Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

315

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Forbandede Sunddom

Antal

0

"Forbandede Sunddom" – det er en hård titel.

Men bogen er også et kampskrift og et partsindlæg på et område som alt for længe har været ensidigt domineret uden udfordring. Sundhed er blevet til en slags sandhed uden modifikationer. En "dom" over os alle.

Så det er ikke nogen nem opgave, forfatter og filosof Morten Ebbe Juul Nielsen har stillet sig selv i bogen:

Ikke alene kaster han sig ud i et angreb på myndighedernes evindelige sundhedskampagner og forskelllige mere eller mindre skjulte tilskyndelser til sundhed.

Nej, han går skridtet videre i et opgør med selve tidsånden, som er stærkt præget af en "somatisk etik" - noget i stil med en overdreven fokus på legemlig sundhed og kropslig selvkontrol.

For mange er det gode liv blevet nærmest ensbetydende med motion, fitness, økologi, stenalderkost og hvad har vi.

Og denne næsten asketiske levevis er nu en så ureflekteret del af de toneangivende klassers livsopfattelse, at den uden videre gøres til norm og presses ned over alt og alle.

Det er denne udvikling, som Morten Ebbe Juul Nielsen tager favntag med. Og det gør han stringent og systematisk, som kun en filosof kan gøre det.

Den meget strukturerede form er måske lidt atypisk for en debatbog, men netop på grund af den grundige behandling af emnet bliver bogen også mere end en debatbog. Det bliver en bog, man kan vende tilbage til og slå op i.

Kort sagt udstyrer Morten Ebbe Juul Nielsen læseren med et ordforråd og en bevidsthed, som gør det muligt at gå imod strømmen og ikke bare uden videre acceptere sundhedsmæssige påbud eller påstande.

Og det med påstande er vigtigt. For bogen gør nemlig også op med en del myter, som er skabt sideløbende med den somatiske etisk stadigt mere dominerende position.

Morten Ebbe Juul Nielsens Forbandede Sunddom er et arsenal af gode argumenter imod den blinde sundhedsideologi - og den indeholder mange gode eksempler og sjove anekdoter, som løsner lidt op på den formelle form.

En god bog - og en nødvendig bog!

162 sider
DreamLitt 2015

Seneste ændring: 
13/02/2019 - 14:21
Typer: 
Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper