Jeg har mødt Lennart Kiil til en snak om, hvad han egentlig vil med Folkets Avis, hvad hans baggrund er, og hvad forventningerne er til avisens fremtidige udvikling. Vi kommer også til at tale om magtstrukturerne i Danmark og vigtigheden i at have en fri presse.
Der er den her avis. Som er til folket. Også kaldet Folkets Avis.
Yes.
Hvor lang tid har du kørt Folkets Avis?
Lad os bare sig to år, det er i hvert fald i det nabolag.
Du har lavet forskellige internetsider og online nyhedsformidling før. Er Folkets Avis en forlængelse af det?
Nej det er det sådan set ikke. Men det er måske en forlængelse i den forstand, at jeg har fået nogle erfaringer undervejs, som jeg har taget med ind i Folkets Avis. F.eks. har jeg før beskæftiget mig med at få andre mennesker, til at skrive og komme ud med deres budskaber, i de ting jeg har lavet. Både de folk som måske har haft erfaring før med klummer og læserbreve osv., men i lige så høj grad, dem som ikke har. Dem der har haft svært ved at trænge igennem mediebilledet, dem vil jeg gerne give en platform. Det har jeg altså hevet med over på Folkets Avis, men også det tekniske i, hvordan det kan lade sig gøre.
Hvad er det så du har lavet tidligere? Hvad kom før Folkets Avis?
Jeg har lavet en del ting faktisk: For lang tid siden noget der hed ZenSci - making sense of science. Det var en fællesblog eller et slags forum, hvor forskere kunne formidle deres videnskab for andre interesserede mennesker. Så altså at få mening ud af forskningsresultater; hvad betyder de for samfundet?
Så lavede jeg - sammen med en kammerat - noget, der hed GlobeDweller. Der kunne man, hvis man skulle ud at rejse, finde ligesindet mennesker, som man kunne dele lejlighed med lidt ala Couch Surfing faktisk. De sigtede bare efter et lidt andet segment end vores, og siden er der så kommet AirBNB. Det var tiden før apps, så det hele foregik over internettet og browsere. Med samme kammerat lavede jeg en portal for lektiehjælp, som han nu selv kører videre - Tutoren.dk
Så har jeg lavet Forsker.net, som var en dansk udgave af ZenSci. Der lavede jeg aftale om indhold til et dansk medie, som jeg ikke vil nævne navnet på her, men de fik så et bedre tilbud af videnskab.dk, som jeg ikke kunne konkurrere med, da de var statsstøttet i sådan en grad, at de havde seks journalister, der var betalt af staten. Jeg skulle jo leve af mit indhold og fik ikke støtte-penge ind fra siden.
Du blev altså udkonkurreret?
Ja, jeg blev udkonkurreret af staten kan man godt sige. Så det gik lidt i sig selv.
På det bredere samfundsmæssige område skabte jeg Manfo, som var dagsordenssættende på nogle områder, og fik skabt et modspil til den etablerede feminisme herhjemme i form af Kvinfo; dem der har siddet på kønsdebatten hele vejen rundt. Selvom det var særinteresser, fik de alligevel møvet sig ind og i sidste ende udgivet sig for at repræsentere mænds og drenges interesser også, hvilket er absurd i mine øjne, da deres udgangspunkt er en feminisme der - i mine øjne - er fjendtlig indstillet overfor mænd. Derfor lavede jeg Manfo, som også gav nogle bølger og bevægelse.
Men det var sådanne forholdsvist små projekter, der gav en masse erfaring, og jeg tænkte, at nu ville jeg samle op på det. Jeg vil lave noget, som jeg kan leve af. De andre sider var mere sideprojekter. Jeg arbejdede som selvstændig videnskabsjournalist hovedsageligt.
Så du var altså selvstændig og arbejdede freelance?
Ja, jeg har været selvstændig siden jeg blev færdig med universitetet for godt ti år siden. Der var ikke lige nogle jobs inden for mit område, da jeg var færdig. Så tænkte jeg, at jeg kunne gå på dagpenge og vente på, at der dukkede noget op eller jeg kunne forsøge at skabe mig et arbejde og en indtægt selv. Jeg har klaret mig siden dengang. Ikke særligt prangende, men jeg har overlevet uden offentlig støtte.
Jeg er heller ikke i nogen a-kasse eller lignende. Men det var sådan noget, med at skrive rundt til aviser og høre om de f.eks. kunne bruge noget lidt anderledes indhold til bagsiden eller lignende. Jeg havde også nogle af de lidt større og mere anerkendte som kunder. Efterhånden fik jeg også mere faste aftaler med publikationer, så jeg ikke skulle bruge al min tid på hele tiden at finde nye kunder. Det skulle jeg i starten. Så det gjorde, at jeg kunne klare mig nogenlunde. Måske på et lidt lavere økonomisk niveau end hvis jeg var blevet lønmodtager eller havde hængt i et a-kasse system. Men det har givet mig en masse skriveerfaring, som jeg har glæde af i dag.
Du har ikke fortrudt at du ikke prøvede at blive lønmodtager?
Jeg vil sige det på den her måde: Jeg vil ikke anbefale andre at gå direkte ud at blive selvstændig. Jeg tror det er en god idé at komme ind at blive lønmodtager først, for at få noget praktisk erfaring inden for dit område, og så få opbygget et netværk og nogle relationer til forskellige mennesker. Så tror jeg, det er lettere at starte sin egen virksomhed og finde kunder. Men personligt fortryder jeg ikke noget.
Jeg har et håb om, at med Folkets Avis kan tingene blive løftet op på et niveau, hvor der er en stærkere sammenhæng mellem det arbejde, jeg lægger i, og så det udbytte jeg får ud af det. Jeg har jo selv valgt at gå ind på medieområdet, hvor det er notorisk svært at klare sig. Jeg har også valgt at sige, jeg ikke vil have statsstøtte. Jeg vil klare mig selv. Det gør jeg så også nu, men det skal lige et par nøkker op, før jeg er helt tilfreds.
Folkets Avis er jo også meget holdninger?
Ja, og jeg havde også noget der hed Folkestemmer, hvor folk der ikke var enten kendte eller Ph.d'ere kunne komme til orde med deres meninger og holdninger, men jeg fandt ud af, at det ikke var nok. Der skulle en redaktionel linje til.
Så jeg ville kombinere det med at give plads til folks stemme, men med en retning fra redaktionel side af, hvor jeg bruger min egen erfaring fra journalistikken til at skabe et medie, der kan give konkurrence til de andre medier, som i mine øjne er meget enslydende.
Det mener du?
Ja, der er alt for meget systembevarende journalistik.
Hvis der f.eks. kommer, en undersøgelse der siger, at Danmark er det bedste land i Europa at lave forretning i, så spørger medierne ikke; “jamen hvordan kan det så være, at vores virksomheder flytter til udlandet?” Eller “hvorfor har vi få investeringer i Danmark fra udenlandsk kapital, eller meget lav vækst sammenlignet med andre lande?” Hvis det skulle være så godt, hvorfor fungerer det så ikke i praksis?
Man stiller ikke kritiske spørgsmål, man videreformulerer det bare og siger “yaay, vi er de bedste i verden!”. Der mangler noget kritik, og det gælder hele vejen rundt. Både de borgerlige og de mere venstreorienterede medier. En undtagelse kan måske være Børsen. De har en mere realistisk og erhvervsorienteret tilgang til mange ting. Men deres publikum har i forvejen den holdning, og det publikum er ikke så stort.
Så jeg tænkte, at der måtte være plads til et medie, der formår at få formidlet de her sammenhænge og strukturelle udfordringer som Danmark står overfor. Og formidle og forklare til folk, at de ikke kan vente på at systemet løser de her problemer. Tingene står stille. Vi skal selv gøre noget for det, og ikke vente på, at den snakkende klasse gør noget ved det. Jeg synes også, at der har været en utrolig positiv reaktion på avisens fremkomst, og vi har også formået at sætte en del dagsordener. Og det skal vi være bedre til igen.
Du sagde jo, at Forsker.net blev udkonkurreret af statsstøtte. Nu er du også op imod en masse aviser med statsstøtte, der kan betale sig fra at få eksponering. Ser du ikke en udfordring i at konkurrere med dem?
Det er klart, hvis du sælger colaer i en kiosk og der stiller sig nogle ved siden af og giver Cola væk gratis, fordi de får deres løn af staten og ikke skal tjene penge på den cola de giver væk, så bliver det en del sværere.
Og de andre medier får mediestøtte i dag, og det er da ulige konkurrence. Jeg skal jo stadig betale moms, skat og afgifter som blandt andet går til mine konkurrenter. Det gør det svært, for alle nye medier at komme frem. Det er en model som i den grad understøtter det etablerede frem for det nye.
Men der bliver jo også givet etableringsstøtte til nye medier, og det er jo det nogle vil kalde for den danske model. Burde avisen ikke nærmere hedde den anarkistiske avis? Hvorfor Folkets Avis?
Ja, det er nemlig typisk dansk model. Først giver man støtte til de etablerede - og så finder man ud af, det skader de ikke-etablerede. Så "løser" man problemet ved at give støtte til dem også. I stedet for bare at tage den forvridende støtte fra de gamle store medier som i øvrigt kan klare sig fint uden.
Det med navnet Folkets Avis kommer sig lidt af, at jeg mener at folket i Danmark er blevet kørt ligeså langsomt ud på et sidespor af dem, som sidder med magten. Det er blevet en lidt for homogen gruppe holdnings- og uddannelsesmæssigt. Jeg mener det er et godt navn, da det er folket selv i Danmark, som skaber Danmark, og som er rygraden i enhver nation og land.
Hvis de mennesker, der arbejder, vælger ikke at lave deres arbejde, så går samfundet i stå – uanset hvor dygtig den politiske stand er. Der skal være en selvtillid ude hos de enkelte borgere omkring, at det er dem, der har en aktie i det her og gør noget for det. Men så skal det også være sådan, at de får noget tilbage. Og der mener jeg, at der er en for stor overførsel af midler fra den produktive del af samfundet; det private erhvervsliv, industriarbejdere osv., til en snakkende og herskende klasse omkring København.
Derfor vil jeg gerne genoplive en eller anden idé om, at produktion og erhverv er utroligt vigtigt for Danmark og det folk går og laver derude, så det ikke bliver så fokuseret på de øvre lag, deres retorik og politisk debat osv. Eller så personfikseret som de andre i pressen er. De hetzer en eller ande politiker og så ender det med at politikeren går af, men systemet i sig selv bliver ikke lavet om. Og det bliver det ikke så længe at der er fokus på personerne oppe på øverste etage af samfundet, i stedet for de strukturelle problemer vi har.
Så Folkets Avis arbejder altså i folkets interesse?
I mine øjne skal en avis arbejde i sandhedens interesse. Den skal blotlægge nogle vilkår og realiteter som gør sig gældende. Derfor vælger vi at fokusere på det, der gør sig gældende for folk der kan og vil skabe noget ude i det private. En avis som Politiken forsøger måske mere at blotlægge vilkårene for den kreative klasse. De skrev en leder fordi nogle skulle flytte arbejdsplads væk fra København, men de skriver ikke en leder, hvis vi helt mister 10.000 arbejdspladser i det private. Så de forskellige aviser har nogle grupper af mennesker, de hjælper med at vise nogle sandheder, og nogle gange fortæller de slet ikke sandheden. Jeg kan nævne Politiken igen, der forsøgte for nyligt at køre en dagsorden om, at skatten slet ikke er så høj i Danmark. De manipulerer ved kun at regne en lille del af det samlede skattetryk som værende reel skat, og ikke tager højde for alle “sideskatterne” som forbrugsafgifter og lignende.
Jeg vil med avisen forsøge at udfordre det rosenrøde billede af Danmark om, at vi er de bedste til alt og alt er godt. Så vil jeg sige: Prøv lige at høre her: Vi har nogle problemer. Vi har et meget højt skattetryk, der gør, at det svært for folk der gerne vil skabe noget at komme i gang. Så jeg vil ikke fedte for folket. Jeg vil ikke gå ud at tegne et billede, der umiddelbart giver større tilfredsstillelse blandt danskerne. Det synes jeg, er at tale ned til sine læsere og til folket. Det der tjener folket bedst, er en realistisk tilgang til tingene, hvor man fremlægger sandheden, som den er.
Du kan godt se ting fra forskellige vinkler, men du skal ikke prøve at tilsløre realiteterne, for at vinde noget på kort sigt. Vi bliver nødt til at fortælle om tingene, som de er. Og så må folk så, på den baggrund, tage stilling til, hvad de vil gøre ved det.
Så du mener, at der skal oplyses noget, som ikke bliver oplyst i det nuværende mediebillede, udover Børsen, der dog henvender sig til en meget snæver målgruppe?
Ja, det kan man sige. Børsen er god til at tage fat i en del af det; det rent økonomiske. Men igen, det er måske til en lille del af befolkningen. Og så er der så nogle andre ting som ikke er økonomiske, der hænger sammen med, hvordan vi skaber et bedre Danmark og en bedre fremtid. Det kan Folkets Avis tage fat i og nå ud til langt flere mennesker; også i fremtiden. Vi kan allerede nu nå ud til mange mennesker, men hvis du sammenligner vores læsertal med de store dagblades, så er vi jo på en brøkdel af det.
Men det går i den rigtige retning og folk læser med rundt omkring. De ser også på retninger og tilpasser sig lidt. Vi ser også andre medier gå i en anden retning, hvis vi åbner for nogle ting, så begynder de også at åbne for det.
Det er også vigtigt for mig, at de andre medier går i den rigtige anden retning, selvom det gør et svært for mig at have en niche. For jeg har ikke kun ambitioner om at tjene nogle penge, jeg har virkelig en ambition om at trække i den rigtige retning. Så hvis folk kan blive inspireret af den retning, vi har lagt ud - det er bare fremragende!
Men vi skal ud til flere mennesker. Vi har gode perioder med knap 200.000 brugere pr. måned, så hvis vi kan hæve gennemsnittet derop ret hurtigt, så er det en god start. Vi har en solid platform og vi har et udmærket udgangspunkt.
Så der er håb for fremtiden?
Det er lige fra starten af gået i den rigtige retning, også på indtægtssiden. Tingene skal bare accelereres nu, for det haster lidt. Ikke bare for min egen økonomis vedkommende, men også for Danmark. For hvis vi ikke skal køres helt ud af ræset, så skal der virkelig til at ske noget snart.
Så du har ikke kun en personlig interesse, men også en samfundsinteresse i at ville ændre Danmark. Men hvad er det der i vejen med Danmark?
Der er mange gode ting ved Danmark. Vi har en høj grad af tillid til hinanden. Vi har over lang tid opbygget et godt renommé i udlandet omkring kvalitet på produkter. Vores brands inden for design ligger godt, eksempelvis. Vi er populære, også fordi der er en opfattelse af os som sådan et lille eventyrland, der er værd at efterligne. Og det er vi også på mange områder.
Men ligesom i et eventyr, så kan det jo også blive en tornerosesøvn. Vi kan risikere at lulle os selv i søvn med, at fordi vi er blevet dygtige og fordi vi har nået et velstandsniveau, så fortsætter det automatisk sådan. Men hvis vi glemmer de dyder, der gjorde, at vi kunne skabe det niveau af velstand, jamen så forsvinder velstanden og grundlaget for den velfærd, vi også har her i landet. Den forsvinder ganske langsomt og umærkeligt. Du kan se det helt konkret, hvis du ser på vores velstand i forhold til andre lande. Vi var i en periode i top 5, og nu er vi imellem nummer 15 og nummer 25, afhængigt af hvordan du gør det op. Og i hvert fald ikke i nærheden af top 5 længere, uanset hvordan du vender og drejer det.
Vi er ligeså langsomt på vej i den forkerte retning. Hvis du ser på vores vækst sammenlignet med både udviklede og industrilande, så er vores vækst lavere. Det betyder simpelthen, at de andre kører hurtigere fremad end os. Så den tilbagegang vi har oplevet, den ser ud til at fortsætte, desværre. Så jeg mener at der er brug for at vi vågner op og siger; lad os lige se, hvordan vi kan komme med frem i førerfeltet igen.
Men altså, vi kan selvfølgelig snakke en masse tekniske detaljer, som politikerne også altid gør, at der skal skrues her og investeres der. Hvis vi skal snakke lidt mere overordnet, hvad er det så der gør at de andre lande overhaler os nu? Hvad er det, der er sket?
I bund og grund, og helt overordnet, så tror jeg det handler om, at der i Danmark ikke er plads nok til dem der gerne kan og vil noget. Så snart man ser en, der løfter sig lidt op af flokken, så er man klar til at trække ham eller hende ned igen via en meget hård økonomisk belastning. Forestil dig, at du har forsøgt at etablere noget som selvstændig, i mange år har levet af lav løn, hvor en lønmodtager, parallelt med dig i den periode, har levet på et materielt meget højere stade. Så er det sådan i Danmark, at hvis du så kommer til at tjene mange penge på et tidspunkt, så bliver du beskattet så hårdt, at du ikke vil kunne gøre op for de mange år, hvor du levede beskedent mens du var ved at bygge din virksomhed op. Så det hele er bygget op om en lønmodtagermentalitet i Danmark, hvor det handler om at have en stabil indtægt, der stiger langsomt. Ikke at du arbejder rigtigt hårdt uden at få noget ud af det, for så lige pludselig at kunne komme til at tjene mange penge i fremtiden.
Så hvis vi har et system, hvor der ikke er en belønning for at løbe en risiko, så får vi ikke nye succeshistorier. Vi får ikke det nye Lego eller det nye Mærsk i Danmark. Vi har ikke haft nogle store succeshistorier de sidste mange år. Vi har nogle gamle og hæderkronede virksomheder i Danmark, som vi skal være glade for. Men der mangler, at vi kan rykke med i det nye, mere globaliserede, serviceorienterede, internetbaserede osv. Der er vi røget bagom dansen. Så der skal være plads til dem der kan, og der skal være plads til, at de også får noget ud af at kunne. Det er i min mening hovedspørgsmålet i det.
Yes. Hvad er dit håb til politikere, om at løse det problem her?
Jamen, mit håb i sidste ende er, at politikere får meget mindre magt. Jeg stoler ikke på, at politikerne kan løse det her spørgsmål. De er dels fanget af nogle vælgermasser, som har nogle bestemte interesser i at fastholde status quo. I Danmark har vi meget høje overførselsindtægter, og vi har mange offentligt ansatte. Det er nogle store vælgergrupper, der ikke er interesseret i, at der bliver lavet for meget om på tingene. Så vi skal have den politiske magt til at fylde mindre, sådan at folk selv kan bestemme mere. Magten skal virkelig demokratiseres og virkelig flyttes ud til den enkelte, ved at skubbe den politiske magt væk og udvide den private magt. Genetablere respekten for den private ejendomsret. At vi ikke allesammen skal være en slags malkekøer for staten, men at vi får lov til skabe noget for os selv og for vores omgivelser. Det vil vi alle sammen have glæde af.
Politikerne giver udtryk for, at de vil os det bedste, men de passer nogle meget snævre interesser, som i sidste ende egentlig er deres egne interesser. Så dem har jeg ikke meget fidus til, må jeg indrømme. Men hvordan man så skal komme ud over det, det er sværere at svare på.
Det lyder som magtdecentralisering og at styrken skal tilbage til borgeren, for at vi kan skabe vores egen velfærd uden om staten. Mener du at Folkets Avis kan spille en rolle til at nå derhen?
Ja, det mener jeg. Vi havde et eksempel med “Fattig-Finn”, kaldte vi ham. Han var freelancer og vi kiggede på hans økonomi, der lå under en kontanthjælpsmodtagers. Det lagde vi så fokus på, hvorefter det i Folketinget blev rejst som et spørgsmål omkring lønforholdene for selvstændige. Det viste sig så, at 30.000 selvstændige i Danmark, 1 ud af 7, havde en indkomst, der lå under kontanthjælpen. Det at vi kunne rejse det i Folketinget, og gøre det til et debatemne, det viser at vi kan forstyrre det billede af Danmark om, at der bliver taget sig godt af alle grupper. Jeg tror ikke, der var nogle, der var opmærksomme på den gruppe af selvstændige før. Det er folk, som ikke kan råbe op. Hvis de gør, og siger at de ikke tjener nok, så vil kunden spørge, jamen hvorfor gør du ikke det, er dit produkt ikke godt nok?
Så kan man sige, jamen hvis de ikke tjener nok som selvstændige, så kan de vel bare tage sig et normalt arbejde. Sagen er bare, at de som selvstændige ikke behøver at tage et lønmodtagerjob, som kunne blive taget af en ledig, og de tager ikke penge fra andre arbejdende mennesker, da de ikke modtager offentlige ydelser. Men de betaler også skat og AM-bidrag, så derfor burde der være en nedre grænse for, hvornår man betaler skat, sådan så man i det mindste har lige så meget til sig selv som en på overførselsindkomst, hvis man er selvstændig.
Så Folkets Avis kan altså være med til at sætte fokus på sådanne ting. Vores artikel om Fattig Find endte med 6.000 likes på Facebook, og jeg skrev også en leder på baggrund af det, der hed noget i stil med “I Danmark skider vi da på små selvstændige”, der også er læst over 50.000 gange. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance læste så også artiklen og rejste på den måde spørgsmålet i Folketinget om, hvorvidt det kun var Finn, der var fattig, eller om det er et problem som er mere udbredt og bør være en samfundsinteresse. Det viste sig så at, det var 1 ud af 7.
Der kan man se, at politikere jo godt kan gøre noget godt. De kan godt have en god rolle at spille, hvis de vil være med til at blotlægge virkeligheden og sige; jamen det her sker rent faktisk derude. Hvis de omvendt forsøger at dække det til og ikke vil snakke om det, så har de en dårlig indflydelse i forhold til at løse landets problemer, desværre. Hovedparten af politikere, de vil helst sige, at vi har verdens bedste system, alt er i orden og enhver historie der modsiger det billede skal hurtigst muligt dækkes til med to meter cement.