Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

307

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Frihed til forhud er ikke jødehad

Gratis

Del indlæg

Karen Elleman (V) påstod for nyligt, at drengeomskæring ikke er sundhedsskadeligt for barnet. Retorisk vil jeg spørge: er det sundhedsskadeligt at skære hånden af drengen?

Strengt taget er svaret nej, men det betyder ikke, at det er gavnligt for drengen.

Og netop det, at et indgreb skal gavne en patient, står klart og tydeligt i Bioetikkonventionens art. 6, stk. 1, der slår fast, at en intervention kun må foretages på en person, der mangler evnen til at give samtykke, hvis det er direkte til fordel for denne person, og art. 20, stk. 1 præciserer, at der ikke må fjernes organer eller væv fra en person, som ikke har evnen til at samtykke.

Når Elleman taler mod bedre vidende, er det altså ikke kun et brud på Bioetikkonventionen, som Danmark har underskrevet, men et decideret brud på især drengebørns rettigheder.

For på hvilken tænkelig måde skulle et spædbarn på oplyst grundlag kunne tage stilling til, om det vil omskæres eller ej? Det kan det ikke. Vi må derfor antage og på det kraftigste forvente, at så længe der ikke foreligger en lægelig og medicinsk begrundet årsag bag, så bør omskæringer ikke kunne finde sted på drengebørn.

Fundamentale børnerettigheder er således hverken udtryk for had mod jøder eller muslimer eller undertrykkelse af deres sædvaner i almindelighed. Børnerettigheder er kun det, det lyder til: samfundsbestemte rettigheder, der sikrer børn ret til og mulighed for en tryg og sikker barndom og opvækst – herunder også retten til ikke at blive kønslemlæstet.

Begge fløje i debatten om drengeomskæring ønsker kun det, de ser bedst, for deres børn. Spørgsmålet er, om den kærlighed skal koste barnet sin forhud eller ej, ja, om forældrene kan respektere deres søns mulighed for et ordentligt seksualliv, når han vokser op.

Lemlæstelse i form af omskæring er nemlig ikke kun et ord eller en konsekvensløs rite; det er et reelt problem for mange mænd grundet enten en følelse af at være blevet krænket eller pga. fysiske eller seksuelle problemer forårsaget af omskæringen.

Sagen er den, at vi i Danmark kun har trosfrihed, ikke ritualfrihed. Det vil sige, at du må tro på, hvad du vil, så længe du ikke skader andre – heller ikke børn, som omskæringsriten gør. Retten til egen krop og seksualitet hverken kan eller bør koges ned til et spørgsmål om religionsfrihed eller anklager om decideret antisemitisme. Den logik er uden hold i virkeligheden og et beskidt retorisk kneb.

Kampen for børns rettigheder er ikke en kamp mod hverken det jødiske folk, muslimer eller for den sags skyld for amerikanere. Den er en kamp for drengebørns ret til valgfrihed og retten til egen forhud. Det betyder ikke, at man som etnisk eller religiøs minoritet bør kønslemlæste børn – heller ikke, selvom det går under eufemismen rituel omskæring.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Seneste ændring: 

11/12/2019 - 14:08

10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem eller sponsor her

FOLKETS

Del eller citer med linket her

MediaCreeper