Nu rejses forslaget om kvindekvoter i bestyrelser i børsnoterede selskaber igen i EU. Forslaget har ingen steder opbakning i befolkningen. Men politikerne bliver ved med at presse på, indtil folk er trætte af at gøre modstand.
Folket ønsker ikke kønskvoter i bestyrelserne. Faktisk viser meningsmålinger, at omkring 80 procent er imod kvoterne. En mere klar afvisning kan et forslag næppe få. I et mere direkte demokrati ville forslaget falde med et brag.
Politikerne lister upopulær lovgivning ind ad bagdøren
Fordi dette forslag er meget upopulært, tager regering såvel som opposition udadtil afstand fra det herhjemme. Men i virkeligheden vil mange politikere gerne have kvoterne, fordi de flytter magt fra virksomheder til politikere.
Hvad gør man så? Jo, så indfører man da bare kvoterne på EU-plan. Så kan man trække på skuldrene over for vælgerne herhjemme og sige, "desværre, vi ville helst have været fri, men kvindekvoterne kommer fra EU, så der er ikke noget at gøre ved det."
Men den hopper vi ikke på. For vi kan se, at de grupper som blandt andet partierne Venstre og Konservative tilhører i EU faktisk stemmer for kvoterne. På samme måde arbejder socialdemokratiske Britta Thomsen utrætteligt for at få indført kønskvoterne nede fra EU.
Bundrådden magtkultur
Jeg foragter det politiske system, der igen og igen trumler hen over sund fornuft og retfærdighed. Hvor jeg dog foragter de politikere, der skider på den befolkning, de burde repræsentere. Politikerne er fløjtende ligeglade med, at befolkningen klart har tilkendegivet, at den ikke ønsker kønskvoter.
Set fra politikernes synspunkt er EU en genial konstruktion, for den fratager dem ansvaret for upopulær lovgivning. Måske var det en idé fra nu af at holde danske politikere ansvarlig for EU-lovgivning også. Det er trods alt dem, der har flyttet magten ud af landet og til stadighed udtrykker sympati for unionens-projektet.
Politikere bliver ved med at presse på eller liste ting ind af bagdøren via EU. Det er noget forbandet svineri, for at sige det rent ud. Og så tager politikere og bureaukrater sig godt betalt undervejs, mens modstandere må bruge deres fritid på at rejse kritik af disse tåbelige forslag.