Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

318

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

SKAT eller SKVAT?

Antal

SKAT har hjulpet kriminelle i udlandet med at tømme danske skatteborgeres lommer.

Mens danske borgere og virksomheder drukner i skatter og afgifter, sender SKAT milliardbeløb til kriminelle uden for landets grænser.



Og man må virkelig undre sig over, hvordan dette kan ske.

For når det gælder små selvstændige i Danmark, kender SKATs nidkærhed ingen grænser, og metoderne minder mere og mere om dem, man kender fra politistater.

SKAT kan bruge massevis af mandeår på enkeltmandsvirksomheder og småbeløb.


Selv prøvede jeg engang at de sendte to mand fra Haderslev til Kolding for at udspørge mig om, hvordan det kunne passe, at jeg tjente så lidt.

Jeg gav dem en kop vand og forklarede, at jeg ikke havde råd til kaffe. Så fattede de endelig pointen, at der faktisk er små selvstændige, der tjener meget lidt og lever på en sten.

Så kørte de tilbage til Haderslev. Men så var der da gået en halv dag for to medarbejdere med det. Og jeg havde også spildt min tid.

Hvordan kan SKAT, der er så nidkær og kontrollerende over for de smås småbeløb, så være så uansvarlige og ligegyldige i deres omgang med milliardbeløb, der forsvinder ud af landet?

Jo. Svaret er jo givet:

Der er noget ravruskende galt med prioriteringerne og arbejdsgangene i SKAT. Fra top til bund er den organisation rådden i sin mentalitet.

SKAT har jo mere [travlt med at lure i folks baghaver] og drive rovdrift på enkeltmandsvirksomheder og små selvstændige, end de har på et holde øje med de store fisk.



SKAT har mere travlt med at skrabe 117 skatter og afgifter ind fra danskerne. Travlt med at forvalte forskellige skatter på nødder. Travlt med at genere bilister med totalkontroller.

Men når først de har fået skrabet pengene ind fra danskerne - så er der åbenbart ikke den store kontrol med, hvor de forsvinder hen bagefter.

For det, der reelt er sket her, er jo, at man har taget pengene fra hårdtarbejde danskere og givet dem videre til kriminelle i udlandet.

SKAT har simpelthen været et perfekt værktøj i de kriminelles hænder. Og ikke så meget som en undskyldning har SKAT givet skatteborgerne.

Tænk sig, SKAT er blevet håndlangere for udenlandske kriminelle. Og mange danskere betaler selvfølgelig stadig deres skat "med glæde".



SKVAT!

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

31/08/2015 - 09:19

Seneste ændring: 

28/03/2019 - 09:36

Typer: 

Ledere

Del eller citer med linket her

MediaCreeper