Her på Folkets Avis har vi i forbindelse med den store milliardskandale i SKAT, hvor danskernes surt tjente penge er blevet sendt til kriminelle i udlandet, hele tiden fastholdt, at sagen er udtryk for en systemisk råddenskab.
Vores pointe har været, at sagen er et klokkeklart udtryk for den fejlprioritering, der ligger dybt inde i systemets sorte gemmer.
En fejlprioritering hvor man bruger al krudtet på at genere danske selvstændige, virksomhedsejere og iværksættere - i stedet for at holde øje med de store linjer og hvad der flyder ud af landet .
I et meget ynkeligt forsøg på at undslå sig det ansvar, som han burde tage på sig som en mand, giver tidligere skatteminister og øverstansvarlige SF'er Holger K. Nielsen nu faktisk Folkets Avis fuldstændig ret i denne opfattelse af tingene.
For Holger K. forsøger at kaste skylden på Kasi-Jesper ved at sige, at SKAT jo havde så travlt med Kasi-Jesper, at man ikke kunne overskue andet. Det er jo i sig selv en nærmest sindsyg udmelding.
Den rejser i hvert fald et meget væsentligt spørgsmål.
Kan én selvstændig virkelig underdreje SKAT?
Sagen er naturligvis den, at dette kun er en undskyldning, som Holger K. finder frem i en situation, hvor det er belejligt. For det er utvivlsomt rigtigt, at SKAT har brugt meget tid på at genere KASI-Jesper.
Men bag fokusset på KASI-Jesper ligger tusind andre ufortalte historier og sager.
KASI-Jespers sag har været dækket meget i medierne. Men tusindvis og atter tusindvis af selvstændige går jo rundt med en viden, som aldrig er kommet ud i offentligeheden:
Nemlig at også de er blevet generet af SKAT og har skullet trækkes med sager i årevis. At fokusere alene på et højt-profileret eksempel er helt galt.
Men det giver Holger K. muligheden for at forsøge at skabe en syndebuk. Hvis nu den egentlige sandhed om de mange tusinde selvstændige, der bliver generet, blev lagt frem, så ville alle kunne se, at der er tale om et generelt problem.
Og at problemet ligger ved SKAT.
Holger K. patetiske undskyldning og ynkelige ansvarsfraskrivelse og hans helt igennem usympatiske forsøg på at smøre fadæsen af på KASI-Jesper er således delvist en erkendelse af det egentlige problem.
Og samtidig et forsøg på at aflede opmærksomheden væk fra det bagvedliggende problem med SKAT.
SKAT bruger al for megen tid på at genere de danske borgere, der skaber velstand og arbejdspladser. Så meget tid faktisk, at der ikke var tid til at holde øje med strømmene af penge ud af huset.
Bagdøren stod pivåben.
SKAT særlige nidkærhed og mistænksomhed over for selvstændigt erhvervsdrivende har i denne omgang kostet Danmark mange milliarder i ren svindel og gjort udenlandske kriminelle til milliardærer.
Hvor meget velstand SKATs generelle inkompetence og nidkærhed har kostet Danmark og danskerne gennem årene tør jeg slet ikke begynde at tænke på.
Og hvor meget hovedbrud og desperation selvstændige dagligt oplever i deres omgang med SKAT? Don't even get med started.
Men får den her skandale egentligt nogle virkelige konsekvenser - eller finder vi os som sædvanligt bare i det. Og så finder pressen på nok noget nyt at skrive om inden alt for længe.
Holger K's lamme undskyldning er i virkeligheden en indrømmelse af SKATs totale svigt
De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.
Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.
Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.
Bak op nu!
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.