Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Åbent brev: Kom nu HELT ind i kampen, Stig Kirk Ørskov

Kære Stig Kirk Ørskov,

Under den herligt bramfri overskrift "Vi samarbejder ikke med statsmedier" argumenterer du i en kronik i Børsen i går overbevisende for vigtigheden af frie og private medier.

Du skriver også, at det mestendels er i totalitære lande, at staten i samme omfang som herhjemme dominerer radio- og TV-sendefladerne.

Og du berettede, "55 pct. af de journalister, der arbejder for landsdækkende medier, er i dag ansat hos statens medier". Få år tilbage var situationen omvendt.

Og, for at vende tilbage til din overskrift, så afviser du, at svaret på denne bekymrende udvikling skulle ligge i et samarbejde mellem de private medier og de statslige. For den redaktionelle uafhængighed skal bevares.

Du forklarer også, at licensordningen er konkurrenceforvridende, fordi de private medier skal sælge på normale vilkår, mens DR mere eller mindre kan tvinge folk til at købe deres produkter.

Alt dette er indlysende rigtigt.

Men som adm. direktør i JP/Politikens Hus må du også være klar over, at I selv modtager rigtigt mange millioner kroner i mediestøtte hvert år.

Det er også penge, som dybest set er hentet ind ved tvang.

At I store dagblade og aviser får så mange hundreder millioner kroner i driftsstøtte hvert år er også konkurrenceforvridende i forhold til mindre medier på nettet. Og det er kvælende for den underskov af nye tiltag, som I skygger for.

Hvis I nu gav afkald på mediestøtten, så ville I have en bedre sag over for DR og TV2, som prøver at møve sig ind jeres territorium. Så ville politikere og embedsmænd løsne taget i jer.

Så ville i også reelt kunne kalde jer for frie medier. Lige nu må det siges at være falsk varebetegnelse i jeres tilfælde.

Med venlig hilsen,
Lennart
Folkets Avis

Børsen har Stig Kirk Ørskovs kronik liggende her.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn