Gå til hovedindhold

Enhjørninger forbliver fabeldyr i det flade land Danmark!

Dansk Iværksætter Forening vil gerne se mere samarbejde om fremskaffelse af kapital til iværksættere.

Hvis man skal have gang i det her land, så skal man også have flere penge på bordet, det er de fleste mennesker enige i.

Det er bydende nødvendigt - ellers kan vi godt regne med at arbejdspladser i fremtiden kun kommer ved togfond og femernbro, men når de står færdige så skal der nye projekter til.

I Danmark er vi nemlig rigtigt dårlige til at sørge for at kapitalfonde og banker vil investere i iværksættere - det har været et problem i mange år.

Hvorfor sker her så ikke noget?

Er det fordi det er det offentlige, der tager teten og siger vi skal nok regulere og sende penge efter det her, hvorfor investorer og business angels læner sig tilbage og venter på de gyldne projekter?

Christian Walther Øyrabø - Formand Dansk Iværksætter Forening - giver her nogle bud på, hvorledes vi kan få gang i mere iværksætteri og vækst i det danske samfund.

Lighedsmageriet er noget af det, der gør det svært for os at komme frem og få skabt flere jobs. Det virker som om at store byggeprojekter er vejen for socialisterne på Christiansborg, og at de ikke vil og ikke kan forestille sig flere iværksættere.

Men landet fattes penge, budgetterne er udhulede. Så ja, dette opråb håber jeg bliver hørt. Svenskerne Nordmændene og alle andre kan, hvorfor kan vi så ikke? Kom nu Danmark VI kan godt!

Af Steffen Kirkegaard, Kirkegaard's Corner