Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Den onde cirkel

Der er noget der undrer mig.. På det seneste har jeg set to konkrete eksempler på min undren; HPV-vaccinen og folkeskolereformen. Hvad har disse to ting så med hinanden at gøre? De er begge højprofileret i medierne. Og hvad går min undren så på? Den går på, hvad der kom først; hønen eller ægget. En spekulation, som bliver ved med at vende tilbage, når jeg ser en ny overskrift om et af disse emner…

Hvorfor? Fordi jeg ikke kan lade vær med at tænke på årsagen til, at flere og flere pludselig har mén af HPV-vaccinen og at flere og flere børn pludselig er stressede. Var antallet så højt, hvis ikke medierne havde fortalt os, at de problemer eksisterede? Ville alle de piger reelt tænke, at deres daglige skrupler kom fra HPV-vaccinen? Og endnu vigtigere; generer det dem nok til, at de ville gå til læge med det? Min undren bunder derfor i, om pigerne er reelt har mén, eller om de har det, fordi medierne har fortalt dem, at der er chance for at de har det. Det samme med folkeskolebørn; er de reelt stressede eller kan forældre pludselig se symptomer på det, fordi medierne har fortalt, at det for nogle børn er sådan?

Det er dét min undren bunder i. Mediernes indflydelse er i min verden en proces synonym med spekulationen om hønen og ægget. Det kan sagtens være, at jeg tager fejl, men jeg synes det er ret påfaldende, at medierne kan skrive én historie om et emne og lige pludselig have materiale nok til at skrive ti historier mere. Ville de ti historier have eksisteret, hvis ikke den første havde set dagens lys?

For mig er det derfor en ond cirkel, som især de sociale medier er med til at holde lukket. I en sådan kontekst, giver sociale medier os en platform, hvor vi kan overbevise hinanden om, hvordan verden hænger sammen. Som jeg nævnte i starten; tro flytter bjerge. Har vi en opfattelse af, at hovedpine og kvalme stammer fra HPV-vaccinen, så er vi pludselig overbevist om, at det må være den eneste mulighed. Det samme med folkeskolereformen; hvis forældre har fået en idé om, at deres børn er mere stressede end før reformen, så ser de pludselig en række tegn, der bekræfter, at deres opfattelse er rigtig.

Muligheden for at jeg tager fejl lever stadig i bedste velgående. Jeg er klar over, at jeg potentielt er den eneste, der finder det besynderligt, men ikke desto mindre, synes jeg at det er en undren og vinkel, der skal frem i lyset. Det er jo ikke tilfældigt, at medierne i undervisningsregi fremstilles som den fjerde statsmagt. Netop magt er helt central for min undren. Medierne har magten til at forme samfundsdiskurser, hvis de formår at vække en følelse hos danskerne - og er der noget de to nærværende emner gør, så er det at henvende sig til en bred del af den danske befolkning. Det lå derfor også i kortene, at disse to emner ville give anledning til debat.

I min optik, er mediernes fremstilling således med til at skabe en ond cirkel; de skriver om ét eksempel på et problem, der udvikler sig til et samfundsproblem. Om problemet reelt er så stort, vil jeg lade være åbent for diskussion. Ikke desto mindre, finder jeg det indiskutabelt, at mediernes – sociale såvel som mediehusenes - indflydelse på et emne kan sætte ethvert bål i flammer.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10