Kvinder er guldåren for vores økonomi

Kvinder er den mest underudnyttede økonomiske ressource i verdensøkonomien” -Angel Gurria, Generalsekretær, OECD

Betydningen af investering i kvinder og udbytte af kvinder som økonomisk ressource tiltrækker sig stigende opmærksomhed.

Det er der to grunde til. Den ene er, at kvinder sidder med kontrollen over langt de fleste indkøb til familien (70-80 %). Den anden er, at kvinder uddanner sig bedre end mænd og dermed roligt men sikkert bliver den bedst kvalificerede del af arbejdsstyrken.

Af hver krone investeret i uddannelser i Danmark, investeres de 60 øre i uddannelse af kvinder og 40 øre i uddannelse af mænd.

Afledt af dette kommer kvinder til at tjene flere penge end mænd, de udgør den største købekraft og er altså samlet set det største potentiale for en positiv udvikling af verdensøkonomien.

Kvinder som økonomisk ressource er simpelthen gået hen og blevet den primære konkurrenceparameter i konkurrencestaten.

Som The Economist skrev allerede for flere år siden, så kan man godt glemme Kina og Indien. Det er ”The Female Economy”, der kommer til at drive verdensøkonomien frem mere end noget andet. Kvinder er guldåren for økonomien.

Kan kvinderne lokkes over i den private sektor?

Kvinder som guldåre af højeste karat kommer enten i form af kvinder som succesfulde iværksættere eller som ledere eller medarbejdere i private virksomheder.

I begge tilfælde skal virksomhederne basere deres forretningsgrundlag på udvikling og eksport af produkter og services med stort teknologisk og naturvidenskabeligt indhold.

Hvad kan vi gøre for, at flere kvinder i Danmark lykkes med at blive denne slags iværksættere og ledere og medarbejdere i netop denne form for privat virksomhed?

Der kan gøres en hel del:

• Giv bedre barselsvilkår for kvinder som iværksættere og som ledere og medarbejdere i den private sektor. Det vil få flere kvinder til at vove springet ind i det risikobetonede iværksætterliv og ansættelse i den private sektor.
• Gennemfør ”tvungen” fædrebarsel så hr. og fru Danmark har et lettere valg, når de skal vælge, om far skal på barsel. Det vil lade kvinder kunne komme tidligere tilbage til deres egen virksomhed eller som ansat i den private sektor.
• Piger skal opfordres til at lege med Lego Friends eller Creator. Så vil de få interesse og kompetencer i at arbejde med konstruktionsmæssige, matematiske og rumligt orienterede opgaver, hvilket vil udstyre dem med nogle af de vigtigste kompetencer til brug for iværksætteriet og ansættelse i den private sektor.
• Piger skal opfordres til at lege traditionelle ”drengelege” (sværd og skjold, biler, røvere og soldater, racerbane, fodbold – i det hele taget konkurrence-, risiko- og aktivitetsbaserede legeaktiviteter) i vuggestue, børnehave og folkeskoleklasser.
• Piger skal opfordres til ikke alene at ”please” forventningerne fra børnehavepædagogerne og folkeskolelærerne og ikke levere det forventelige, for i stedet fra tid til anden bevæge sig ud af tangenten i det uforventelige og risikofyldte rum.
• Mor er den, der allermest påvirker piger i deres valg af uddannelse. Piger har generelt et ønske om at komme til at arbejde med ”noget med mennesker” eller ”noget med healing”. Mødre må og skal gå ind og påvirke deres piger til også at overveje at arbejde med ”teknik og udvikling” og eller ”noget med samfundsudfordringer”.
• De mænd i den private sektor, som opfører sig seksuelt krænkende eller bevidst patroniserende over for kvinder, skal sendes på kurser i ”gender intelligence”. På kurserne skal de for det første lære at tale ordentligt til kvinder og behandle dem pænt. For det andet skal de lære, hvordan man bedst sammen med kvinder udnytter mulighederne arbejdsmæssigt og kommercielt i, at kvinder og mænd er forskellige og derfor har forskelligt af værdi at bidrage med til en opgave.
• Iværksætterydelser er pt. målrettet mandlige iværksættere. Kvindelige iværksættere har andre værdier og andre visioner for deres virksomhed og behøver derfor en anden art iværksætterydelse, der er målrettet deres værdier og visioner. Denne form for iværksætterydelse bør udvikles og tilbydes kvinder.
• Danske kvinder skal ville og kunne magtspillet i private virksomheder. Mænd konkurrerer benhårdt med alle konkurrenter (kvinder som mænd) om lederstillinger. Kvinder, der aspirerer til lederstillinger i private virksomheder, skal derfor indstille sig på at konkurrere med mænd, der konkurrerer benhårdt og lige meget med kvinder og mænd.

Vi kan lære af udlandet

I udlandet går det langt bedre med at få kvinder til at beskæftige sig med produktuvikling og teknologi.

• Kvinder er generelt mere modvillige over for at tage risiko end mænd. I Silicon Valley tilbyder man derfor kvinder kurser i risikotagning, som mindsker denne modvillighed. Sådanne kurser kan med fordel indgå i iværksætterydelser målrettet kvinder.
• I USA forsøger man at håndtere udfordringen med nationale programmer, der skal motivere flere kvinder til at tage de såkaldte STEM (Science, Technology, Engineering, Math) uddannelser og vel at mærke forfølge karrierer i det spor. Vi bør tage ved lære af erfaringerne med værktøjerne i USA og integrere dem i alle relevante uddannelser.
• I en række østeuropæiske lande udgør kvinder en meget større andel af ledere og medarbejdere, som arbejder med tekniske og naturvidenskabelige opgaver i private virksomheder. Det gælder især i Polen. Så vi må se nærmere på, hvad der motiverer kvinder i disse lande til at finde ansættelse i disse arbejdspositioner og tage ved lære af det i vores tilgang til opdragelse og uddannelse.
• Af alle piger i Sverige, Tyskland, England og Danmark er piger i Danmark klart dem, der lader lysten styre deres uddannelsesvalg langt mere end faglighed, professionalisme og det at tjene penge. Styres pigerne mere af de sidste ting, så vil de tendere mere til at blive iværksættere eller ledere eller medarbejdere i den private sektor.

I lyset af forhåbningerne til kvinder som guldåre, er det interessant, hvordan vi står i en international sammenligning mht. at få kvinder til at lykkes med iværksætteri og karriereudvikling. The Cherie Blair Foundation har fået udarbejdet en yderst interessant rapport, ”Empowering the Third Billion”, med et index over, hvor meget der investeres i kvinder, og hvor meget der kommer ud af investeringen i kvinder i en række lande.

Kvinder i Danmark kommer ind på en samlet 11. plads, langt efter lande som vi normalt sammenligner os med (Norge, Sverige og Finland kommer ind på hhv. 2., 3. og 4. pladsen). Hvis man kigger nærmere på tallene, vil man kunne se, at det primært er den danske iværksættertilskyndelse, der fejler fælt på input siden og de danske kvinders meget ringe præstationer på karriereudvikling, der resulterer i den kedelige 11. plads.

Vi må sætte vores lid til, at vi hurtigt tager nogle af værktøjerne oven for i brug, så kvinder kan blive den guldåre, vi alle sammen kan have nytte af.