Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Kan man Kickstarte kultur?

For en uge siden skrev jeg om kulturpolitikkens fallit og hentydede til hvordan man gennem andre metoder end statens centrale uddelingsservice - ville kunne skabe en levende kultur, som ikke var politisk styret - men direkte styret af de mennesker, der gerne vil have kulturen.

Det er klart, at det ikke er noget der giver sig selv. Det sker ikke bare. Men man kan kigge lidt på crowdfunding-billedet og se hvad der egentlig egner sig til den slags. Og her er billedet faktisk ret klart. Der er rigtig meget kulturelt, som egner sig fortrinligt til crowdfunding.

Når vi ser på donations-crowdfunding, hvor de som pledger ikke får noget “egentligt” og reward-crowdfunding, hvor de som pledger får en eller anden gave eller præmie, så kan man se at der er rigtig mange kulturelle projekter - litteratur, billedkunst, teater, musik osv - er noget af det der egner sig absolut bedst til at crowdfunde. Gå ind på www.booomerang.dk eller på www.kickstarter.com og find de kategorier hvor den slags forekommer. Det vrimler med projekter der fundes. Der er selvfølgelig også mange projekter det ikke lykkes for. Men man får et direkte billede af, at det faktisk er muligt med den rette forberedelse, at crowdfunde seriøs kultur og kunst. Selv i Danmark.

Når dette nu er muligt - under verdens højeste skattetryk, hvordan vil det så ikke være - hvis man sænkede skatten og fx gav folk et kulturfradrag, således at de kunne støtte forskellige kulturelle initiativer skattefrit. Man kunne også lade være med at give fradrag. Jeg er tilhænger af at gøre tingene så enkelt som muligt, men det kunne være et forhandlingspunkt.

Hvis vi danskere - der ikke har mange penge mellem hænderne, sammenlignet med befolkningerne i andre lande vi plejer at sammenligne os med - nu havde nogle tusind kroner om året mere, ville vi så ikke gide betale lidt for vores kunst? Vi ved det ikke - for vi kan jo ikke have empirisk viden på forhånd. Men et af de argumenter imod at “lade befolkningen bestemme selv” som altid popper op i debatten - handler om, at så ville al kulturen blive værdiløs popkultur og alt hvad der ville overleve - ville være sådan noget amerikansk kommercielt bras og det der har lært af det.

Men det er ikke sådan det ser ud i crowdfunding-billedet lige nu. Tag et kig på de kulturrelevante projekter der lægges ud på diverse platforme. Det er næsten udelukkende meget seriøse, værdige og sympatiske projekter med et meget højt kulturelt niveau.

Det meget kommercielle - har allerede sine steder at gå hen. Så jeg tror på, at vi kan skabe en bedre kultur - med et højere niveau og med en højere grad af direkte brugerstyring - ved at gøre plads til mere crowdfunding. Det gælder de levende kunstarter, billedkunst, litteratur og alt det der ligger imellem og falder udenfor de kategorier - som et stort statsligt system altid vil være nødt til at operere med.

Vil en Opera, et Kongeligt Teater og en Ballet kunne leve af crowdfunding? Det kan jeg ikke svare på. Men jeg synes faktisk at man skulle prøve. Man skulle prøve at i det mindste crowdfunde nogle forestillinger - med den præmis, at der skulle pledges et vist beløb før man satte dem op. Så kan vi tale om driftomkostninger sidenhen.

At demokratisere kultur - er noget som vi faktisk ikke kan undgå i fremtiden. Alene det at vi har platformene, vil ændre i balancen. Man kan godt - hvis man er døv og blind - fortsætte med de samme gamle modeller med puljemidler og “kustoder” der sidder og deler ud efter nøgler, efter hvem der er venner og efter hvad deres egen skolede smag siger. Men vil man være med der hvor det kommer til at ske - så skal man lade befolkningen selv bestemme. Vi er uddannede, vi ved hvad vi kan lide, vi kan godt vurdere den kultur vi bruger og vi er fuldt ud kvalificerede til, at vælge hvad vi vil sætte penge i.

Hvis man kigger på dem der funder projekter på diverse crowdfundingplatforme, så vil man se at der er rigtig mange som kun støtter få projekter. Men der er også en del, der bruger platformene aktivt. De støtter mange projekter, som har deres sympati - med små eller store beløb. Det er folk med økonomisk og menneskeligt overskud - og de sidder faktisk og sætter deres overskudspenge i arbejde, for at løfte kulturen. Der er folk som har støttet hundredevis af projekter med penge.

Jo flere der kan gøre dette - des flere projekter vil være garanteret succes.

Crowdfundingen er jo en slags forhåndsfiltrering, som sikrer et engageret publikum. At være med i en crowdfundingkampagne er jo identitetsbærende. Man lægger sin sjæl og identitet lidt i projektet - og elsker at følge med i fremskridt, forberedelser og launch af resultatet. Man føler sig som en del af et projekt og man er glad og stolt når det lykkes. Det er en meget stærk og følelsesmæssig mekanisme, som trækker “publikum” og “kunder” ind i projektet og gør dem til en integreret del af det. Det er i virkeligheden det stærkeste argument for, at sætte kulturpengene fri: at publikum og kunder - bliver en del af fællesskabet og tager ejerskab. Den sammenhæng mener jeg vil kunne bruges i rigtig mange kulturelle sammenhænge.

Den relation mellem skaberen og medskaberen - som tidligere var kunstneren og hans publikum - er det der kan kaldes “disruptivt” i egentlig forstand. Det vil være sådan, at når man har et projekt af kulturel art (ligesom så mange andre typer) så vil det betalende og interesserede publikum være deltagere i skabelsen. Man vil kunne være i dialog med dem der i sidste ende skal “modtage” resultatet. Det er ikke fordi der ikke længere er en sælger-kunde relation. Det er der. Og den er vigtig. Men der er også noget andet på toppen af den relation. Der er en form for “tribe” - en stamme, som i fællesskab kan dyrke den fælles interesse, det fælles sociale objekt. Og her kan man direkte og decideret forvandle kulturskabelse til et fælles projekt.

Man kan skrive langt om kultur og crowdfunding. Der er ligheder med ting der har eksisteret i historien for århundreder siden og der er forskelle og nye ting, som vi aldrig har set før.

Men det vi skal huske - og det som er vigtigt - det er, at kultur er ikke noget staten nødvendigvis er bedst til at styre eller blande sig i. Det er faktisk kun i de sidste 100 år eller deromkring, at staten har været ret meget involveret i den slags. Og i mange henseender - kan vi nøjes med at tale om de sidste 50 år. Derfor er der ingen grund til, at være bange for at omstikke den gamle statslige kulturvin - på helt nye karafler. Kulturen er ikke truet på livet - bare fordi man ikke har statslige tilskud. Bare man sørger for en god overgang - til fri borgerstyret kultur, baseret på moderne teknologi.

Kultur er et indlysende sted at starte. Og så kan vi gå igang med andre områder bagefter.

Det er bare at komme igang.

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Citer med linket her:
I søgelyset
Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
Mette Frederiksen. Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
MediaCreeper

FOLKETS udgives og ejes af Kiils v/Lennart Kiil - cvr 35172831

x