Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

309

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Vi kan spare os ihjel, eller til vi kommer til at ligne Østtyskland før murens fald

Vi kan spare os ihjel, eller til vi kommer til at ligne Østtyskland før murens fald.

Det er vigtigt at forså, at de statslige og offentlige nedskæringer ikke giver overskud; de udligner et underskud. Det betyder, at besparelser er nødvendige, hvis vi har brugt for meget. Men hvis vi ikke kigger på, hvad som skaber underskud og ikke kigger på, hvad som kan skabe et større overskud, så giver det meningsløshed og en utilstrækkelighed hos den enkelte borger, der naturligvis har en følelse af at knokle og bidrage. Overskud og underskud er på mange måder som bølger i havet, det giver faktisk ikke ret meget mening, hvis man kigger på det. Det er ren overlevelse. Frem og tilbage. Op og ned. Det bliver på mange måder til forbrug og besparelse, forbrug og besparelse. Et nationalt hamsterhjul, som drejer rundt om sin egen aksel, for blot at forbruge og blive mindre, og som slider på alle tandhjulene, der både er du og jeg, men også vores materielle værdier som bygninger, institutioner, kultur og systemer.

Vi skal ikke have meget følelsesmæssig intelligens, for at kunne se, at det på sigt ikke hænger sammen og at dette nationale hamsterhjul ikke har retning mod bedre tider, eller større social sammenhæng med mindre frygt og mere frihed. Dette overlevelsessystem med forbrug og besparelse bygger slet ikke bro til fremtiden. Faktisk fjernes dét som skal samle os og giver os noget at leve af, hvilket giver frygt, som slår ud i på den ene side anarki og destruktivitet og på den anden side, passivitet, stress og modstand.

”Måske er vores stress slet ikke et personligt anliggende, men et nationalt symptom på manglende mod, til at tage et fælles ansvar for vores fremtid.”

Et par af de signaler, på at vi har nået et kritisk punkt, er jo stress, depression, angst, arbejdsløshed og en større modvilje mod systemet og de politiske ledere. Det som faktisk er et nyere fænomen er, at der opstår en modvilje for at arbejde, som jo ikke handler om det at arbejde, men mere om at det ikke bidrager til en større mening, og formegentlig også en frygt for, at ens værdier smuldrer mens man er på arbejde. Parforholdets skilsmisseprocent på 46 er et godt eksempel. Et forsøg på at holde fast i kærligheden til sin familie, et ”hvis jeg ikke arbejder, har jeg tid til mine kære”.

Nok er nok.


Sparer regeringen mere, er der en stor fare for, at de skærer de sidste rester af tillid over. Tillid til at borgere tror på, at de politiske ledere overhovedet er i stand til at føre os mod bedre tider. Så skærer de mere end de investerer i fremtiden, så skærer de også i håbet for fremtiden, hvilket betyder at de også skærer i vores børns muligheder for en fremtid.
De skærer også i vores velfærd; både de ældres og dem som har brug for støtte. Værst går det ud over vores konkurrenceevne i forhold til landene omkring os, da vores fremtid så heller ikke ligger i industrien, arbejdskraften eller landbruget.

Besparelser er rationelt og reaktivt og kan ikke stå alene.

Besparelser er rationelt og går på dét, som er faktuelt i tal og bundlinje, det giver resultater her og nu, men på sigt og i muligheder for en fremtid, så er grænsen nået. Muligheden, for at investere i en fremtid, kræver resurser og det skal ske mens, at der stadig er noget at investere for. Investering betyder også at optimere, forenkle, forbedre, det at skabe noget som gør tingene bedre, nemmere, hurtigere, grønnere, mere økologisk, mere effektivt, det at søge nulenergi. Investere er at lægge noget til, at skabe og det kræver både følelsesmæssig intelligens og kreativ intelligens og et ønske om at gøre verden bedre. På den anden side er det at spare og reducere alene logisk og analytisk intelligens, som ofte enten er frygtstyret eller resultatorienteret bundet op i det, som kan måles og vejes, og derved er langt fra om det giver mening på sigt og om det skaber værdi.

Sociolog Fred Polak har igennem sine studier af 1500 års europæisk historie påvist, at hvis en hel kultur har en meget pessimistisk forestilling om fremtiden, så bliver dette billede til en selvopfyldende profeti. Det betyder at; har et folk ringe tillid til fremtiden og måske endda frygter undergang i fremtiden, så uagtet om det er sandt eller ej, vil dette frygtsyn blive virkeligt og en sådanne kultur eller nation vil styre mod undergang. Omvendt vil et positivt syn på fremtiden og positive visioner, ligeledes have samme selvopfyldende profetier, som vil føre til, at en kultur eller en nation får skabt en lys fremtid. Dette positive og håbefulde syn på fremtiden vil medføre investeringer og vilje til at skabe nye muligheder, som opbygger samfundet tilstrækkeligt til at skabe en ordentlig tilværelse om ikke den bedste af alle verdener.

Investering giver mod, retning, håb og ikke mindst en fremtid.

Investering handler i første omgang om at se på, hvad vi skal satse på i fremtiden. Hvad som skal give os indtægt, eksport og hvad vi kan producere, som eventuelt er højteknologisk, sundhedsfremmende, fattigdomsbekæmpende m.m.

Det kræver også at være visionær, at turde at kigge frem og se hvad verden har brug for, og ikke mindst hvad vi selv har brug for, både socialt, i velfærd og økonomisk. 
Det betyder naturligvis også at skære i forbruget, eller ændre det overforbrug til en større balance som er i overensstemmelse med miljø og klima, men det er ikke det samme som besparelse.

Visioner, kvalitet og investering, frem for administration, system og kontrol.

Så springer vi over det rationelle og den reaktive måde at drive værket på og kigger på investering i en fremtid, så vil det skabe både støtte og medejerskab for de fleste borgere, hvis de kan se, at der faktisk er en fremtid til dem. 
Så ønsker vi at satse og investere i vores børns fremtid, betyder det, at vi må give dem de optimale læringsbetingelser. Det betyder at rammerne skal være moderne og holde i konkurrencen med de lande omkring os, og det betyder også, at pengene skal ramme elevernes indlæring og trivsel. Det handler ikke om heldagsskole, men om kvalitet, og skal kvaliteten i top, så skal pengene bruges anderledes, da vi har et af de dyreste skolesystemer.

Ønsker vi velfærd, så må vi kigge på, hvad som skaber fremtidens indtægt, altså hvad skal betale gildet, hvad har vi som vi kan eksportere til verden omkring os? Er det landbrugsdyr og fødevarer, så er vi nødt til at gøre det i overensstemmelser med kvalitet og økologi. Vi har fundet ud af, at verden omkring kigger på os som et gastronomisk land, og det kan eksporteres og forædles med samme værdi og ambitioner. Vi ved at det kommer ikke til at være vores arbejdskraft i mandetimer. Her bliver vi slået i billigere timeløn og er mindre effektive end de fleste omkring os. Vi kan tage en beslutning om at blive teknologiske grønne og bæredygtige systemer, for det ser ud til at blive det alle har brug for klimamæssigt. Og det nytter ikke, at det er administratorerne, der skal sluge midlerne før fordelingen af velfærden.

Sundhed er en del af velfærden, og ønsker vi at have et sundhedssystem, som er forbundet med kvalitet, så er der masser der skal laves om, hele systemet er bundet op på ikke at lave fejl, fremfor at skabe resultater. Hele den medicinske tilgang, er ved at briste, fordi det ikke er lægerne med ære og faglig stolthed, som driver værket, men derimod medicinalindustrien. Og her er endnu en bobbel, der er ved at springe, da det ikke er medicinen der skaber resultater. Kræftbehandlingen virker kun til en ud af fire, og ingen ved endnu hvordan det kan være. Det betyder, at tre ud af fire får kun negative bivirkninger og bringes i en sørgeligere forfatning. En politisk vision kunne være, at vi var den nation som løste kræftens kode, og lur mig om ikke at det også hænger sammen med måden, vi kemisk behandler vores fødevarer. Her ville der være mange politiske beslutninger af de store, som ville ændre tingene til det bedre og hænge sammen i sundhed, landbrug, klima og globalt.

Velfærd er også hvordan vi behandler hinanden og hvordan administrationen behandler borgerne, de svage, de arbejdsløse, de handikappede og vigtigst de ældre. Tænk at vi startede med tillid og respekt. Jeg er sikker på, at tillid og respekt spreder sig epidemisk på samme måde som frygt. Som Sociolog Fred Polak har påvist, så uanset om vi skaber frygt eller tillid, virker det og skaber den virkelighed som bæres af det ene eller det andet. Dog et er sikkert. Skaber vi tillid og respekt, så er der masser af administration og kontrol som kan spares væk, til stor jubel og frihed for borgere: En sund spiral som har indvirkning på alle områder.


10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem eller sponsor her


Del eller citer ved at kopiere linket her

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:54

Del eller citer med linket her

MediaCreeper