bankdage, og kreditkortselskaberne tager horrible gebyrer. Endelig kan staterne uden problemer stjæle penge fra indlånerne, således som det eksempelvis skete på Cypern, hvor staten i april 2013 beslaglagde store dele af indskudskapitalen i cypriotiske banker.

Bitcoin kombinerer ædelmetallernes værdisikring med letomsætteligheden. Tilliden skorter det stadig lidt på, men som vi så med Dankortets langsommelige introduktion, kan det ændre sig meget pludseligt. Et væsentligt problem er, at det er muligt for computerhacker at tømme ens tegnebog, og at anonymiseringen i et sådant tilfælde gør en politimæssig efterforskning håbløs. Men der er råd for dette: kryptering og offline sikring af formuen.

Bitcoin skal i omløb

Hvad vi nu mangler for Bitcoin’s gennembrud som en folkelig valuta er egentlig blot omsætteligheden, altså:

  • at det er nemt at veksle sine statspenge til Bitcoin, og
  • at man har noget at bruge sine Bitcoin på.

To afgørende forudsætninger for, at Bitcoin bliver hverdag for os alle. Men efterhånden som teknologien breder sig som ringe i vandet, kommer dette helt af sig selv.

Hvordan gør du? Kom ind i Bitcoin-netværket i tre nemme skridt:

  1. Du skal have en tegnebog. Den kan du få ved at downloade et program til din pc, en app til din smartphone eller som en online wallet. Tilmeld dig, og du får en 24-karakterers adresse, som fremover er dit ”kontonummer” i Bitcoinsystemet. Du kan i princippet have milliarder af adresser, hvis du kan se en fordel i det. Med tegnebogen kan du modtage og afsende Bitcoin til hele verden her og nu.

  2. Nu er du klar til at modtage Bitcoin. Du kan købe dig til dem på børserne (som bitstamp.com) eller hos mellemhandlere (som bitcoinnordic.com), eller du kan modtage dem af dine kunder eller en arbejdsgiver. Afsender skal blot have din 24-karakterers adresse, så han kan sende det aftalte beløb til din adresse.

  3. Du skal naturligvis også bruge dine Bitcoin. I nogle butikker får du en mail med adressen, som du kopierer over i tegnebogen og selv skriver beløbet. I andre butikker får du en QR-kode, som du kan scanne. Så overføres beløbet til den korrekte adresse indenfor få sekunder.