Israels velprøvede taktikker: Hamas-stempel til gazanske journalister

Teksten beskriver Israels strategier til at dæmonisere palæstinensiske journalister i Gaza ved at stemple dem som Hamas-medlemmer. Dette bruges til at retfærdiggøre drab, delegitimere og intimidere palæstinensiske stemmer. Artiklen fremhæver flere eksempler:

Anas Al-Sharif, en Al Jazeera-journalist, blev dræbt i et israelsk luftangreb, og den israelske hær bekræftede og fejrede drabet ved at påstå, at han ledede en Hamas-celle. Dette er et mønster, der gentages:

• Yasser Murtaja (2018): Dræbt af en israelsk snigskytte, mens han bar en vest med teksten "Press". Israelske embedsmænd kaldte ham en Hamas-operatør, på trods af at Hamas tidligere havde tilbageholdt og afhørt ham, og hans mediefirma havde modtaget støtte fra den amerikanske regering.
• Walid Mahmoud (2019): Beskyldt i israelske medier for at være Hamas-operatør og drive en Facebook-side til fordel for Jeremy Corbyn. I virkeligheden var Mahmoud kritisk over for Hamas og havde endda været fængslet af dem. Beskyldningerne forsvandt efter den britiske valgkamp.

Efter den 7. oktober 2023 har Israel systematisk forsøgt at knytte palæstinensiske journalister til Hamas for at retfærdiggøre krigen i Gaza. Påstande om, at fremtrædende journalister havde forhåndskendskab til angrebene eller var "integreret med Hamas", blev fremsat. Organisationer som HonestReporting har offentliggjort lister over journalister med påståede bånd til Hamas.

Israels taktikker til at legitimere drabene på journalisterne hviler på tre metoder:

1. Dokumenterede "beviser": Fremlæggelse af vage dokumentuddrag, der påstås at bevise medlemskab i militante organisationer. I tilfældet med Anas Al-Sharif blev der præsenteret tre modstridende dokumenter, der blandt andet angav hans tilknytning til Hamas' eliteenhed, selvom dokumenterne indeholdt detaljer, der gjorde det usandsynligt (f.eks. blev han optaget som 17-årig, selvom minimumsalderen var 18, og han havde alvorlige skader). Teksten argumenterer for, at hvis Al-Sharif havde været en del af Hamas, ville han ikke være blevet frigivet efter forhør, og hans livsstil som journalist i Gaza var uforenelig med en militants adfærd.
2. "Incriminerende selfies" (billeder med ledere): Offentliggørelse af billeder af journalister sammen med Hamas-ledere eller militante. Dette argumenteres for ikke at være bevis for formelle bånd, da journalister ofte tager billeder for at dokumentere deres adgang til fremtrædende personer, herunder ikke-statslige aktører. Teksten påpeger, at Hamas-embedsmænd er de eneste offentlige figurer, som gazanske journalister, der sjældent forlader enklaven, kan blive fotograferet med. Desuden fremhæves det, at Anas Al-Sharif gentagne gange har udtrykt kritik af Hamas og opfordret til en våbenhvile.
3. "Dødelige screenshots" (udtaget af kontekst opslag): Offentliggørelse af screenshots fra journalisters sociale medier eller arbejde, der fremstilles kontroversielt, for at dehumanisere dem. Dette blev gjort med Refaat Al-Areer, der hånede påstande om Hamas' grusomheder, og lignende med Anas Al-Sharif, hvor et Telegram-opslag, der syntes at være i modstrid med hans øvrige publiceringer, blev brugt som bevis. Teksten argumenterer for, at selv hvis et opslag afspejler en persons holdninger, retfærdiggør det ikke et drab, og at mange, herunder Fatah-ledere, udtrykte sympati for visse aspekter af angrebet den 7. oktober.

Artiklen konkluderer, at Israel systematisk forsøger at udslette vidner, stilne dem, der fortæller historien, og blinde verden for virkeligheden i Gaza. Ved at stemple journalister som militante skaber Israel en falsk forudsætning for deres drab og begraver sandheden sammen med deres lig. Dette ses som et angreb på selve muligheden for ansvarlighed og en ødelæggelse af beviser for krigsforbrydelser.

Original: https://www.972mag.com/israel-hamas-journalists-smear-gaza/