RUC-forsker: Danske fascister længes efter Trumps lem i deres endetarm
Hvis du troede, at den politiske debat i Danmarks andedam ikke kunne blive mere eksistentiel, så tag endelig og sæt dig med en god kop brun kaffe.
På det altid videnskabeligt fremskridtsvenlige, men nogle gange lidt for luftige universitet i Roskilde, har en forsker nemlig kastet et lys over en sammenhæng, som de færreste af os havde drømt om – og sikkert heller aldrig havde et ønske om at drømme om.
Vi kender dem alle sammen.
Danskere, der beundrer den amerikanske præsident.
De kalder ham en stærk leder, en mand der siger det, som det er, en befrier fra den politiske korrektheds jerngreb.
Men ifølge cand.mag. i Moderne Kropsstudier og Psykogeografi, Lars Gyllemås, er den beundring overfladisk. Dybere nede i underbevidstheden, hvor Freud stadig sidder på kontoret og ryger sin pibe, foregår der noget helt andet.
I en ny, foreløbig upubliceret – og lad os være ærlige, ganske uvirkeligt klingende – afhandling, argumenterer Gyllemås for, at det, vi ser på de sociale medier og hører på gaden, faktisk er en slags kollektiv, reaktionær bækkenbundsdysfunktion.
Det handler ikke om politik. Det handler ikke om skatter eller toldmure. Det handler, ifølge forskeren, om en desperat, ubevidst længsel efter indtrængen.
”Når man analyserer retorikken fra den yderste højrefløj i Danmark, ser man et mønster af underkastelse, der er pakket ind i kampsprog,” forklarer Gyllemås over en kop brun kaffe i kantinen på RUC, hvor han ser dybt tankefuld ud.
”De skriger om at tage magten tilbage, men min hypotese er, at de i virkeligheden skriger efter at afgive den. De søger den ultimative faderfigur, men ikke som en rollemodel – snarere som en fysisk manifestation, der kan udfylde et mentalt og måske endda fysisk tomrum i deres analkanaler.”
Lad det stå et øjeblik. Træk vejret dybt. Det er meget at fordøje.
Forskerens teori går kort sagt ud på, at Donald Trump fungerer som en slags kulturel fallossymbol af gigantiske dimensioner. Og den fascination, som visse danske mænd og kvinder på yderfløjene føler for ham, er en fortrængt, erotisk trang til, at han bogstaveligt talt skal dominere dem fra nederste sal og opefter.
"Han taler som en lufttrykshammer"
Gyllemås bruger en del tid på at forklare, hvordan Trumps verbale stil – den korte, staccato stil, de mange gentagelser, den store skrifttype – spejler selve det lem, forskeren mener, at fascisterne længes efter.
”Det er aggressivt, det er uden nuancer, og det kræver plads,” siger Gyllemås. ”Symbolikken kunne næsten ikke være tydeligere. Og når disse danske fascister så ham på tv-skærmen, med sit orange skær og sine brede bevægelser, trigger det en primitiv erindring om en manglende fylde. De længes efter Trumps lem i deres anus som en slags kosmisk retfærdighed – en endelig bekræftelse på deres plads i hierarkiet, nemlig helt i bunden, men fyldt op til randen af den orange storhed.”
Selvom hans forskning møder en del kritik fra kolleger på andre universiteter, nægter Gyllemås at give efter.
Lars Gyllemås mener, at forskningen er nødvendig for at forstå dybden i den moderne politiske kløft.
”Vi kan ikke løse problemerne ved kun at kigge på økonomi eller immigration,” siger han og tømmer sin kop, mens han ser ud over de røde mursten. ”Vi er nødt til at forholde os til, at en stor del af den moderne politiske uro måske bunder i en manglende evne til at acceptere den kroppens behov for... lad os kalde det 'ekstern bekræftelse'. Hvis vi bare kan få dem til at indse, at deres fascination med Trump handler om deres eget bagland, så måske vi kan få fred i debatten igen.”
Indtil da bliver vi nødt til at tage teorien for hvad den er: En bizar, men på en weird måde fascinerende, påstand om, at verdenens magtkampe i virkeligheden kredser om noget så trivielt som endetarmens geografi.