En menneskealder

Primære faneblade

Holdninger udtrykt i indlægget er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den redaktionelle linje på Folkets Avis

Reagan var en markant international personlighed og leder i 1980'erne. Foto: Public Domain
Allan ser 30 år tilbage – ser her hvordan det er gået Danmark siden 1980'erne

Jeg er ved at være gammel nok til at kunne huske 30 år tilbage – en menneskealder. Skræmmende.

Men når jeg husker tilbage, var 1985 en dejlig tid. Der var tid hvor vi havde det godt. Verden var et trygt sted, og der var tro på fremtiden. Nuvel – jeg var 13 år gammel – og tænkte ikke på ret meget andet end skole og kammerater, og OK, skolebøgerne var noget slidte, men det er de jo stadig.

Ansporet af al den snak om at behovet for nedskæringer og skattestigninger i mindst 9 kommuner har jeg i den forgangne uge gravet lidt i statistikkerne – for hvor slemt står det virkelig til:

For at starte hos de unge, så viser statistikken, at andelen af 0-6 årige børn i daginstitution er steget fra ca 50% til godt 80%. Det skyldes primært at flere kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet. Det er positivt for ligestillingen og ligelønnen.

Antallet af indbrud er nogenlunde status quo. Det er gået lidt op og ned, men antallet af anmeldte voldsforbrydelser er mere end fordoblet. Danmark er blevet lidt mere råt.

Det bliver sværere og sværere at få børn, siges det. Men faktisk er fertiliteten pr kvinde steget fra 1,5 til 1,8 i perioden. Kombineret med, at vi lever længere, betyder det at der i dag fødes flere end der dør. Befolkningen vokser. En del skyldes naturligvis kunstig befrugtning. For kvinderne får børn senere og senere, og det gør det sværere at blive gravid.

Der er i perioden sket et skift i livsstilssygdomme. I 1985 døde godt 40% af hjerte-kar-sygdomme. I dag er det mindre end 30%. Til gengæld er andelen af kræft-relaterede dødsfald gået op, og har nu overhalet hjerte-karsygdomme som den hyppigste dødsårsag – og det til trods for at andelen af rygere er halveret. Fra godt 40 til ca 20% af befolkningen.

Resultatet af denne sundhedsfremgang er, at befolkningen vokser. Fra 5,1 mio dengang til 5,6 mio i dag. Som nævnt skyldes det, at der fødes flere end der dør, men også at der er netto indvandring. Og det er positivt. For det betyder, at der bliver flere og flere til at holde velfærdssamfundet i gang.

Ledigheden er i perioden halveret – fra ca 10% til omkring 5. Men andelen af BNP der bruges til overførselsindkomster er ca den samme – omkring 16%.

Som privatpersoner er vi gennemsnitligt blevet rigere. I perioden er bruttolønnen ca 3-doblet. For f.eks. en ufaglært betyder det i dag en timeløn på ca 120 kr i timen imod 40 kr dengang – og da forbruger-priserne i perioden kun er ca fordoblet, betyder det reelt, at man har fået mange flere penge imellem hænderne. Livsfornødenheder som f.eks. mad og drikke fylder da også langt mindre i budgetterne- 14% i dag imod 22% dengang - boligen fylder til gengæld lidt mere. Overordnet set, har danskerne dog fået markant flere penge til ”andet”. Det vi ofte kalder fornøjelse.

Mængden af isenkram i stuerne er da også mangedoblet. Tilbage i 1985 havde de færreste mere end ét fjernsyn. I dag har vi ikke bare flere fjernsyn. Vi har computere, smartphones og anden elektronik en masse. Det er blevet nødvendigt. Pålagt ved lov. Dengang sendte DR og TV2 mindre end 5000 udsendelser om året. I dag har tallet rundet 25.000 – mere end 5 gange så mange.

Også biler er der blevet flere af. Knap 1 mio flere i perioden, så der nu kører ca 2,4 mio biler rundt i Danmark. Til gengæld er uheldsstatistikken blevet meget bedre. I 1985 døde knap 800 i trafikken – i 2014 var tallet blot 183.

Fra det offentlige hører vi hele tiden trusler om nedskæringer og at det offentlige ikke kan få pengene til at slå til, og at man må øge skatterne. Men gennemsnitligt er de kun øget ganske lidt, set i forhold til BNP: fra knap 50% af BNP til lige godt 50% af BNP. Og fordelingen imellem skattetyperne er ikke skredet voldsomt. Stigningen ligger primært på grønne afgifter. Resten er nogenlunde status quo.

Den offentlige gæld er faldet drastisk i perioden. Fra næsten 40% af BNP til ca 10%. I en periode var den endda 0, og da renten samtidig er faldet, er rentebyrden der skal betales faldet betragteligt.

Pga den økonomiske vækst i Danmark, betyder det, at staten i dag får 4 x så mange penge i kassen om året som førhen – ca 1000 milliarder i dag imod ca 250 milliarder dengang. Når forbrugerpriserne kun er fordoblet og gennemsnitslønnen 3-doblet, samt andelen af offentlige ansatte kun er vokset lidt mere end antallet af danskere generelt, så virker det mystisk, at pengene ikke rækker. Der burde være overskud. Men det drukner i chefer og administration. Projektmageri og dyre IT-systemer. Regler og regulativer.

Hvor er det ærgerligt, når så meget går i den rigtige retning. Borgerne fortjener, at deres penge bruges fornuftigt. Ikke bare af dem selv. Men i endnu højere grad af det offentlige. For ellers drukner alt det positive i bøvl og bureaukrati. Og det er så ærgerligt.

Allan Holm Nielsen – growz.dk

+400% Flere sendetimer fra DR og TV2


+300% Skatte- og afgiftsindtægter

+200% Lønniveau og servicepriser 


+100% Varepriser generelt 


+100% Anmeldte voldsforbrydelser 


+80% Flere biler


+55% Flere børn mellem 0 og 6 i daginstitution 


+50% Hospitalslæger 


+20% Stigning i kvinders fertilitet 


+20% Flere offentligt ansatte


+10% Flere danskere 


0% Risiko for at dø af kræft 


0% Antal indbrud 


-25% Mindre risiko for at dø af hjerte-kar sygdomme 


-30% Sengepladser på hospitalerne


-35% Mad-andelen af familiens budget


-45% Risiko for at gå arbejdsløs 


-50% Rygere 


-75% Færre dødsfald pga færdselsuheld


-80% Statens udlandsgæld og renteudgifter 




Tak fordi du læste et debatindlæg på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som debat- og blogplatform ved at blive abonnent.

Se mulighederne