Igen i dag fik jeg en opringning fra en bekymret og skuffet husejer, der klagede over kondens på indvendig side af hans NYE vinduer. Jeg har ingen tal på, hvor mange opringninger jeg har fået efterhånden, men det er flere håndfulde! De fleste er bekymrede husejere, jeg ikke har kendt før.
Fra 2002 til 2013 var jeg forhandler og montør af et af Danmarks største og førende vinduesprodukt. Fabrikken er i mine øjne det suverænt bedste danske vinduesprodukt, som egentlig bare producerer de vinduer som danskerne ønsker og i den kvalitet som lovgivningen foreskriver.
Men efter de mange opkald fra egne kunder som klagede over duggede ruder indvendig, skimmelbefængte glastætninger og ekstreme kuldeudstrålinger blev jeg nødt til at reagere.
Hvordan kan det være, at nye vinduer skaber fugtproblemer?
Ens for alle opkald var og er, at kunderne samtidig eller senere har fulgt energivejledernes råd om at efterisolere deres ydervægge. Efterfølgende skete der pludselig store forandringer i værelserne: Indeklimaet blev væsentligt værre i stedet for bedre! Jeg stod efter 20 år i vinduesbranchen i den situation, at jeg anbefalede og solgte vinduer, hvor kunderne efter monteringen følte sig utilpas pga. mærkbar og synlig fugt, kuldeudstrålinger og –nedfald, fornemmelse af træk langs med gulvet.
Nogle klagede endda over hovedpine og problemer med vejrtrækning (astma).
Jeg kunne efterfølgende ikke leve med, at jeg i fremtiden bevidst skulle sælge vinduer, som kunne gøre skade på mennesker og boliger og ledte straks efter løsninger på problemet syd for grænsen. Jeg skulle helt til Østrig for at finde en producent, som kunne give mig en grundig og plausibel forklaring.
Vinduesteknik!
Danmark har stadig tradition for vinduer der er udadgående. Syd for grænsen begyndte man allerede i 60´erne at skifte de udadgående vinduer til indadgående drej/kip-vinduer.
Ved udadgående vinduer er der i de forholdsvis smalle rammer kun plads til 1 tætning og måske en vandafvisende læbe, mens der ved indadgående i dag er 3 fuldgyldige tætninger.
Det siger næsten sig selv, at 1 tætning ikke kan kompensere for 30 graders temperaturforskel ved -10 grader udenfor og +20 grader indenfor, som er kriteriet for energirigtige vinduer i Tyskland og Østrig. Ramme-/ karmkonstruktionen danner derfor en kuldebro, hvilket også er den væsentligste årsag til, at udadgående vinduer ikke kan blive passivhuscertificeret.
Ved -10 grader udendørs SKAL vinduernes indvendige overfladetemperatur ved et passivhuscertifikat være over dugpunktet som er 12,5 grader. Kigger man på resultatlisten på energivinduer.dk´s ca. 150 vinduer kan man selv se om der skulle være nogen vinduesproducenter som kan opfylde dette krav.
Allerede i 2010 påpegede Svend Svendsen, professor på DTU, dette i en anbefaling til Erhvervs- og Byggestyrelsen. www.ing.dk/artikel/byggestyre…
Et andet problem i nutidens byggeri, udover vinduernes konstruktion, er, at gulve, vægge og lofter iflg.. BR10 og BR15 skal isoleres meget godt, men ved vinduer, som immervæk i gennemsnit udgør ca. 30 % af en facade, er kravet langt lavere, ja nærmest ikke-eksisterende. Fugten, som altid vil være tilstede, uanset om i godt eller dårlig isoleret byggeri, ”søger” altid det koldeste punkt, som så ved en efterisolering af ydervæggene vil være de dårligt isolerede vinduerne.
I vintermånederne vil der derfor altid være kondensproblemer på indvendig side og når vandet på de dårligt isolerede vinduer og vinduesbundplader ikke tørres op hele tiden, vil der meget hurtig kunne opstå skimmelsvamp.
Det er også almen viden, at luften ved over 4 graders temperaturforskel mellem 2 komponenter (vægge contra vinduer) vil begynde at cirkulere i rummet og man oplever straks kuldeudstråling, som føles som træk fra vinduerne og at der er meget fodkoldt - trods gulvvarme. Den almen brugte konvektionsvarme og tvangsudluftningsanlæg gør tilstanden kun værre og luftcirkulationen bevirker, at der ikke kommer varme i hjørner og derfor kan skabe skimmel lige netop der.
En anden positiv effekt ved indadgående drej/kip-vinduer er, at de er mere indbrudsikre. Med det rette glas og beslag, kan de uden besvær opnå det international gyldige RC2-certifikat, der er udgangspunkt i f.eks. det hollandske bygningsreglement og som har nedbragt deres indbrudsrate med over 80 % ved nybyggerier.
Det siger sig selv, at det vil gavne danskerne at få et mere ambitiøst bygningsreglement. Der vil kunne spares enorm meget energi og CO2, da 40 % af Danmarks energibehov går til opvarmning af bygninger og som nævnt er ca. 30 % af en facade vinduer og døre.
Men med stor forundring læste jeg, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har lempet på reglerne for indvendig overfladetemperatur på vinduer i fremtidigt bygningsreglement, på trods af, at Danmark i forvejen er langt bagud i Europa, hvad vinduesteknik angår.
Dette er angiveligt sket efter daværende minister Rasmus Helveg Petersen var til møde hos Danmarks største vinduesproducent, som tilsyneladende ikke kunne opfylde de krav som allerede blev nævnt i 2010 at skulle blive skærpet.
www.ing.dk/artikel/minister-d…
Andre danske vinduesproducenter har dog fulgt regeringens annoncering i 2010 af de skærpede regler, der skulle træde i kraft 5 år senere, ved at investere 2-cifrede millionbeløb på udvikling af nyt vinduessystem, men disse har nu fået en lang næse.
Spørger man vinduesproducenterne i Danmark, hvorfor de nye vinduer dugger på indvendig side og indeklimaet er blevet væsentlig dårligere vil svaret formodentlig være, at det ikke skyldes de fine, nye vinduer, men manglende udluftning. Resultatet er så, at man oveni kuldeudstrålingerne også skal miste varme igennem ventilationskanalerne fra dyre anlæg og leve med en evig syslen i hjørnerne og dyre serviceaftaler.
Dette kan ikke være løsningen!
Godt isolerede ydervægge, højtisolerende vinduer og stødudluftninger på 2-3 minutter 1-2 gange om dagen efter behov er mit bedste og billigste bud på et ideelt indeklima.
Det bliver svært at hamle op med tyske og østrigske vinduesprodukter – også prismæssigt, da man dér allerede har forsket i vinduernes betydninger for byggerierne i over 40 år, men det bliver på allerhøjeste tid, at Danmark og Vinduesindustrien kommer ind i kampen.
I næsten 2 år er jeg nu rejst rundt i landet til arkitekter og ingeniørvirksomheder med power-point-præsentationer, hvor fagfolkene kendte til problematikken, men ikke kendte løsningen. Men så længe bygningsreglementet er som det er, vil flere og flere danskere mærke gener ved dårlige vinduer contra gode ydervægge.
Selv mange af de såkaldte passivhusdesignere i Danmark ignorerer, at der faktisk findes vinduer der er passivhuscertificerede, men ikke bliver anvendt i deres designede passivhuse. Hvorfor tage en dyr uddannelse og tilbyde et passivhus til husbyggerne, men ikke anvende passivhuskomponenter?
Er det ikke derfor bygherrer vælger en passivhusdesigner for at få de bedste og certificerede komponenter til deres drømmehus?
Heldigvis bærer min mission om bedre vinduer og døre i Danmark lige så stille frugt og nu ringer tilfredse og spar-på-energiinteresserede kunder til mig! jeg er meget interesseret i om læserne kan nikke genkendene til problemet!
Mvh.
Klaus Hanten
Indehaver af Varion ApS.
[email protected]