Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

329

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Hvad er liberalt?

Antal

Debatindlæg af Thomas Gyldborg

Jeg er blevet bedt om at skrive en artikel om hvorfor at Venstre og Liberal Alliance pynter sig med lånte fjer når de kalder sig liberale. Det har jeg ikke kunnet, da jeg ikke har kunnet finde en soleklar defintion af liberal.

Min personlige holdning er at det er sandt, da en sand liberal efter min mening også er anarkist, da liberal kommer af liber, der betyder fri. Man kan aldrig være i sandhed fri, så længe der er en hersker. Hverken Venstre eller Liberal Alliance kæmper dog for at afskaffe staten så i den henseende er de ikke liberale.

Nogle vil hævde at det er den minarkistiske stat, der er den liberale, da man ikke kan have frihed uden et fælles regelsæt som også blive håndhævet af et fællesskab vi alle skal bidrage til. Dette kæmpede nogle elementer i Venstre for en gang og der er enkelte repræsentanter tilbage hos Liberal Alliance, der stadig gør, men det er ikke de respektive partiers holdning, så vi kan stadig ikke kalde dem liberale, hvis vi bruger denne definition.

Andre vil i modsætning sige demokratiet (det repræsentative) er liberalt, da man er fri til at skifte herskere, hvis dem man har valgt ikke gør som forventet. Venstre har flere gange bevist, at de ikke gør som lovet , hvor Liberal Alliance har holdt sin sti mere ren. Det er stadig et ungt parti, så meget kan stadig ske i den henseende, men lad os nu ikke tage sorgerne på forskud. Til gengæld skal man med denne definition også kalde Enhedslisten liberal og det tror jeg ikke der er mange der vil. Partikonstruktionerne og opstillingsprocedurerne gør det så kompliceret at stille op at det stort set er umuligt at blive valgt udenom partierne og i mange partier er det svært overhovedet at komme på stemmesedlen. Så repræsentativt demokrati som en liberal holdning vil jeg personligt godt skyde ned.

Dette korte indlæg er blot for at starte en debat om hvordan vi reelt skal definere liberal, liberalisme, liberale og liberalister, så vi rent faktisk har et fælles term at gå ud fra her på denne side. Giv dit besyv med i kommentar boksen her på siden, så vi altid kan gå tilbage til det og ikke behøver at gennemsøge facebook for at finde debatten igen.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

25/11/2015 - 13:51

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:29

Del eller citer med linket her