Bliv medlem eller sponsor

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

281

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem
eller sponsor

Primære faneblade

Etiske illusioner i flygtningedebatten

Debatindlæg
Åben

Gratis

Flygtningedebatten har nogle indbyggede mekanismer der gør det rigtigt svært at komme frem til effektive løsninger.

Løsninger vurderes nemlig også på andre kriterier end effektivitet. Nogle løsninger kan nemt opfattes som værende skabt på baggrund af usympatiske motiver, ligesom det er en reel mulighed at de rent faktisk er det. Mange vil mene at dette er tilstrækkeligt grundlag til at fravælge disse løsninger. Men er det det?

Lad os kigge på tre grundlæggende strategier for hvordan man kan forholde sig til hjælp til flygtninge:

  1. Man kan tilbyde flygtninge kost og logi i Danmark
  2. Man kan arbejde for bedre vilkår i de lokaliteter hvor de fleste flygtninge pt. befinder sig. I første omgang ved f.eks. at uddele mad, vand, medicin, tæpper, tøj og telte. Eller, som man gjorde under det seneste jordskælv i Nepal: uddele små summer penge til hver enkelt nødstedt person. I anden omgang ved at tilbyde lokal lægehjælp og økonomiske bidrag til lejrenes administration. I tredje omgang ved at tilbyde at administrere hele lejre.
  3. Man kan lade være, og i stedet bruge penge på f.eks. indenrigs velfærd.

De tre løsninger kan betragtes ud fra to væsensforskellige vinkler:

  1. Hvor megen gavn opnår de hver især? Dette er et nytteetisk spørgsmål.
  2. Hvor opofrende, solidarisk, åbensindet, sympatisk, anstændig osv. er de hver især? Dette er et dydsetisk spørgsmål.

Lad os starte med at betragte de tre arketypiske strategier ud fra en nytteetisk vinkel:

  1. Kost og logi i Danmark er dyre sager. Det koster nok 10.000 kr. om måneden at forsørge blot én flygtningefamilie. Dermed er det relativt begrænset hvor mange man kan hjælpe på denne måde.
  2. Med hjælp til lokalområderne, i form af nødhjælp eller små økonomiske bidrag, kan man opnå at gøre gavn for et langt større antal mennesker. Til gengæld vil ingen bidragmodtagere opnå det samme komfortniveau som er typisk for kost og logi i Danmark. Hjælpen spredes tyndere ud, men fordeles dermed også mere lige.
  3. Dansk velfærd til danskere er også dyre sager. Plejehjemspladser, sygehussenge, socialhjælp mm. betales til danske priser, og man får dermed relativt lidt for pengene.

Det er ikke svært at se, at de mest effektive tiltag opnås ved at hjælpe flygtninge i lokalområderne.

Men hvad så med det dydsetiske spørgsmål? Hvor opofrende, solidarisk, åbensindet, sympatisk, anstændig osv. er de tre løsninger hver især?

Fra dydsetisk perspektiv kan vi hente tre kriterier for god moral som er relevante i denne sammenhæng:

  1. Hvor oprigtigt opofrende er den intention hvormed hjælpen afgives?
  2. Hvor åbensindet, fordomsfri og imødekommende er giveren af hjælpen?
  3. Hvor solidarisk er giveren af hjælpen? Dvs. hvor villig er giveren til at påtage sig de samme ulemper som andre involverede parter oplever?

Det er kun ganske sjældent at disse spørgsmål lader sig aflæse direkte ud fra giverens udtalelser.

Det er sjældent man hører en ærlig lukketsindet udmelding så som "jeg synes brune mennesker er værre end hvide, så derfor vil jeg hjælpe dem så lidt som muligt". Derfor bliver de dydsetiske spørgsmål oftest afgjort ved at betragte afledte forhold:

  1. Oprigtighed kunne f.eks. vurderes ved at kigge på i hvor høj grad et givent bidrag indeholder elementer af egeninteresse.
  2. Åbensindethed kunne vurderes ved at kigge på om et givent bidrag synes at medføre mindre interaktion mellem modtagere og bidragydere.
  3. Solidaritet kunne f.eks. vurderes ved at kigge på om et givent bidrag påfører Danmark de samme ulemper som andre lande der huser flygtninge.

Lad os prøve at vurdere de tre strategier ud fra de tre ovenstående kriterier:

  1. Giv kost og logi til flygtninge i Danmark: Ud fra en dydsetisk betragtning har denne løsning mange gode træk. Den har mange ulemper i form af øget kriminalitet, arbejdsløshed og dannelsen af parallelsamfund. Hvis man vælger denne løsning må man derfor antages at være særdeles oprigtig i sin vilje til at hjælpe. Løsningen bringer endvidere flygtningene ganske tæt på danskerne. Hvis man vælger denne løsning må man derfor antages at være åbensindet. Slutteligt medfører løsningen at Danmark påtager sig noget nær de samme vilkår som nærområde landene, nemlig at have rigtige flygtninge boende i ens eget land. Hvis man vælger denne løsning må man derfor antages at være solidarisk af sind. – Alt i alt scorer denne løsning altså ganske højt i en dydsetisk moral-forståelse.

  2. Sørg for bedre vilkår i de lokaliteter hvor de fleste flygtninge pt. befinder sig: Ud fra en dydsetisk betragtning har denne løsning mange dårlige træk. Den indeholder et betydeligt element af egeninteresse, i kraft af at giveren undgår de ulemper der typisk følger med, når man tilbyder lokal kost og logi. Løsningen kan give mindelser til den historiske religiøse praksis med at betale aflad for ens synder. Dermed kan afgivelsen af hjælpen nemt ses som om den ikke er oprigtigt ment: "man vil da godt hjælpe, men det skal ikke være for besværligt". I kraft af at løsningen fravælger lokal interaktion med flygtningene, kan man også se løsningen som værende affødt af mangel på åbensindethed. Slutteligt gør løsningen intet for at lave om på det forhold at nærområdelandene huser langt flere flygtninge end Danmark. Et tilvalg af denne løsning kan derfor ses som en manglende vilje til at være solidarisk med nærområdelandene.
  3. Fravælg at hjælpe til flygtninge: fravalg af alle former for hjælp må siges at være oprigtig i sin ærlighed: "vi ønsker ikke at hjælpe". Den kan til gengæld ikke siges at være hverken åbensindet eller solidarisk.

Det står klart at løsning 2 vinder på nytteeffekten, mens løsning 1 vinder på ud fra en dydsetisk betragtning. Vi må derfor finde en måde at prioritere mellem de to perspektiver, så vi kan træffe et endeligt valg.

Er det bedre at hjælpe lidt, men af et godt hjerte, end at hjælpe meget, af et potentielt usolidariskt hjerte?

Jeg tænker at den bedste måde at afgøre spørgsmålet på, vil være at spørge de potentielle modtagere. Man kunne spørge 1000 flygtninge i en nærområdelejr hvilken politik de ville foretrække at den danske regering førte.

Disse adspurgte skal selvfølgelig udtrykkeligt gøres opmærksomme på de potentielt usolidariske intentioner der kan være associeret med løsning 2. Jeg mener oprigtigt at man bør foretage sådan en undersøgelse. Det vil være den eneste måde at få klarhed over hvordan dem det hele handler om, vægter mellem det nytteetiske og det dydsetiske aspekt.

Det kan meget vel tænkes at de vægter det nytteetiske aspekt langt højest, og i så fald bør dette forhold gives afgørende vægt i den danske flygtningedebat.

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Husk at dele

Citer med linket her:
I søgelyset
Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
Mette Frederiksen. Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard

Del eller citer med linket her

MediaCreeper