Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

319

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

"Vælgerne har på valgdagen indflydelse på hvilken politik der skal føres i landet"

Antal

Brugerindlæg af Nicolai Hansen

Gu har de ej.

Synes du det lyder bombastisk og ureflekteret? Så lad mig gentage det én gang til for arveprins Knuds skyld: Gu har de ej! Stadig ikke godt nok? Så lad os prøve at gennemgå hvor indbildsk det er at tro, at vælgerne har en indflydelse ved at sætte kryds på et stykke papir:

En regeringsperiode varer op til fire år. Afstanden fra valget bliver proportionelt mindre i forhold til forøgelsen af løfter om guld og grønne skove og skræmmekampagner politikerne smider i hovedet på dig for at få din stemme.

I 2011 gik folk til stemmeurnerne. Dem som stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre eller Enhedslisten kunne strække armene i vejret. De havde vundet. Nu skulle der andre boller på suppen. Man kunne allerede høre vælgerne juble over alle de forandringer der ville komme:

“Nu får vi endelig gratis frokost og en bærbar pc til alle skoleelever.”

“Og der bliver indført et loft på 24 elever i klasseværelserne som samtidig får interaktive tavler.”

“Og priserne på offentlig transport bliver sat ned med 25-40%!”

“Og varigheden på sygedagpenge bliver afskaffet!”

Og øget beskæftigelsesfradrag. Og SU-bonus. Og Trepartsforhandlinger. Og nedsat vægtafgift. Og psykiatriministerium. Og børneombudsmand. Og seniorordning. Og gratis tandlægebesøg. Og. Og. Og…

Nogle uger efter valget tonede lederne af de vindende partier frem på tv. De var netop kommet ud af et sort tårn, hvor de havde forhandlet om alle de løfter de skal leve op. Men ak, desværre blev der ikke lige plads til at gennemføre de løfter du havde håbet på (men tak for krydset og bedre held om fire år når vi drejer tombolaen endnu en gang).

For sandheden er selvfølgelig, at et valg har mere til fælles med et lotteri end egentlig medbestemmelse.

Du har en (mikroskopisk) indflydelse på hvilke partiledere der har indflydelse på den førte politik, der svarer til at du prøver at skubbe til en luksusliner med hænderne. Og med bind for øjnene så du ikke ved hvilken retning du skubber den i. Ikke at det gjorde nogen forskel alligevel.

Og hvad kan du gøre ved det hvis du ikke mener du fik det du blev lovet? Intet. For din stemme er kun bindende for dig men ikke for de udvalgte. Modsat visse politikeres konstante brægen om ulighed i samfundet, er der nemlig én gigantisk ulighed de stort set alle er rørende enige om der ikke skal pilles ved: Den magtmæssige ulighed mellem politikerne og stemmekvæget. Du er bundet af din stemme, men det er de ikke.

“Men vi har jo stadig valget mellem de forskellige programmer partierne lægger frem”, bræger demokrati-fåret og fortsætter: “Der er jo stor forskel i den økonomiske politik.” Hvor er det rørende...naivt.

For der er reelt ikke nogen forskel i den førte politik. For uagtet politikernes og mediernes forsøg på at blæse forskellene i den økonomiske debat op enten ved valg eller under finanslovsforhandlinger, så rykker de kun rundt på 1% af budgettet. Al retorikken er kun spil for galleriet.

For igen er sandheden, at du med din stemme gør ufattelig lille forskel. Hvis vælgernes stemmer fører til en ny regering, så får de i det overordnede økonomiske billede bare mere af det samme. S-SF-R-regeringen fra 2011 bliver ofte kritiseret for at føre blå politik. Men sandheden er, at det meldte de ud at de ville gøre inden de kom til magten. VK-regeringen fra 2001-2011 videreførte også den økonomiske politik fra SR-regeringen under Nyrup som sad 1993-2001, som selv meldte ud at han ville fortsætte den økonomiske linje fra Schlüter som var statsminister fra 1982-1993.

Så når du i valgkampen hører Helle Thorning kritisere Lars Løkke og påstå at hun skulle rydde op efter hans politik i 2011, eller når Lars Løkke kritiserer socialdemokraterne for at skulle rette op på skuden efter socialdemokraterne da de kom til magten i 2001, er det rent spil for valggalleriet.

Hvis du endelig vil have indflydelse, skal du ikke være vælger. Vælgerne har - modsat propagandaen og skønmaleriet af den jævne vælger som landets egentlige leder - ingen indflydelse. Du skal tværtimod være lobbyist. Eller være én af de 423 danskere som udenomsparlamentarisk sidder og styrer landet

De har en kæmpe indflydelse på politikken i Danmark og den har kun været stigende siden 1970 hvor den næsten ikke eksisterede. En opgørelse i 2014 viste at 1700 organisationer har forsøgt at lobbye politikerne på Christiansborg. 9 af disse organisationer stod for 68% af henvendelserne, og de bruger mange penge på det. Til gengæld forventer de også konkret indflydelse på lovgivningen. Hvad tror du rykker mest på indflydelsen? Din anonyme og ikke-bindende stemme hvert 4. år eller store magtfulde organisationers pengetanke og daglige henvendelser til politikerne?

Du har i-n-g-e-n indflydelse på hvilken politik der bliver ført i landet!

Din allerede ikke-eksisterende indflydelse bliver dog ikke kun minimeret af allerede indgåede aftaler forud for et valg og pengestærke lobbyorganisationer. Mere og mere magt og indflydelse bliver flyttet over til EU. CEPOS anslog i en undersøgelse, at ca. 50% af alle love, cirkulærer osv. er et resultat af EU-lovgivning. Dermed er din indflydelse endnu mindre.

“Jamen, du kan jo også stemme til Europa-parlamentet.” Endnu en gang brillerer demokrati-fårene. For i Europa-parlamentet er din indflydelse endnu mindre. Du har igen én bindende stemme, men denne gang ud af op til 400 millioner.

Ud af Parlamentets 735 medlemmer, har du indflydelse på valget af de 14. Tillykke. Og ved du hvad? Parlamentet kan ikke engang fremlægge lovforslag. Det kan kun kommissærerne. Dem kan du ikke stemme på.

Og så behøver vi vel næppe fortælle at der er endnu flere lobbyister i Bruxelles end i København. Mellem 15.000 og 30.000. Det er løst anslået, for de behøver ikke registrere sig nogle steder.

Men du kan jo spørge dig selv om du vitterligt tror de er der for deres blå øjnes skyld eller om de derimod er fuldt ud klar over, at det - modsat demokrati-fårenes uendelige prisning af demokratiet - giver dem langt mere indflydelse end ved at følge fårene ned til stemmeurnerne hvert 4. år.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

17/06/2015 - 14:25

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:30

Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper