Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

318

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Hvor er personerne bag vores mur af generaliseringer?

Antal

Brugerindlæg af Mia Andersen

”Der er noget galt i Danmark… ” Eller rettere, der er til tider noget galt med vores syn på tilværelsen. Hvad mener jeg med det? Jeg mener, at individets baggrund alt for ofte går til grunde i generaliseringer. Hvorfor? Fordi det er nemmere at forholde sig til en generalisering end at sætte sig ind i en persons baggrund. Gør det det rigtigt? Nej!

Et gennemgående problem er, at vi i Danmark sjældent hylder det middelmådige. Hvorfor ikke? Fordi vi kun hører om det bedste, hvor ud fra vi laver en generalisering. En problematik, der særligt kom til syne i juni måned, hvor nye studenter sprang ud. Fik de alle sammen 12? Nej! Har de alle sammen over 11 i gennemsnit? Nej!

Man skulle dog næsten tro det, eftersom det er netop de historier vi hører. Vi hører ikke om Johan, der efter tre års kamp sluttede med 7 i gennemsnit, medmindre hans baggrund giver ham hårde vilkår for overhovedet at gennemføre en gymnasiel uddannelse. Der er få, der med stor entusiasme skriver ”Jeg fik 7” i sin facebookstatus uden at knytte en kommentar til, hvorfor vedkommende ”kun” fik 7, som for eksempel sygdom, uretfærdig eksamen eller lignende. Det er netop her, der er noget galt.

Ikke alle kan præstere det ene 12-tal efter det andet, men det betyder ikke, at vedkommende nødvendigvis er mindre klog. Tværtimod! Personen kan meget vel være klogere på en række andre – og endda mere nyttige - af livets aspekter end 12-talsmaskinen er. Det gode resultat kan således ligeså vel være 7 som det kan være 12. Det finder vi imidlertid aldrig ud af, eftersom vi ikke går op i personens baggrund. Rekordoptag, højere adgangskrav end nogensinde før og flere 12-tals-studenter er de eneste fakta vi forholder os til, hvilket bliver fundamentet for vores mur af generaliseringer.

Murens fald: Kan det lade sig gøre?

I 1989 faldt muren i Berlin – en historisk begivenhed, der forenede tyskerne. Berlinmuren var stærk, men hvor stærk er muren af generaliseringer egentlig? Kan den væltes? Den primære grund til, at det er svært at svare på, er at der her ikke er tale om fysisk mur som i Berlin-eksemplet. Og måske endnu vigtigere: hvordan ved vi, om vi har væltet den? Endeligt det mest centrale spørgsmål af dem alle; er der andre end mig, der føler den bør væltes?

At gøre op med en samfundsdiskurs er en vanskelig opgave, især hvis størstedelen holder fast i deres holdning. Eftersom generalisering er indlejret i os som mennesker, i høj grad gennem sociale medier, er der stor sandsynlighed for, at det ikke længere er bevidst. Det klassiske eksempel på dette er personer, der går ind i en debat på facebook uden at have læst den bagvedliggende artikel. Vi ser en overskrift og så får vi lyst til at blande os. Underbevidst bruger vi altså vores generalisering til at sige noget overordnet om et givent emne.

Dette gælder ikke kun uddannelsesdebatten, men også en række andre debatter. Hvorfor tjekker vi ikke op på baggrunden? Er vi for dovne? Og endeligt, hvad er vores formål med at blande os i debatten? Min endelige konklusion må være, at muren af generaliseringer er så stærk, at det bliver en vanskelig kamp at vælte den. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at det på nuværende tidspunkt virker som en umulig opgave. Lad mig give et helt konkret eksempel; jeg har igennem hele denne artikel skrevet ”vi”. Altså lavet en generalisering, om at alle danskere er i samme båd. Og nej, det er bestemt ikke udtryk for min generelle holdning. Det er dog stadig interessant, at jeg i en artikel om generalisering skriver ”vi”, er det ikke?

Vi hylder (måske) det middelmådige, hvis vi får baggrunden serveret på et sølvfad, altså up front. Gud forbyde at vi selv skal sætte os ind i den! Jeg må dog indrømme, at jeg sidder tilbage med ét centralt spørgsmål; hvor er personerne bag vores mur af generaliseringer?

Du kan følge Mias blog på http://despicablem.dk


Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

02/09/2015 - 07:14

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:54

Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper