Gå til hovedindhold

Desperat Hillary Clinton spiller kvindekortet mod Bernie Sanders

Af Lennart
Socialisten Bernie Sanders har klaret sig overaskende godt i den amerikanske præsidentvalgkamp. Lidt for godt måske, for Hillary Clinton vil naturligvis gerne have den demokratiske nomination for sig selv. Og hun er pinligt bevidst om, at formår hun at fremstille sin modpart som "sexist", så vil det ramme kandidaten meget hårdt i en amerikansk medieverden som er ovenud besat af "sexisme". Men man kan også blive for desparat efter et spille kvindekortet, hvilket følgende ordveksling ved en fundraiser i weekenden understregede: I en debat om våben brugte Bernie Sanders talemåden: all the shouting in the world Altså at "alverdens råberi" ikke ville forhindre våben i at falde i de forkerte hænde. Hvortil Hillary Clinton svarede: I haven’t been shouting, but sometimes when a woman speaks out, some people think it’s shouting At rette en anklage om sexisme mod Sanders i denne sammenhæng virker ærligt talt ret desperat. Er det virkelig sexisme, at sige, at tale om "alverdens råberi"? Og passer det, at "nogle mennesker mener", at det er "råberi", når en kvinde "siger sin mening" – men ikke når en mand gør det samme? Næppe ret mange. Og der er intet, der tyder på, at Sanders er af den opfattelse. En anklage på et meget tyndt grundlag, må man sige. Og det viser sig så også, at Sanders har brugt udtrykket omkring råberi i våben-debatten før han overhovedet kom i konfrontation om præsidentembedet med Hillary Clinton. Ganske kønsneutralt tidligere. Og ganske kønsneutralt ved denne lejlighed. Ser man sexisme hos Sanders her, så ser man spøgelser. Hvis det ender med, at Hillary Clinton kommer til at stå over for Donald Trump, som rent faktisk har sagt nogle sexistiske ting, bliver det en fantastisk tid for pressen i USA.
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.