Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

301

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Fra ego bevidsthed til global bevidsthed

Debatindlæg

Gratis

Del indlæg

Fra ego bevidsthed til global bevidsthed

Vi står over for det største paradigmeskifte i verdenshistorien. 
Det er som om, at alt står til fald, en verdenskrise uden lige, borgerkrige raser, folkeflugt, religioner bliver betændte og går til ekstreme handlinger som ligger langt fra de oprindelige religiøse budskaber. Regimer og diktatoriske styrer, er på kollisionskurs og tæt på kollaps.


Der er økonomisk krise som hviler på forældede metoder og som er mere styret af frygt, end af mennesker og til gavn for mennesker.
 Vi har en industriel kemikrise, hvor fødevarer, mennesker og dyr bliver pumpet med kemi, så vi bliver mere syge og resistente over for naturlige bakterier.
 Det er dog intet imod klimakrisen og den globale opvarmning, hvor vi piner jorden og er ved at tømme de resurser som kommer fra den.

Der er større skel mellem rig og fattig. Magt og indflydelse bliver begrænset til et mindre magtstyre, hvis distance til folkets behov bliver større. 
Vi er blevet frygtstyret, ensomme og fremmedgjorte som sociale væsner, hvilket gør os syge og stressede og sårbare over for kriminalitet og destruktive kræfter.

I det hele taget så kan det lyde som dommedagsprofetier, der er mere sort end dyster. Det er det også, men som det ligger i vores natur, så tilpasser vi os. Vi skifter metoder og når smerten er stor nok, så tager vi også de nødvendige skift, som gør at vi laver varige forandringer og ikke blot modekrusninger på overfladen.

Bevidsthedspyramiden: Essens Instituttet

Fra overlevelse til trivsel


Dette paradigmeskifte som bliver en mere helhedsorienteret måde at drive samfund på, er slet og ret, at gå fra den lidt primitive og rationelle måde at tænke på; det at tænke på sig selv og sin egen trivsel. Uanset hvor meget vi tænker og yder for vores eget velbefindende, så bliver vi ikke mere sikre eller trygge og trivslen udebliver. Det er i bund og grund fordi måden at tænke på, altså rationelt og fornuft som er vores IQ, alt sammen er frygtbaseret, vores rationelle sind hviler på frygt, hvilket gør at uanset hvad vi fortager os bevidst eller ubevidst, så søger vi mod dét som er trygt og rart og ikke mindst velkendt. Dette tankesystem er samtidigt vores ego, som et langt stykke af vejen syntes styret af lyst og begær, men nedenunder, er der en stor frygt. Frygt for eksklusion og kassering. Frygt for at fejle. Frygt for ikke at være god nok. Frygten for kontroltab, kærlighedstab og ikke mindst frygten for at blive fyret fra jobbet.

Det er denne IQ-måde at tænke på, som er ved at være forældet, og naturligvis når det er frygten som driver værket, så kan det jo ikke være andet end ”væk fra motivation”, hvilket jo kan drive store flokke af gruer ud over klippekanten direkte mod døden, men i frygten så er det løverne, de flygter fra.


Så uagtet om vores IQ tænkning og vores egostyre både ser godt og luksuøst ud og skaber økonomisk vækst på den korte bane, så er det en reel primitiv måde at tænke og drive land og samfund på. Vi kan ikke logisk løse problemer som er skabt af selvsamme logik og dette logiske, analytiske og kontrolstyret IQ kan ikke udvikle sig mere end det allerede er. Det eneste som kan vokse er frygten, og det er frygten der lammer os og gør os syge. Den eneste vej i dette egostyre er at løbe stærkere, øge præstationerne, digitalisere, optimere og skære overflødige processer og mennesker bort.

Kort sagt får vi ikke mindre at lave, trods optimeringerne, vi har aldrig løbet stærkere og aldrig har vi haft så mange menneskelige nedbrud. Det er skruen uden ende og det er her vi begynder at vågne op til en højere bevidsthed, da den nuværende ikke hænger sammen, hverken i mening eller formål. I øvrigt giver en krise mere på det psykologiske plan; nemlig en folkeplage i angst og depression.

Som Einstein sagde det; så kan vi ikke løse et problem fra samme niveau, og som Bateson også sagde det: Det som skabte problemet har ikke resurserne til at kunne løse det.

Rejsen til større bevidsthed

Så når vi nu ikke kan løse vores kriser gennem rationel tænkning eller ved at være frygtsomme, og når vi ikke kan drive land og samfund på samme måde som hidtil, da vi er kommet til afgrundens kant, så må vi rejse os og vende om. Det at vende om er en geografisk, fysisk, historisk og psykisk u-vending, da vi skal tilbage til hvor vi kom fra. Vi skal tilbage til jordbrug, tilbage til at arbejde og leve sammen til fælles bedste. Vi skal forlade forbrugersamfundet og en del af det industrielle samfund, hvor det er alle delene som skal spille sammen på en ny og innovativ måde. Det skal så at sige både tjene mig selv, men ikke uden dig og os. Det giver både mening og formål at give og gøre godt på et større plan end alene for min egen vindings skyld.

På det psykiske plan betyder det, at vi bliver nødt til at bruge hele hjernen, fremfor kun den logiske hjernehalvdel. Det giver til gengæld kun plusser for både forståelse og i kærlighed. Aldrig har der fundet kærlighed sted i fornuften. Den er jo blottet for følelser og derved også empati og de sameksisterende følelser som at høre til, og være en del af noget større.

Det betyder at vores skifte går fra rationel tænkning til bevidsthed og det at sanse.
 På engelsk taler man om ‘common sense', som er mere end fornuft og i vores eget sprog er det, det at være ved sine ”fulde fem”. Men det er faktisk mere end de 5 sanser, da der i høj grad er en 6. sans med; en instinktiv bevidsthed, en øget opmærksomhed.

Rejsen starter ved at turde at vende sig om, mod det vi individuelt som menneske frygter.
 At vi starter med erkendelse om, at vores personlighed/ego blot er en genudsendelse af et mindre jeg end vores sande og autentiske jeg. Alene gennem erkendelse af, at vi er styret af frygt, og ikke som vi bilder os ind, at det er kærlighed vi søger, gør det, at vi samler mod til at gå imod vores indre frygt og dæmoner.


Et opgør mod automatikken og det hverdagstrummerum vi i forvejen har så svært ved. Denne genudsendelse af os selv, kan vi kalde for vores ”reaktive jeg”. Det er en gengivelse og et falsk jeg, støbt gennem opdragelse og positive klap i at tjene fornuften og mors og fars tilfredshed, foruden det at styre uden om de ting, som giver knubs og hak i tuden. 

Dette reaktive jeg, er i virkeligheden blot en illusion og en identitet omkring nogle tankemønstre, som betinger en adfærd og nogle holdninger. Men som vi har været inde på, så er det et jeg som holder fast i sig selv gennem kontrol for at styre uden om frygt. Det er på trods af, at det hviler på frygt og har i virkeligheden aldrig fri fra det at overleve. Det er her, vi har vores basisbehov som sikkerhed og tryghed. Det er pligt og forpligtelse som er styret af samvittighed, som igen blot er styret af frygt og angst for ikke at være god nok. Det er her vi tænker mere på, hvad andre tænker om os og om vi gør det tilfredsstillende nok for dem omkring os, da vi ikke mærker synderligt vores egne dybereliggende behov. Det er her vi tilpasser os den umiddelbare situation, på samme måde som antiloperne gør det. De bliver bange og styrter afsted og snart efter spiser de igen. Altså den kortsigtede bane som er det reaktive jegs trygge bane og mønster.

Det er vores reaktive jegs kontroldrama, vi skal rejse os fra for at gå mod vores egen frygt. Det at vende blikket indad og søge i os selv, dels hvad som skræmmer os, men også hvad vores dybereliggende behov er, altså dem som er værd at trodse frygten for.



Nødvendigheden i at passere Angstens korridor


Vi har alle en ”Angstens korridor” i os, som skiller os mellem vores reaktive jeg og vores sande jeg/autentiske jeg. Det er den korridor vi skal igennem og i virkeligheden den som skræmmer os mere end de reelle farer vi støder på i vores liv og færden.
Det er her vores skjulte udækkede behov pakket ind i fortidens svigt ligger side om side med uforløste og forbudte følelser. Det er her vores traumatiske oplevelser og kærlighedstab danner et lag af frygt. Frygt for at miste, frygt for at skille sig ud, blive kasseret, frygten for at fejle og frygten for at miste kontrollen.
Det er denne korridor vi skal passere for at komme et lag dybere og ind til de mere autentiske følelser. Det er også her vores skjulte resurser og vores dybereliggende værdier ligger. Både dem vi lever for, men også de værdier som vi har gennem evner og færdigheder, som alle har været skjult og undertrykt i at skulle tilpasse sig og undgå yderligere smerte.

Denne åben op for angstens korridor, giver altid et lille frygtsomt snøft, og kontakt til en eksistentiel sorg. En eksistentiel sorg som altid ligger undertrygt i og med, at vi altid har et tab. Tab af vores autentiske jeg, tabet af kontakten til vores inderste værdier og kærligheden. Paradoksalt er der også en frisættelse og en gensynsglæde i at blive fri af frygtens lænker, hvilket gør at der ofte er dobbelte følelser på spil.

Det er når vi har passeret angstens korridor, at vi kommer i kontakt med vores sande jeg; vores autentiske følelser. Der er både et udviklingsskridt, et bevidsthedsskifte og en ny styreform, hvor det er frygten som bliver skiftet ud, med lyst, mod og nysgerrighed.
Det er ligeledes et skifte fra et kontrolsystem, hvor der er lyst kontra ulyst samt samvittighed, der giver instrukser på rigtigt og forkert, til at mærke dybere med følelserne, og i stedet for kontrol, bliver det et mere bevidst ansvar, som tages i forhold til om det giver mening eller føles rigtigt.

Reelt set så bliver det meget mere en større bevidsthed som råder og vejleder. Her taler vi ofte om mavefornemmelser og intuition. Det er også en anden tilgang til hukommelse og derved er det mere en bevidst erfaring og bevidste valg og fravalg, som er med til at træffe beslutningerne. Hvorimod det reaktive jeg eller egoet ofte er bange for at gå glip af noget, og ofte ender op med at blive skuffet i forhold til mere urealistiske forventninger. Vi træffer bedre beslutninger med vores ny-vundet bevidsthed, som hører med til vores autentiske jeg. Det er også som om, at hukommelsen er stærkere når vi er i kontakt med vores følelser, eller også har vi blot en stærkere fortrængning og benægtelse når vi er reaktive.

Autentiske jeg er også en åbning til den følelsesmæssige intelligens


Dog er der en ting mere som skifter i denne transformationsfase. Det er at vi går fra logisk intelligens til følelsesmæssig intelligens. I takt med denne nye livsfase som ofte opstår når vi udvikler os gennem kriser i livet og kommer igennem angstens korridor, som op imod døden og livstruende omstændigheder er langt nemmere at betræde og måske endog ophævet i svære situationer, som jo naturligvis kræver, at vi har alle vores resurser til rådighed.



Vi bliver skridt for skridt mere selvbevidste, og ikke mindst bevidste om vores omgivelser og relationer, desuden begynder vi at se i helheder og sammenhæng i alting. Vi kan bevidsthedsmæssigt kalde dette niveau for erkendelsernes holdeplads. Vi oplever at viden bliver mere til praktisk erfaring og vi får masser af indsigt og forståelse af vores oplevelser. Vi oplever at vores gamle forestillinger og fordomme begynder at smuldre som de illusioner, de har været. De har både været et værn og tjent os til at tro, at vi havde styr på os selv og verden omkring os. Vores reaktive jeg har holdt fast i disse illusioner sammen med en masse falske selvbilleder. “Sådan er jeg, det er min ret.” Det autentiske jeg har ikke brug for faste billeder hverken af sig selv eller verden, tværtimod. Vores autentiske jeg er mere bevægelse i livet, dynamisk og langt fra gentagelser og vaner.

På dette niveau af selvbevidsthed og kontakt til de mere indre processer, sker der det at vi får fat i os selv, vores behov og en større selvforståelse på vores adfærd og handlinger. Alt sammen kan vi kalde for selvværd, hvor selvtillid ofte står på mål for vores reaktive jeg og de handlinger vi udfører, og ofte i de handlinger som giver os identitet.
Vi har også selvtillid i vores autentiske jeg, men det er ikke et statisk billede af os, og jo længere tid der går imellem de handlinger vi udfører, jo mere mister vi en lille bid af selvtilliden, men selvværdet gør, at vi nu stoler på vores evner og har en mere fri og let tilgang til opgaverne.

Samtidig med at vi åbner os op følelsesmæssigt så sker der noget i vores nærvær, ja vi bliver naturligvis nærværende i nuet, fordi vi er i nuet, lige her, åbne og parate til hvad som måtte komme. Modsat vores reaktive jeg, som jo mere består af tanker omkring fortid og fremtid. Lidt enkelt kunne man sige at sindet konstruerer virkeligheden, så den passer ind til de overbevisninger vi har fået sat sammen i fortiden. Så når vi er hjemme i os selv; vores sande jeg, så er vi ikke i sindets tankeforestillingerne og fortolkninger, men der hvor vi sanser og mærker verden omkring os uden tanker for godt eller skidt.

Billede: Bigstock

Spejlet i relationerne

Når vi er i vores autentiske jeg, så er vi som sagt i nuet, nærværende og med en øget opmærksomhed. Det betyder at vi har sænket paraderne, smidt maskerne og deri sender vi ud fra en anden frekvens. Vi er tillidsvækkende og er i ro fordi vi ikke flygter eller tror vi skal nå mere end, hvad som er muligt. Det gør at dem vi kommer i møde og dem vi giver vores nærvær til automatisk også sænker paraderne og bliver nærværende.

Ganske enkelt, når vi kender os selv og kender vores smertehistorier, og er bevidste om vores følelser, og ikke længere lukker øjnene for det, så ser vi jo også på vores relationer med klare øjne. Vi kan se smerten i vores relationers øjne, og da vi ikke længere er drevet af frygt, har vi modet til at spørge ind til vores relationer. Vi bliver empatiske og til en vis grad klarsynet. Vi kan møde vores relationer med medfølelse og derved sætter vi dem en lille smule fri. De vil åbne op for deres hjertes byrder og derved smelter den ellers så pæne fernis en smule.

Så når Gandhi og andre oplyste mestre taler om at starte med sig selv, så er det netop fordi, at hvis vi ikke foretager den dannelse og denne rejse hjem til os selv og vores følelsesmæssige bevidsthed, så kan vi end ikke påvirke os selv. 

Så dette første skridt er det niveau, hvor vi ‘connector’ med andre mennesker og de cirkler vi laver gennem ord og handlinger, påvirker vores relationer.
Vi er ikke længere i ensomhed og på flugt. Mest af alt, så er der meget, som er forsvundet forsvundet, fordi det har været farvet af vores reaktive frygt og forestillinger, som bliver tiltrækkende, da vi ikke længere beskytter os gennem afstand og det at skubbe væk.

Det er her på denne erkendelsernes holdeplads at de gamle lærersætninger kommer fra. At du kan ikke hjælpe et andet menneske, hvis ikke du kan hjælpe dig selv. Og at du kan ikke elske et andet menneske, hvis ikke du har fat i kærligheden selv.

Empati er ægte når vi kender vores egne følelser, og vi kan nemmere komme folk i møde åbent, for at kunne se tingene fra andre vinkler og holdninger end vores egne.

Livets gynge


Når vi har haft tid til at nyde vores eget autentiske og nærværende univers med de erkendelser som kommer til os og med det nærvær som vi opnår i vores relationer, så er det som om at på dette niveau, har vi ikke nok i os selv. Det er som at tage en lang gyngetur og intet er mere vigtigt end at svinge så højt som muligt ved egen kraft og intet skal forstyrre denne frygtløse gyngetur. Det er naturligvis forbundet med en væren tilstede her og nu; en sanselig oplevelse af at være sig selv uden afhængighed af andres meninger og frygt for ikke at kunne leve op til andres forventninger. Det er det største frirum og en frisættelse af sit indre jeg med de undertrykte følelser og behov.

Social bevidsthed


I dette klare spejl af os selv, ser vi ikke længe kun os selv. Det er som om, at vores spejl bliver til et vindue mod verden. Vi er mere spejlet og vinduet, og det er vores ansvar at sætte rammen omkring det, vi ønsker at være en del af. Men fokus bliver mere og mere på vores relationer. Ligesom vi lider hvis nogle andre lider. Vores filter kan ikke længere holde følelser og energier ude. Vi bliver en del af andres glæder og sorger. Vores ansvar byder os, at vi gerne vil bidrage og yde lindring til dem som måtte lide. Det betyder at skellet mellem os selv og andre ikke er som mellem to planeter, men at vi er i samme båd. Vi har ikke længere nok i os selv, men vi er i stand til at tage hånd om mere end bare os selv. Den sociale intelligens er vækket.

Men efter en tid, så fortager energien sig. Denne beruselse af at være kommet fri af sindets tyranni og opdragelsens dogmer. Så er det også tid til at gøre noget; at være aktiv, for livet kan kun leves gennem bevægelse og dynamik. Ingen følelser eller liv kan forblive levende gennem passivitet, så der skal handling og tages ansvar for at komme rundt i livets hjørner.
Det sker ved at få skabt den verden vi ønsker at leve i. Næste niveau er dels at passe på dette nye jeg og nye liv. Da det er en individuel rejse i bevidstheden, så har verden ikke ændret sig synderligt, hvilket betyder at vi nødvendigvis må skabe den verden og tilværelse vi ønsker at være en del af.

Billede: Bigstock

Den kreative intelligens


Det føret os til næste step på bevidsthedens pyramide, der kan betegnes som den ‘skabende bevidsthed’ eller den ‘kreative intelligens’.
 Da vi på denne rejse, har passeret korridoren med vores frygt og vores fortrængningsmekanismer og undgåelser af gamle frygtsomme uafsluttede oplevelser, så er vores sind meget mere elastisk, og ideer og løsninger kommer til os, på en lettere og mere opfindsom måde. Det er som om, vi har tilgang til en større viden, eller er i kontakt med den kreative og skabende kilde. Alle kunstnere kender godt til dette flow af inspiration; både musikere, digtere, forfattere, kunstmalere og mange andre som har med kreativitet at gøre.

I første omgang går vores skabende jeg i gang med at indrette vores egen verden, altså den som også rummer vores relationer, og som det første: vores partner i livet. Altså ikke blot for os selv, men mere for dem vi holder af. På dette niveau er vi mere uselviske. Det er ikke længere sjovt at leve og arbejde blot for ens egne interesser, men energien bliver højere, når vi er arrangeret i og omkring dem vi holder af.


Dette niveau har et højere formål end blot overlevelse og for dagen og vejen. Det er forbundet med ønsket om, at vores næste eller nærmeste ikke skal lide, men skærmes mod yderligere smerte og et ønske om, at de også skal vågne op til livets sanselige gyngetur.
 Dette felt spænder fra at tage ansvar for egne relationer og familie til en lidt mere lokal og national ansvarlighed. Det er her, at de store løsninger opstår til fælles bedste.

Vi har på dette niveau hul til den kreative kilde og vi er kommet længere ned i vores dybere lag af vores ubevidste ocean. Trods dét at vi gør os mere bevidste om vores indre processer, så forbliver denne kreative kilde et mysterium for os. Det er her mystikkernes og religionernes cirkler ryger ind over hinanden. De troende vil hævde at det er den skabende Gud og mystikkerne vil hævde at det er os selv som kan påvirke universet.
Det er ikke til at sige, om vores skabende bevidsthed er isoleret alene i os selv, eller vi er påvirket af energier udefra. Et er dog sikkert og det er at vores bevidsthed på et niveau ikke er vores alene, men mødes med andres bevidsthed, som både rækker ude over tid og sted.

Det er også her vi taler om flow. At tingene er flydende og der er ikke længere modstand og tvivl i vores system. Det er faktisk ikke muligt at komme til dette niveau hverken med tvivl eller kritik, det er fordi at vores kritiske sind ikke er aktivt, da vi er i modsatte side af hjernen. Så den logiske tankegang er der ikke længere til at trække på hverken erfaring eller frygten, om vi lykkes eller ej. For at komme til dette niveau, må vi rejse uden forsvarsmekanismer, uden forbehold og fordomme, og glemme alt om erfaring og viden. For på dette sted er det ikke muligt at træde samme sted. Det er som inden for zen, hvor man siger, at man kan ikke træde samme sted i floden.
Det vil sige at her er det ikke længere personligheden som er den rådende part. Det er bag om det personlige. Det er her vi taler om det ‘transpersonlige’, hvor det er mere ånd end materie.

Den spirituelle intelligens


Dette bevidsthedsniveau er det fuldt oplyste niveau af bevidsthed. Hvor det på den kreative intelligens er mere som et ocean, så er dette niveau hele universet. Det er det absolutte og det uendelige som går ud over liv og død, det er ‘Buddha bevidsthed’, det er ‘Kristus bevidsthed’ og for andre er det ‘universel bevidsthed’. Det er på dette niveau, at de åndelige mestre taler og formidler deres visdom.


Her er det visdommens stemme der taler fra et rent og uberørt sted, uden fordomme, fordømmelse, erfaringer, vurderinger.
Det er hjertets stemme som lavt og klart formidler budskaber af evig visdom, altid kærligt og altid uden for eller imod; rigtigt eller forkert. Denne bevidsthedens stemme er altid for, aldrig imod. Altid simpel og klar i budskaberne. Altid fri af frygt og fordringer. Den samler og forbinder alting og du får følelsen af både klarhed, og at tingene klikker sammen og er forbundet. Det er som at se med følelserne eller kroppen og endda større end hvad ord kan beskrive. Denne klarhed er forbundet med en større sandhed og du er sikker i din bevidsthed uden af skulle bevise eller forklare dig. 
Den opfordrer ikke til hverken at tænke, handle eller passe på, ej heller at vente på nogen eller noget.

Følelsesmæssig og social intelligens

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10

Del eller citer ved at kopiere linket her

10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

FOLKETS

Del eller citer med linket her

MediaCreeper