Kinas præsident, Xi Jinping, har lovet at landet vil oprette en økonomisk fond på to milliarder dollars (ca. 11 millarder kroner), til at hjælpe verdens fattigste lande, og samtidig intensivere kinesiske udenlandske investeringer.
Problemet er, at de fattigste lande ikke formår at betale andet end renterne af på deres lån. De kan altså ikke afbetale på selve lånet og har derfor ikke mulighed for at lave nogle investeringer i landet, der ville kunne hjælpe økonomien og befolkningen på rette kurs. De er fanget i et sort økonomisk hul, som de ikke kan komme ud af. En situation der kan sammenlignes med den i Grækenland, hvor staten heller ikke har råd til at betale af på landets lån til EU, og økonomien har taget skade af det.
Men udover at fjerne gælden, vil Kina investere 12 milliarder dollars over de næste 15 år i udvikling og tildele flere uddannelseslegater sagde Xi ved en FN forsamling, vedrørende globale udviklingsmål, i New York. Det skriver BBC.
"Hvis man ser rundt i verden, har fred og udvikling været de to vigtigste temaer i tidens løb. For at løse globale udfordringer, og det gælder også flygtningekrisen i Europa, skal de fundamentale løsninger findes i fred mellem lande og realisering af udvikling. Kun økonomisk udvikling og fremgang kan løse det, der er roden til de konflikter vi står over for," sagde Xi Jinping.
Kinas løfter giver også et stort rygstød til begyndelsen på FNs nye 'Global Goals for Sustainable Developent'. Det er FNs utroligt ambitiøse plan for bæredygtig udvikling, som alle medlemslande har underskrevet. Planen indeholder blandt andet målene, at fattigdom og hungersnød skal udryddes i hele verden inden 2030.
Det var også Kinas store bidrag til den tidligere FN 'Millennium Development Goals' der gjorde, at der blev sat rekord for reduktion af global fattigdom i en given periode. Men Kina lover, at de er klar til at gøre endnu mere denne gang, og ramme en bredere skare af lande, for at bekæmpe global fattigdom. Det er specielt i Afrika, at Kina vil satse.
Dette er også en indikation på, at Kina efterhånden er blevet en økonomisk supermagt, der ønsker at sætte dagsordenen for, hvordan verden skal formes i fremtiden. Xi Jinping udtrykker, at de er klar at tage det ansvar, der følger med det at være en global stormagt.
Der er dog forskellige tilgange til, hvordan man bedst muligt hjælper de gældsramte lande. Og måder hvorpå lignende tiltag er blevet gjort før er blevet kritiseret af forskellige årsager.
Et af kritikpunkterne er at den positive effekt kun vil være kortvarig, da landene igen vil få adgang til udenlandsk kapital og derfor på ny optage lån, der vil gældsætte dem mere end de kan holde til. IMF har anslået, at over halvdelen af de lande, der før har fået fjernet deres gæld igennem HIPC (Heavily Indebted Poor Country) og MDRI (Multilateral Debt Relief Initiative) tiltagene, er i fare for snarligst at optage en ubæredygtig gæld igen. Staterne har altså ikke kunne styre økonomien forsvarligt efter disse livliner er blevet tildelt dem. Situationen er altså mere kompleks end som så.
Der foreslåes derfor strengere krav til de stater der modtager hjælp, om at balancere deres økonomi ansvarligt. Derfor foreslåes der også, at man samtidig med gældsfjernelse uddeler øremærket tilskud til udvikling af det mest basale i infrastruktur, uddannelse og sygehusvæsen. Med til historien hører også, at 98% af børn i Tanzania kunne gå i folkeskole i 2008. Det skyldtes at landet, efter at have fået fjernet sin gæld, bl.a. ikke behøvede at opkræve penge fra eleverne, for at de kunne gå i skole.
Kina har varslet nye boller på suppen, men spørgsmålet er om det er Kina, u-landene, internationale banker eller private investorer, der får mest ud af gældsfjernelsen. Det må fremtiden vise.