Terror og identitetspolitik

Jeg har tænkt lidt over det med terror og identitet.

Identiteten som terrorist er en som få påtager sig frivilligt, men som mange gerne pådutter andre.

Og det er et mærkat som ofte ikke bliver påduttet ud fra ensartede og objektive kriterier som angår handlinger og adfærd udført i virkeligheden.

Det har jeg sådan set selv oplevet.

Så mit indtryk er at begrebet terrorist efterhånden mere hænger sammen med identitetspolitisk forsøg på marginalisering af modstandere end det har med reelle handlinger at gøre.

Der er ikke ret mange som har en konsistent og principiel definition på terrorisme som de bruger konsekvent ud fra hvad der bliver gjort - rigtigt mange bruger bare begrebet om dem som de gerne vil af med.

Altså ud fra hvem som handler.

Har man held til at stemple sin modstander som terrorist, så er der der fri jagt.

Når begrebet på den her måde bliver så politiseret, så mister det naturligvis sin ontologiske værdi. Det holder op med at være et begreb i den forstand at det kan hjælpe os med at forstå virkeligheden.