Året er 1935, og du har læst dagens avis. Du tørrer sveden af panden og snakker i frokostpausen med dine kollegaer om det, der foregår i Tyskland. Du ved, at der er sket noget efter at Rigskansler Adolf Hitler kom til magten. Tyskland opruster, siger de. Du er dog lidt i tvivl om, for du hører ikke så meget fra avisen og radioen. Sommetider kommer der lidt brudstykker, men hvor er den røde tråd, stregen mellem punkterne?
Hvis du havde været der i sommeren 1935, ved du så med sikkerhed, at du var på den rigtige side af historien?
I 1938 forløber sommeren meget på samme måde. Det bliver mere og mere bekymrende med udviklingen i Tyskland. Men hvor meget kan man lægge i det? Østrig inviterede jo selv Tyskland til at invadere, og det er meget svært at se det som andet end et internt opgør. En sag mellem Tyskland og Østrig. Vel ikke noget, der kommer til at påvirke Danmark?
Senere på året ånder du lettet op. Krigen kommer ikke. Tyskland og Storbritannien underskriver Münchenaftalen. Nazi-Tyskland får lov at få Sudeterland. Tyskland er ikke en fjende, man vil provokere eller krænke, og det er vel en smal pris at betale for fred i vores tid? Du nikker: giv den tossede Rigskansler Herr Hitler lidt, så falder han vel til ro og lader os være?
Havde du været der i 1938, ville du så have konkluderet korrekt?
I 1939 ser du tilbage på året før. Du har stadig ikke fået meget at vide. Du har kun en vag fornemmelse af, at jøderne blev udsat for noget skrækkeligt sidste november i 1938. Tyskland har invaderet Polen.
I 1940 invaderer Tyskland Danmark.

Udfordringen

Nu er det 2015, og igen står du i samme dilemma som dengang. Medierne giver dig spredte punktnedslag, men formår du at trække stregerne, så et sammenhængende billede toner frem?
Jeg vil ikke holde hele foredraget i denne artikel. Forståelsen er trods alt dit ansvar som en anstændig, civiliseret og demokratisk borger. Det er din pligt, så du kan sikre, at landets ledelse, vil lede dig ned af en vej, hvor du med stolthed kan se tilbage i 2025 og sige: "Det var det jeg sagde, og jeg støttede alt, der var anstændigt og godt. Historien er på min side!"
Jeg har en udfordring. Se videoserien, der er linket til nederst i denne artikel, og fortæl mig så, om du vidste alt dette om disse fanatiske teokratier (præstestyrer), den politiske situation og den hjernevask, der foregår af hele befolkninger dernede?
Hvis du finder nye, overraskende informationer, så har jeg et par spørgsmål mere: føler du dig ikke forrådt af vores egen presse og vores politikere? Og er du helt sikker på, at du faktisk er på den rigtige side af historien, når du indtil videre har baseret dine konklusioner på et mangelfuldt grundlag?
Måske genkender du allerede en eller flere af disse faretegn på, at de ikke har været ærlige med dig:
Synes du, det lidt er Vestens egen skyld?
Er du rimelig OK med at Iran får atomvåben og missilteknologi til at levere bomben med?
Synes du, at jøderne i Israel er akkurat ligeså slemme som Hamas?
Vidste du ikke, at krigen i Syrien er 5 år gammel, og at Assad gassede sin befolkning?
Vidste du ikke, at Saddams våben blev sendt til Syrien?
Holder du sådan lidt med Palæstina frem for Israel?
Synes du, at jøderne i Tyskland også selv var lidt ude om det?

Ovenfra

Vi må starte helt ovenfra denne gang. Den udenrigspolitiske situation omkring de islamiske **teokratier** må og skal forstås. Uden dette forstår vi ikke Vesten, EU og lille, skrøbelige Danmark.
Religion og ideologi er en alen af samme stykke. Det er en samling af ideer om hvordan verden hænger sammen, og når ideologien er ond, og mennesker tror med styrke på ideologien og handler med styrke derefter – når hele befolkninger hjernevaskes – så trues vores eksistens som både ateister, kristne, jøder, hinduer, buddhister, vestlige og danskere. Neville Chamberlain blev snydt af Hitler, og Chamberlain forstod ikke Hitlers totalitære, nær-religiøse vanvidsvision. Chamberlain snød derfor også sin befolkning.
Det var utænkeligt. Dengang! Og vi sagde bagefter "Aldrig igen!"
Men kan vi ikke blive enige om, at Hitlers Tyskland (og Stalins USSR) skete, og at det nu faktisk er tænkeligt?
Eller er 100 millioner døde stadig for få beviser?
Lad mig give et fingerpeg: de teokratiske regimer sydpå stillede en hær til rådighed for Hitler, da de hørte om hans "geniale" plan med at udrydde jøderne, men disse regimer har aldrig gennemgået vores selvransagelse, som ledte til en klar afvisning af racisme, religiøs intolerance og totalitarisme. De taler videre som året var 1944, og Holocaust drypper fra deres tunger.
Tør du se, hvordan teokraterne prædiker til deres befolkninger? Tør du se nogen i 2015 tale som Hitler? Tør du mønstre det moralske mod til at tro dem, når de siger de vil myrde alle jøder på jorden?
Jeg tror, at mine læsere er anstændige, civiliserede, fornuftige, omsorgsfulde mennesker. Der, hvor jeg tvivler, er om I i virkeligheden har fantasi og forestillingsevner nok til at se situationen korrekt?
Anstændige mennesker projicerer ofte deres egen anstændighed over på andre. Det er de anstændiges blinde vinkel, når de mangler informationer. Sådan var Chamberlain også, og befolkningen elskede ham for den illusion han solgte.
Serien her vil stimulere din fantasi, så du får mulighed for at forestille dig, præcis hvad teokratierne og de totalitære, politiske ideologer har gang i lige nu i 2015. De har gang i det hos præstestyrene og i Islamisk Stat. De har gang i det i USA, i EU og i Danmark.
Jeg tror selv, at vi har måske ikke mere end 5-10 år inden det går helt galt. Måske lidt længere.
Vil du være på forkant og forhindre dette, eller vil du hellere sige "ups, der røg lige 7 millioner jøder, nu - og alt for sent - er jeg overbevist"?

Uddannelsen i teokrati, som ingen giver dig

https://www.youtube.com/watch…
Jeg er parat til at modtage historiens dom. Er du?
Er du på historiens side i 2025?
Fritænker, liberal