Primære faneblade

Lukket

Ny regering - samme system

Den samlede lovbyrde i Danmark har nået et ufatteligt omfang, der kvæler initiativ og kreativitet i Danmark. Ingen har længere et overblik - ikke engang systemets egne folk.

Systemet blander sig alt for meget i den enkelte borgers liv helt ned på et niveau omkring hvilken type vinåbner man må have liggende i sin køkkenskuffe eller om man må rense sin egen tagrende.

Samtidig bliver det sværere og sværere at gennemskue, hvad magthaverne har gang i, fordi politikerne har vedtaget en offentlighedslov og andre love, der lægger et slør over systemets ageren.

Skattetrykket er også historisk højt, og der er efterhånden intet, som ikke er belagt med afgift. Og udviklingen på området har i mere end 50 år haft samme retning: Højere skatter - flere afgifter.

Danmark er kort sagt blevet et ringere land for borgerne og et bedre land for magthaverne.

Kan den nye regering ændre på dette?

Ønsker den nye regering at ændre på dette?

Her på Folkets Avis tillader vi os at forholde os temmelig skeptisk til dette.

Erfaringen viser, at om regeringen er "blå" eller "rød", så er det alligevel skidt på den ene eller den anden måde for det danske folk. Det betyder slet ikke så meget, som de vil have os til at tro.

Så det lægger vi ikke specielt meget vægt på her på redaktionen: Partibalancen rød / blå er altså ikke nær så interessant som magtbalancen system / folk.

Derfor er vores fokus på Folkets Avis den kommende tid uændret.

Vi holder stadig øje med og stiller krav om at knivloven i sin nuværende folkeydmygende form afskaffes eller laves om.

Vi holder stadig fast i, at offentlighedsloven ikke engang er en bananrepublik værdig og følger selvfølgelig med i om den afskaffes.

Vi insisterer stadig på at befolkningen skal høres i spørgsmålet om Bankunionen, heller ikke en ny regeringen skal liste dette om ryggen på os.

Vi holder stadig øje med det folkeudsultende skatte- og afgiftstryk. Skatter og afgifter SKAL ned.

For Folkets Avis er det kort sagt "business as usual".

Hvis du mener, folket skal have en stemme imod systemet i Danmark, er Folkets Avis det rette sted at bakke op og følge med.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

11/12/2019 - 15:36
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn