Gå til hovedindhold

Pampervældet, mediecirkusset - og folket der taber

Dansk politik og dansk presse fortjener hinanden Det er efterhånden forudsigeligt. Pressen bider sig fast i haserne på en eller anden politiker. Det er sådan set ligemeget hvem. Denne politiker bliver så udsat for en efterforskning og granskning uden lige. Det ender som regel i en "fyring". Synd for politikeren, skulle man umiddelbart tro. Men oftest løber denne af med et eftervederlag og nogle betingelser i forhold til at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som ville gøre de fleste almindelige Doven-Lars'er og lykkeriddere grønne i hovedet af misundelse. Og som regel ser vi iøvrigt kort tid efter den "vanærede" politiker i en ny politisk stilling – eller i hvert fald på ny tilknyttet politik-propaganda-bureaukrati komplekset i en eller anden form. I mellemtiden har pressen for længst kastet sig over det næste offer. Sådan fortsætter det til alle er ved at brække sig - og leden ved politikere vokser. Men ingen tager fat i det egentligt problem. Det egentligt problem er systemet og pressen og samspillet mellem disse. Hvorfor har vi så mange elendige levebrødspolitikere? Hvorfor har vi en så overfladisk og personfikseret presse? Vi tager det sidste spørgsmål først: Dansk presse og massemedierne modtager direkte eller inddirekte ved statsligt sanktionering et stort antal millarder i støtte hvert år. Så pressen har intet incitament til at ændre på systemet. Hvorfor ændre et system, som forgylder en? Det andet spørgsmål - hvorfor har vi så mange elendige levebrødspolitikere - kræver desværre et lidt længere svar. Men igen handler det om, at incitamenterne er forskruede. For eksempel får en folketingspolitiker, der har siddet i 20 år, en MEGET, MEGET højere pension, når pensionsalderen nås, end en politiker, som "kun" har siddet en eller to valgperioder. Et andet eksempel er de meget omtalte eftervederlag. Disse gør, at politikere ikke på samme måde som andre mennesker tilskyndes til at finde produktivt arbejde. En "fyret" politiker har to år til at finde sig et nyt embede i politik-propaganda-bureaukrati komplekset. Mens de forventer at andre tager det første job der dukker op i det lokale supermarked eller på en tankstation om natten. I sidste ende er det danske folk taberne, når politikere og presse forgylder hinanden på kryds og tværs. Det store absurde teater - pampervældet og mediecirkusset - fjerner fokus fra de problemer, som Danmark roder med. Systemet bliver ikke reformeret. Personerne bliver kun i ringe grad skiftet ud. Blandt andet på grund af eftervederlaget kan politikere i ro og mag vente på at mediestormen har lagt sig og så vende tilbage. Også selvom de har sagt, at de er "færdige med politik". Et system som ikke reformeres løbende og hvor dårlige kræfter ikke skiftes ud med gode vil falde med et brag. Før eller siden. Og hvad har folket at falde tilbage på - de civile modstandskraft er mere eller mindre udhulet af et system, der har taget alt for meget over. Pamperne og pressen sidder dog stadig med de gode kort og vil gøre det nogen tid fremover.
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.