Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen fremførte i Deadline d. 9. november en idé om at Danmarks problemer med illegal arbejdskraft, kan løses ved en styrket indsats for at få de indvandrede arbejdere ind i det danske arbejdsmarkedssystem.
Dette upåagtet at den svenske økonom Tino Sanandaji netop havde proklameret at ingen byer i hele Europa, har formået at løse problemerne forbundet med illegal indvandring, uanset hvilke tiltag de har afprøvet. Et udsagn som både "venstreorienterede" og "højreorienterede" økonomer ifølge Tino står sammen om.
Jeg synes der tegner sig et mønster hos venstrefløjen: man peger igen og igen på værktøjer som ideelt set nok burde virke, men som påviseligt har en så lav virkningsgrad at de forslår som en skrædder i helvedet.
Der synes at være en mangel på helt basal økonomisk forståelse. Man vil ikke se i øjnene, at verden langt fra altid kan formes hen imod den ønskede idealtilstand. Endvidere er man ikke villig til at gå til problemerne med mindre ideelle, men dog i det mindste virksomme, værktøjer, så længe man kan at overbevise sig selv om, at vi skam "arbejder hen imod" idealet og at "vi nok skal nå det", uden at angive en nærmere deadline.
Den slags forestillinger har som regel (med vilje?) ingen klare falsifikationskriterier, så dem kan man rende rundt med vilkårligt længe. Det ærgrer mig, at viljen til at forstå verden fordufter, i det øjeblik verden viser sig ikke at virke helt som man bedst kunne tænke sig. For at være helt ærlig, så virker det intellektuelt umodent.