Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

307

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

I medgang og i modgang



Gratis

Del indlæg

Valget handlede ikke om by og land eller om socialisme versus kapitalisme, det handlede i langt højre grad om tryghed i forhold til vækst og fremgang.

Da jeg sad på valgnatten og talte med nogle meget vrede unge mennesker, der stemte på Enhedslisten, ville de oftest slutte samtalen med mig og bad mig gå fra bordet. Jeg havde stillet dem simple spørgsmål, som 'hvor er jeres tolerance og jeres rummelighed over for andre som tænker anderledes', og 'hvor er jeres begreb om vækst og fremgang?'

Men jeg blev mødt med, at jeg "skulle flytte mig".

En blev meget vred og bad mig gå, men da jeg sagde, det kunne han ikke bestemme, bad han mig lade være at tale til sig, hvorpå jeg svarede 'ja, for du har jo ikke nogle argumenter eller tolerance og rummelighed over for andre mennesker.'

Tavshed fulgte.

Jeg har en veninde, der arbejder i det offentlige bureaukrati. Hun siger tit, 'det kan ikke lade sig gøre.' Hvorpå jeg spørger, 'hvorfor ikke?' Og med en meget indlysende tone siger hun, 'sådan er reglerne.'

Så spørger jeg 'kan man så ikke lave reglerne om?'

Hvorefter hun ofte udviser samme adfærd som de vrede unge socialister, jeg mødte på valgnatten eller de mange jeg møder i grupper på facebook. For jeg har nemlig måtte beherske mig selv på min egen profil, da nogle af de meget røde venner har slettet mig som ven. Selv om man kan slå notifikationer fra, vil de ikke stå i ledtog med en, der har andre holdninger end de meget rummelige og tolerante socialister, de selv er.

Jeg har en ven, han arbejder i det private. Jeg spørger ham om, hvordan det går. Han svarer, at hans chef var en kegle, men så lavede de om på nogle regler - og så gik det hele meget bedre. Han har tit fortalt, at man i det private ikke bruger så megen tid på regler der ikke dur, de laver dem, så det passer dem.

At man skal begrænse sig i det offentlige rum er en ting som kunne handle om god opdragelse - det burde så være tilladt at tale om politik, men det er det ikke. Der findes jo hemmelige regler og Emma Gad har skrevet en bog. Jeg har dog ikke læst reglerne skrevet af hende for god opdragelse, så jeg taler gerne om politik ved middagsbordet også.

Tingene er i dag ved at nå et leje, hvor vi adskiller os markant fra hinanden politisk - ikke mellem by og land eller socialisme og kapitalisme - men mellem dem, der lader sig være et offer, og dem, der vil selv. Den første kategori har de bedste vilkår for tiden og derfor er landet også presset i ekstrem grad.

Derfor må vi også se på en ekstrem situation som Grækenland, der netop har gjort alt det forkerte og før det går helt galt i Danmark skal vi se på, hvad vi kan gøre for at undgå dette.

Den vrede unge socialist, jeg mødte på valgnatten, spurgte mig 'om jeg vidste hvor mange mennesker der havde det skidt i det her land?'

'Ja,' svarede jeg, 'men vil du hjælpe dem ved at skabe endnu mere bureaukrati, flere kolde hænder og færre varme?'

Han lod mig det forstå, at det ikke var op til mig at stille spørgsmål, derfor fortsatte jeg og fortalte, at vi har verdens 34. plads for effektivitet, men et af de dyreste sundhedsvæsener overhovedet i verden pr indbygger.

Han ignorerede fakta - en faktaresistent der er forblændet af at klientgøre folk og gøre dem til ofre. 

Modgang eller medgang er hvor valget står.

Der er en overvældende stor del af befolkningen, der vil have det Danmark du kender eller stemmer på tilbage til 1960 med DF. 45 procent af vælgerne står for disse holdninger.

Så har vi socialisterne, hovedparten af disse arbejder i det offentlige eller er på overførsel af den ene eller den anden slags, fra barsel, SU over til førtidspension, invalidepension og pension og så vider og så videre. Vil de have gang i noget?

Oftest nej.

Men når vi ser på Socialdemokratiet og DF, så er disse ikke ofre, men de vil meget gerne have en større offentlig sektor og derfor er der ikke meget at gøre i Danmark rent politisk - hovedparten af befolkningen er ikke til at rokke og mange ønsker at beholde deres ydelse eller løn i det offentlige. Det kan jeg så godt forstå er svært at gøre noget ved.

For at vende tilbage til Grækenland og hvad de har gjort, kan det samme scenarie godt komme til at udspille sig her om 10 til 20 år. Vi er allerede i gang med at gældsætte os kraftigt. Under den nu afgåede regering har vi skabt en gæld på 210 mia.

Derfor er det eneste scenarie, som jeg ser det, at landet kun vil kunne komme videre, hvis vi for det første tager ved lære af Grækenland og ser at det ikke må ske her og dermed modernisere ud fra det som Socialdemokraternes egen produktivitetskommissionen har udregnet mht. effektivisering i det offentlige med 10%.

Derfor er vægten af partier, der ønsker at effektivisere, også større end dem der ikke ønsker dette, men samtidig med at vi effektiviserer ønsker de at øge udgifterne, hvilket jo egentlig ikke giver mening fordi effektiviseringen jo netop begrænser udgifterne i langt højere grad. Hvis partierne bliver enige om en effektivisering på 10% over årene men ikke vil sige det til vælgerne i en valgkamp har vi status quo på den information de giver til vælgerne, for internt er de enige om effektivisering, men når de taler til vælgerne fortæller de om gaver og flere penge.

Det er en smart måde at dreje hovederne på de vælgere, der som min socialistiske ven, gik sur i den på valgnatten, men som ikke kan se, at det vil ske under alle omstændigheder - og når man fortæller dem om produktivitetskommissionen bliver de helt rundt på gulvet.

Verden bliver mindre og mindre, globaliseringen kommer hurtigere og hurtigere til os. Ikke nok med fladskærme og smartphones men også med et arbejdsmarked med østeuropæere i vores metrobyggeri og på hoteller og restauranter eller i servicesektoren.

På strøget i København taler man nu ikke længere dansk til personalet, kun engelsk kan de forstå. De får en løn, der ligger under den danske og mange er bosiddende i Sverige. Metrobyggeriet har ikke ret mange danskere ansat til det manuelle arbejde, men det er vel også fint nok, så får vi metro for færre udgifter - vi sparer penge på det offentlige budget. 
 I det private får vi varerne til en lavere pris og vi kan flyve med RyanAir og Norwegian til lavere priser end hos det statsejede SAS, fordi der på transportområdet også er ved at ske en globalisering, men også en liberalisering. 

Konklusionen er, at vælgerne vælger offerrollen i større og større stil, verden bliver mindre og mindre, men vi vil helst ikke ende som Grækenland - og derfor vil der, før vi får set os om, komme flere europæere på arbejdspladserne, priserne på transport vil falde og vi vil skulle lægge den danske model om.

Liberaliseringen af arbejdsmarkedet startede en gang i halvfemserne, da vi solgte TDC som noget af det første, denne tendens stopper ikke engang ved Socialdemokraterne, der lige har solgt lidt af DONG og tjent godt på dette netop, fordi DONG ikke måtte lukke og kun blive til en udgift.

I medgang og modgang vil vi følge hinanden, modgangen ligge hos en stor del af befolkningen, men den forandring, der ligger lige foran os er medgang. Hvis vi er dygtige nok vil det opsving, som kineserne gerne vil have, vi kommer og hjælper dem med, kunne give Danmark enorme indtægter.

Vores viden om sundhed og forståelsen af energibesparelser er ekstraordinære i forhold til hvad de ved i Kina, men hvis vi ikke griber chancen og privatiserer mere i det offentlige, må vi nøjes med det Danmark du kender og DF det Danmark der var. Dog med en mindre offentlig sektor og et Danmark i et langsommere tempo. 

Det politiske udsyn bør opgraderes og visionerne bør være det, der flytter politikerne - ikke bare på de interne linjer, men også på de eksterne.

Ambitionerne og armene i vejret er vejen frem.

Mere medgang end modgang, vi er ikke gået fra hinanden endnu.

Opfordring til optimisme - også til dem der stemmer på sikkerhed og dermed stilstand.

Hvis vi åbner øjnene, vil vi se, at historien også fortæller os at alle fremskridt - selv om der har været ofre - har gjort verden og ikke mindst Danmark til et bedre sted at være.

Vil du elske og ære?

Vil du, kære medborger, hjælpe mig med optimismen?

Steffen Kirkegaard 
Optimist og medborger

Del eller citer ved at kopiere linket her

Seneste ændring: 

11/12/2019 - 14:08

10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem eller sponsor her

FOLKETS

Del eller citer med linket her

MediaCreeper