At nå de få - er Folkets mission

For ikke så længe siden sad jeg på en bænk i Fælledparken med en god ven.

Vi var tilfredse med den bænk for den stod i skyggen.

Det skulle dog vise sig at området bag bænken blev flittigt benyttet af tissetrængende mennesker.

Og på en solrig og lun 1. maj er antallet af tissetrængende mennesker i Fælledparken betragteligt.

Behovet for at komme af med urin er ikke til at komme uden om - og indtager man store mængder væske, bliver behovet ikke mindre.

Jeg har det selv sådan at jeg indtager verden omkring mig i rigelige mængder, og jeg har behov for at komme af med noget af den igen.

Det gør jeg gerne gennem ord.

Ord jeg skriver her på Folkets.

Min ven spurgte mig faktisk hvorfor jeg blev ved med Folkets, og nu har jeg givet mit svar.

Men hvorfor så lige skrive på Folkets? Hvorfor ikke på Facebook eller en af utallige andre sociale platforme som huser folks meldetrang?

Der er flere grunde til min beslutning, men for mig er en af de væsentligste at de sociale platforme ikke udvikler os. Mit indtryk er tværtimod at de mestendels lukker os af for omverdenen.

Med andre ord er de gængse sociale medier bliver et filter hvorigennem man ser en meget lille del af virkeligheden.

Man kunne sige at de sociale medier er blevet så store at de omfatter alt for mange mennesker som en lukket sløjfe:

1. Sociale medier ->
2. Dig ->
3. Tilbage til 1.

Sagt på en anden måde, så bliver de sociale medier både folks indtryk og folks udtryk. Som så danner en cirkelslutning.

Denne lukkede sløje indskrænker folks verden i en grad som vi nok først er ved så småt at forstå.

Folkets er derimod et sted jeg vender tilbage til når jeg har været andre steder. Uden for de sociale mediers lukkede loop.

Så på Folkets kan jeg få dækket mit behov for at udtrykke mig uden at lukke mig selv inde i en cirkelslutning.

Men bliver det ikke lidt ensomt på Folkets så?

Ærligt talt: Jo! Når de fleste er fanget i de lukkede loops på de sociale medier, så bliver det mere ensomt andre steder.

Og der er sikkert slet ikke noget publikum for det som jeg udgiver på Folkets.

Men måske er der alligevel - hvis ikke i Danmark, så da på verdensplan.

Så det er simpelthen tanken nu med Folkets:

At nå de få - hvor end de måtte være.