Gå til hovedindhold

Demokraterne er en uddøende race

Af Per William
Tiden rinder ud for mennesket der bruger demokratiet, og ordet i dets oprindelige betydning (ord ændres konstant efter behov), til at forsøge at forbedre samfundet. Det at være med til at kæmpe sig frem til normer og fremskridt for det humane, frihed og lighed foregik engang efter regler, der nu er ændret. Man er enda parat til slet ikke at kunne huske, hvad vi de seneste årtier, med hårdt arbejde har kæmpet os frem til: Kvinderettigheder, ytringsfrihed, dyrevelfærd og så videre, alt er de parate til at skrotte, for egne 5 minutter i “solen”. Hvor man før havde forskellige holdninger, men samme spilleregler, er man nu sat under helt andre rammer. <span class="pullquote">Noget så legalt, som at ville sortere i de filosofier, der skal præge vort land i fremtiden, kaldes nu HAD</span>. Før var det en del af demokratiets selvfølge med verbale kampe. Når Kaffesøstrene skal sætte trumf på, så er det ikke blot had til en anden filosofi, det er også had til en gruppe af mennesker. Og nu er vi så der, hvor Kaffesøstrene gerne vil hen, helt uden om demokratiets normale omdrejningspunkt: Man stempler konsekvent anderledes tænkende (Læs tænkende) som yderst ubehagelige og dårlige mennesker. Kaffesøstrene er kendt for deres mangel af ét øje. Alt har kun én løsning, og én vinkel. Og intet koster, intet tages fra nogen, for at give til andre. Kagen bliver blot større og større til kaffen, som er plukket af nogen der rager dem en høstblomst, blot den er billig nok. Når en Kaffesøster går ned af en blind gade, bliver denne ved med at gå, til en mur stopper autopilot gangen. Selv ikke en høflig underretning om fejltagelsen forinden, kan få en Kaffesøster til at gå tilbage og finde en anden vej. Ulykken er uundgåelig. Vi er altså der, hvor et nyt segment er ved at undergrave demokratiet, ved at stemple og udskamme mennesker der følger demokratiets principper. Egne erfaringer med at indgå i dialog med disse er, at hykleriet er utrolig nemt at afdække. Igen og igen, afslører de sig som Kaffesøstre -anti demokrater! Lige nu råbes der på bedre tone i de sociale debatter, mens de selv kalder andre for ord jeg aldrig ville bruge om en meningsmodstander. De er der hvor de mener at kunne opstille love og regler for hadsk tone -en tone de selvfølgelig ikke selv besidder, end ikke når de kaster en skraldespand over hækken. Er de blinde og moralsk tonedøve -alt har vel bund i en sygdom? Kaffesøstrene er ved at overtage den politiske debat, på antidemokratiske vilkår, og med et himmelråbende hul i deres viden, om hvad det er der kendetegner et for de fleste godt samfund. Navlepilleriet og selvglæden er ved at fylde for meget, hvis vi skal have en chance for at bevare demokratiet -også for vore menings modstandere.