Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Psykiatrien er en destruktiv kraft i Danmark

Vi bryster os af at være et lykkeligt folk i et moderne samfund her i Danmark.

Vi er faktisk så lykkelige at mere end en halv million danskere er på antidepressiv medicin. I folkemunde kaldet lykkepiller.

Hvordan kan vi være så lykkelige hvis så mange danskere er på stærke hjerneændrende stoffer? Det er vi heller ikke!!! Vi er blevet afhængige, for lykkepiller er ikke andet end en slags narko på recept.

Lykkepiller er stærke psykoaktive stoffer som binder sig til de samme receptorer i hjernen som narko. De hævdes at kunne korrigere en kemisk ubalance hvis man er deprimeret. Denne myte er forlængst tilbagevist i en række udenlandske undersøgelser, og det pillerne i virkeligheden gør er at give ofrene et kummerligt liv. De SKABER en kemisk ubalance så folk ikke bliver raske overhovedet, men fastholdes i et evigt jerngreb i psykiatrien når de er blevet afhængige af lykkepillerne.

Mange mennesker mener dog at pillerne har reddet deres liv og roser psykiatrien til skyerne. Det er også muligt at nogle føler sig hjulpet af medicinen. Hemmeligheden er at pillerne kan se ud til at virke så længe man TÅLER dem. Da de er sværere at komme af med igen end at stoppe med narko så hænger mange på lykkepillerne i årevis og hævder at de hjælper rigtig godt, alene af den grund at de får det FORFÆRDELIGT hver gang de prøver at stoppe med dem.

Når man så endelig er kommet af lykkepiller, så vil rigtig mange mennesker opleve at de ikke længere er den samme person og måske aldrig bliver det igen.

Pillerne ødelægger nemlig vores hjerner og dermed hele vores personlighed.De ødelægger simpelthen det neurologiske system der styrer forskellige ting i kroppen og derved ændrer man selvfølgelig personlighed når man bliver påvirket af de skader man har pådraget sig. De giver bl.a folk en lobotomi så de ikke længere kan føle glæde. Bivirkningerne ved lykkepillerne er således i virkeligheden SKADEVIRKNINGER som påvirker hjerne og krop.

Jeg hedder Bente og er 36 år idag og jeg var i 12 år forsøgsdyr i psykiatrien inden jeg for sent fandt ud af hvad pillerne gjorde ved mig. En læge må kun udskrive psykofarmaka til folk hvis der kan stilles en diagnose og lige siden mit 17. år har jeg fået så rigeligt af dem men mit starterkit var diagnosen depression og her stiftede jeg for første gang bekendtskab med den mest destruktive kraft i Danmark.

Psykiatrien smadrede nu sikkert men langsomt min hjerne og krop og den gjorde det uden samvittighed. I psykiatrien kender man nemlig ikke ordet undskyld. Et menneskes hjerne udvikler sig helt til man bliver 25 år og giver man i en tidlig alder psykofarmaka til unge mennesker, hvor hjernen ikke er helt færdigudviklet, så er udfaldet jo endnu mere katastrofalt. Jeg opdagede ikke at min hjerne blev langsomt ødelagt og at jeg var blevet afhængig af medicinen og at det var derfor jeg altid fik det så dårligt igen efter ophør.

Jeg endte hurtigt i psykiatriens kløer igen når min ubalance i hjernen vendte tilbage pga den sårbarhed min hjerne havde fået. Lykkepiller øger risikoen for at udvikle nye ubalancer i hjernen. Hjernen bliver nemlig mere og mere sårbar for hver gang man kommer på dem. Det skete også ved mig og jeg blev så udstyret med nye diagnoser og både antipsykotisk, stemningsstabiliserende og ADHD medicin lige så snart min hjerne begyndte at udvise symptomer på skader fra lykkepillerne.

I 12 år blev jeg mishandlet i psykiatrien. Da det stod allerværst til fik jeg tilsidst diagnosen aspergers syndrom. Nu var jeg blevet så invalid at jeg ikke kunne bo i mit eget hus og psykiatrien mente så at mine symptomer gik væk ved at komme i et bofællesskab for ligesindede. Jeg havde det ganske rædselsfuldt stadigvæk selvom jeg forlængst var holdt op med "lykkepillerne" og at blive sendt til et hjem for ligesindede der var meget dårligere fungerende med deres handicap fik jeg det aldrig bedre af. Men det viser psykiatriens MAGI og GØGL.

Fejlmedicinering (psykiatrien sagde det bag lukkede døre) blev forvandlet til en ny diagnose men min mening var de ligeglad med. Da det gik op for mig hvad der var sket så klagede jeg til patienterstatningen men tabte min sag der. Jeg ankede derefter til patientskadeankenævnet og tabte igen. Ved begge instanser blev jeg udlagt som en person med aspergers syndrom og at det havde været helt i orden at smadre mit liv med psykofarmaka.

Psykiatrien havde dog så meget pli at de i min journal kunne notere at jeg ikke mere havde nogen erhvervsevne og at muligheden for selvforsørgelse var ikke eksisterende. Det kunne de dog finde ud af nu hvor de ikke havde fået held af at slå mig ihjel med medicinen som de har gjort med så mange andre patienter. Der dør faktisk en psykiatri bruger hver 2.dag. De dør primært af de skader psykofarmaka forvolder.

Da jeg havde boet i bofællesskabet i 16 måneder uden at få det bedre efter ophør med psykofarmaka kæmpede jeg en indædt kamp imod systemet for at blive flyttet til et almindeligt psykiatrisk bosted. Jeg vidste at den alternative behandling de der havde kunne lette lidt på mine skader. Jeg sidder nu idag på det psykiatriske bosted og modtager så ofte jeg kan få det NADA akupunktur der er med til at genoprette ubalancer i hjernen.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver helt mig selv igen. Jeg tror det ikke men det tror kommunen. Nu jagtes jeg af dem i deres såkaldte ressourceforløb. Min sagsbehandler ved godt at jeg mener jeg er hjerneskadet af psykofarmaka og nu håber jeg bare at kommunens fagpanel kan gøre noget ved det når jeg om nogle måneder skal stå skoleret foran dem. Min egen læge virker fortvivlet. Hun ved ikke hvad hun skal stille op. Jeg vil gerne hjem at bo i mit hus så jeg kan komme til at leve et mere normalt liv igen. Jeg føler kun jeg overlever hver dag. Jeg har ingen særlig livskvalitet.

Jeg kommer aldrig til at forstå at vi i Danmark i år 2015 stadigvæk kan have en så destruktiv kraft som psykiatrien i samfundet. De hævder at hjælpe folk men de skader LANGT mere. Min historie er ikke enestående men sådan er det gået i tusindvis af mennesker her i Danmark.

Man kan jo bare spørge sig selv om hvorfor så mange folk ender på overførselsindkomster når de har været i kontakt med psykiatrien?

I 2014 var 1095431 på offentlige forsørgelse i Danmark og dem har psykiatrien en stor ære for når de hævder at kunne fikse kemiske ubalancer i hjernen med stærk hjernemedicin. Det kan de bare ikke for en sådan findes ikke og som samfund har vi slet ikke råd til at noget så løgnagtigt og destruktivt bliver ved med at fortsætte. Psykiatriens læger overholder ikke lægeløftet idet de nægter at erhverve sig ny viden og de skal også hjælpe deres patienter med at rejse erstatning hvis det går galt.

De foretager sig imidlertid intet for det er organiseret fornægtelse hele vejen igennem.Du mister simpelthen dine borgerrettigheder når du har været i kontakt med det psykiatriske system. Jeg vil have mit liv tilbage så jeg kan komme hjem og bo og derfor er det på tide at vi giver psykiatriens ofre den oprejsning som de har fortjent. De skal have en erstatning,en udredning og behandling af de skader de har pådraget sig i forbindelse med det psykiatriske system. Vi kan simpelthen ikke være andet bekendt som et såkaldt moderne samfund og vi har heller ikke mere råd til en så destruktiv kraft som psykiatrien i Danmark.

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Citer med linket her: