Der var engang et hotel, der hed EUROPA. Der var mange værelser og forskellige rum i hotellet. Værelserne var ikke ens, så hver gang man besøgte hotellet, kunne man få en ny oplevelse i et andet værelse. Sådan havde det været i mange, mange år.
En dag fik hotellet en ny ledelse. Ingen vidste helt, hvem de var, eller hvor de kom fra. Ledelsen havde intet med de mange gæster, som kom på hotellet, at gøre. Eller med ejerne som for længst var døde. Den nye ledelse var også ligeglad med gæsterne.
Alle værelserne skal være ens. Det er billigere og mere effektivt, hævdede ledelsen. Nå, ja. Det kunne gæsterne jo godt se. Og således blev det. Gæsterne talte dog stadig om gamle dage, da hotellet havde charme og varme.
Ledelsen var dog ikke færdig med sine forbedringer af det gamle hotel. Væk med branddørene, sagde de nye chefer. De hindrer den fri bevægelighed. Det er ikke effektivt. Det skal være nemt at komme uhindret rundt. Og så fjernede man branddørene.
Det gik også fint. Så behøvede man heller ikke bruge penge på det. De fleste mente, at det var smart gjort af ledelsen. Måske ville den nye ledelse blot gæsterne det bedste. I øvrigt nyttede det ikke noget at klage. Den nye ledelse tog ikke imod klager.
En skønne dag begyndte det et lugte kraftigt. En kraftig røg steg frem fra det ene hjørne af hotellet. Luk branddørene, råbte en gæst. Men dørene var der jo ikke længere. Hvor er ledelsen, råbte en anden spørgende. Men nu var også ledelsen væk.
Hotel EUROPA - et eventyr
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.