Gå til hovedindhold

Religionernes skarpe kanter

Af Jon Loldrup
Hvordan står det til med udbredelsen af oplysningstanker i Danmark? Ikke særlig godt synes jeg, og her er et par eksempler: Jeg har i mange år været en flittig lytter af P1. Ikke én eneste gang har jeg hørt en diskussion der omhandler de erkendelsesmæssige problemer der ligger i at påstå at diverse overnaturlige udsagn (som religioner bygger på) er sande. De vilde påstande som religioner bygger på, er en hvid elefant, som ingen åbenbart tør forholde sig til. I skolen havde vi Kristendomsundervisning. Det var da meget hyggeligt at høre sjove historier fra det gamle testamente, men det var også en forspildt chance for at lære at forholde sig reflekterende og kritisk til religion. Den chance bliver dyr at spilde, når dogmatiske religioner vinder udbredelse. I dansk-undervisningen i folkeskolen og gymnasiet lærte vi kildekritik. Vi lærte at man skulle stille spørgsmålstegn ved afsenderens motiver, især når vi analyserede reklamer. Ingen nævnte dog at en lignende tankegang ville være særdeles relevant for religiøse tekster. I historie-undervisningen i gymnasiet blev vi introduceret til hvordan man vurderer historiske kilders troværdighed. Og igen missede vi chancen for at anvende et fint rationelt værktøj på religioner. Igennem de sidste par hundrede år er Kristendommen blevet slebet og bøjet af det moderne samfunds oplysningstanker. Derfor er Kristendommen i Danmark endt i en form hvor den ikke længere udgør en hæmsko for samfundet. Andre religioner er mere rigide og mindre tilpassede, hvorfor de stadig kan udgøre en trussel hvis de vinder udbredelse. Ingen religion er dog fuldstændig immun over for det omgivende samfund. Oplysningstanker har virket effektivt tidligere, og det kan de komme til at gøre igen. Det er ømfindigt og lidt ubehageligt for alvor at konfrontere de religiøse dogmer. Derfor lader vi være, selv om vi på lang sigt skader samfundet med den undvigende adfærd. Vores samfund er gået fra at udbrede oplysningstanker til i stedet blot at antage at de allerede er udbredt. Når vi så opdager at oplysningstankerne alligevel glimrer ved deres fravær, så bliver vi forvirrede og ved ikke hvad vi skal gøre. Vi har mistet vores kulturelle evne til at påvirke og bøje doktrinære tanker, fordi vi i mange år ikke har været udsat for den slags tanker. Vores vaccine er blevet forældet.