Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Moralsk hazard

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Moralsk hazard

Skrevet af Jon Loldrup

De socialpsykologiske vurderinger bygger på almene menneskelige normer for hvad der er god og anstændig opførsel. I en social gruppe er det til gruppens bedste, hvis medlemmerne opfører sig ansvarsfuldt og solidarisk over for de øvrige medlemmer.

Hvis en person tøver med at bakke op om gruppen, er det en markant og konfrontatorisk udmelding, set fra de øvrige gruppemedlemmers synspunkt. Gennem menneskehedens historie har det været meget vigtigt for grupper at forsvare sig effektivt og kontant over for 'egoister' eller 'freeriders', og derfor har vi mennesker et bastant følelsesmæssigt forsvarsværk til brug i netop den slags situationer. Folk der bryder med grupper kan således blive mødt med skarp fordømmelse, eksklusion og smæde. Denne reaktion er ganske naturlig, men langt fra altid konstruktiv.

I Europas nuværende situation er de moralske problemstillinger vidtrækkende og komplekse. En moralsk analyse der udelukkende baserer sig på 'gruppe-instinkter' kan hurtigt komme til kort og overse vigtige forhold i en kompleks situation. Et blandt mange forhold der overses i dagens udlændingedebat, er fænomenet 'moralsk hasard'. En moralsk hasard er en situation som tilskynder mennesker til at gebærde sig på en måde som har negative konsekvenser gør dem selv eller andre.

Et eksempel kunne være hvis man diskret lagde en pose kokain på sofabordet til en fest for unge mennesker. Handlingen er ikke i sig selv skadelig, men den har oplagte implikationer for situationen, som gør at andre lettere kan komme til at foretage sig noget uheldigt, som f.eks. at prøve stoffet eller lokke andre festdeltagere til at prøve det.

En moralsk hasard er også at finde i den aktuelle situation omkring flygtningestrømmene. De europæiske stater tilbyder alle at man kan søge asyl i de enkelte lande, hvis man blot kan lykkes med at komme frem til landet. Asyl er unægteligt et gode for en flygtning fra et fattigt misligholdt land.

Den moralske hasard opstår ved, at asyl-tilbuddet ægger mange mennesker til at begive sig mod Europa, på trods af at denne rejse indebærer betydelige risici for liv og helbred. Dette er en meget klassisk moralsk hasard, men den får meget lidt opmærksomhed i den offentlige debat, som til stadighed domineres af moralske domme der er direkte afledt af den socialpsykologiske intuition.

Den moralske hasard forværres endvidere af at mennesker er notorisk dårlige til at vurdere sandsynligheder. De fleste tilrejsende lader sig formentlig primært motivere ud fra et håb og en forestilling om et bedre liv, end ud fra en nøgtern evaluering af de involverede risici. De ved reelt set ikke hvad de udsætter sig selv for, når de begiver sig ud på deres rejse. Hvordan kan vi bringe den offentlige debat videre, så vi kan påbegynde en egentlig moralsk analyse af den situation vi står i?