Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Bliver islam taget som gidsel?

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Bliver islam taget som gidsel?

Skrevet af Jon Loldrup

Udsagnet bygger på en uheldig antagelse: at der findes sande eller falske læsninger af Islams skriftlige kilder. Hvis vi for en stund antager at Allah faktisk ikke eksisterer, så er der ikke nogen sande eller falske tolkninger af Islam. Man må i stedet se på teksterne som en brugergrænseflade som mennesker interagerer med.

Teksterne præsenterer noget information for det menneskelige øje, på en bestemt form, en bestemt måde. Hvordan teksterne virker på mennesker, er et spørgsmål om psykologi: Mennesker læser teksterne med den hjerne de nu engang har, formet af menneskets natur og menneskets kultur.

Det giver ikke mening at tale om rigtige og forkerte opfattelser af teksterne. I stedet kan man tale om mere sandsynlige tolkninger og mindre sandsynlige tolkninger. Det er blot et spørgsmål om statistik: hvordan tolker læserne rent faktisk teksterne? Og hvor mange tolker dem på hvilke måder?

En sådan statistisk undersøgelse vil kunne sige en masse: hvor store andele af teksternes læsere, læser teksterne på en decideret samfundsskadelig måde? Hvis svaret for eksempel er 20%, så må vi konstatere at teksterne har en hvis samfundsskadelig effekt. Det er mindre interessant hvordan teksterne teoretisk set kunne tolkes. Vi må forholde os til hvordan tolkningerne rent faktisk sker, hos de mennesker og de kulturer vi nu engang har.