Vi skal bruge 332 betalende brugere mere for at "breake even" - vil du være en af dem?


FOLKETS kan kun eksistere i kraft af direkte opbakning fra brugerne

Se hvordan DU hjælper

Primære faneblade

Derfor tjener mænd mere

Antal

Debatindlæg af Lennart Kiil

Ligestillingsdebatten er fyldt med hykleri.

Feminister har været dygtige til at skabe et billede af kvinder som ofre. Som nogle der udbyttes og udnyttes. Som nogle der snydes for noget. Som nogle samfundet værdisætter lavere end mænd.

Men hvis det er tilfældet, hvorfor overlader man så i altovervejende grad de farligste og mest dødbringende jobs til mænd?

Det er fair nok at påpege, at kvinder i gennemsnit stadig tjener lidt mindre end mænd. Men hvis man aldrig nævner, at mænd til gengæld har de mest risikable jobs og arbejder i de farligste brancher, så tegner man et misvisende billede.

Folk må selv vælge hvad de vil arbejde med. Og større risiko vil normalt også medføre en højere løn, fordi man bliver kompenseret for risiko for liv og lemmer.

Hvorfor ellers løbe en risiko med liv og lemmer som indsats?

Det er ikke alle, der er villige til at sætte livet på spil for en højere løn. Men flere mænd end kvinder er.

Vi vejer ting op imod hinanden hver eneste dag. Vi ved godt, at man ikke kan få i pose og sæk. Det ved de fleste i hvert fald.

Det ville være mest urimeligt, hvis et køn både havde den højeste løn og de sikreste jobs. Men sådan er det ikke. Endnu.

Der er desværre en del mennesker som gerne vil have den høje løn, men ikke vil tage konsekvenserne.

Hvis lønnen skal være lige, selvom farligheden er skæv, så frarøver man på uretfærdigvis den modiges kompensation for risiko på jobbet. Det skal man huske på.

Det virker mærkeligt at fagforeninger, politikere og presse kun fokuserer på områder, hvor det er kvinder, der forfordeles. På den måde tegner de et uvirkeligt billede.

Man tager slet ikke højde for, at der måske er gode grunde til at mænd tjener mere. Såsom at de tager de jobs, som kvinder helst vil være fri for.

Vil man sammenligne med mænd, så må man sammenligne over hele linjen og ikke kun på de steder, hvor mænd tilsyneladende - og set isoleret - har det bedst.

Så husk lige på det, næste gang der bliver råbt op om det urimelige i lønforskellige mellem kvinder og mænd:

Kvinder får måske nok lidt mindre i lønningsposen, men det er hovedsageligt mænd, der betaler med liv og lemmer.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS.DK og redaktør på Folkets Avis
Meta
Seneste ændring: 
21/03/2019 - 11:12