Gå til hovedindhold

Hvordan gør vi Folkets Avis rentabel?

Af Lennart
Folkets Avis har mange læsere, gode skribenter og en del gennemslagskraft. Hvad mere kan et netbaseret medie ønske sig? Svaret er enkelt: Indtægter! I den kommende periode vil jeg derfor arbejde hårdt på at gøre avisen mere attraktiv for de mennesker, som lægger - eller kunne tænkes at ville lægge - penge i den. Folkets Avis skal give noget værdifuldt tilbage til dem, der betaler for den. Betaler man, skal man have noget ekstra. Sådan er det og sådan vil det blive i endnu højere grad fremover. Det vil jeg fortælle om løbende. Men her er planen i korte træk - her er hvad man får ud af at engagere sig økonomisk i Folkets Avis: Abonnenter giver vi nu et nemmere overblik over indholdet, og mulighed for at sortere og hurtigt finde frem til det mest relevante. Der vil løbende komme nye forbedringer til abonnenterne, som også slipper for reklamer. Og så koster det kun 1 krone om dagen! Sponsorer kan vi tilbyde eksponering, forbedret SEO, mere trafik, links til hjemmesider, prominent placering – til priser få andre medier kan hamle op med. Vi bringer sponsorers navn ud til mange og styrker det folkelige element i deres brands. Annoncører har på Folkets Avis gode muligheder for at nå en bred skare af læsere, og vi har sat avisen op på en måde, så annoncer falder i øjnene og skaber opmærksomhed. Vi har annoncer inde i indholdet, hvor de med garanti bliver set – uanset om vi taler mobil, tablet, laptop eller desktop. Vi har også en erhvervsklub til ledere, iværksættere og selvstændige, som ønsker at bakke op om Folkets Avis. Klubben fungerer også som erhvervsnetværk - og dette aspekt af klubben vil blive mere udtalt i fremtiden, selvom det primære formål vil være opbakning til avisen. Indtægterne på avisen skal femdobles inden for en kort periode, så jeg har travlt med at gøre avisen bedre og mere attraktiv. Det kommer I til at se og høre mere om. Jeg håber, min indsats vil bære frugt.
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.