Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Rend mig i offentligheden

Antal

Debatindlæg af Susanne Jespersen

hvorfor du som almindelig borger bør interessere dig for den nye offentlighedslov

Politik har aldrig været det, jeg gik mest op i. Jeg har naturligvis fulgt lidt med og stemt, når lejligheden bød sig, men har ellers aldrig været såkaldt politisk aktiv. En tilfældig dag på Facebook foråret 2013 stødte jeg på fænomenet "den nye offentlighedslov" med et klart og tydeligt nej tak foran. Det studsede jeg over; ikke nej-takken alene, men at det overhovedet var nødvendigt at sige nej tak - jeg mener, det var jo den tidligere regering, der var vild med det lovforslag, nu var det om ikke andre tider, så i hvert fald en anden regering. Så hvad var problemet?

Jeg måtte kigge nærmere på sagen og opdagede, at det var den socialdemokratiske mega-modstander af offentlighedsloven, Morten Bødskov, som nu i kraft af sin titel som landets justitsminister havde valgt at vende på en tallerken. Han ville have den lov vedtaget. Det var lykkedes den samlede regering (Socialdemokratiet, SF & Radikale) at skabe flertal for lovforslaget ved at indgå forlig med Venstre og Konservative.

Hvad er offentlighedsloven i grunden for en størrelse?

Der har været meget snak og diskussion omkring den nye offentlighedslov, som træder i kraft 1. januar 2014, men der sidder fortsat mange borgere, som ikke aner, hvad loven og især ændringen af den går ud på, og grunden skal måske findes i selve ordet ”offentlighedslov”, som jo lyder ganske positivt og har en åben klang. Desværre indeholder den nye lov voldsomme indskrænkninger, der vil få stor betydning for os almindeligt dødelige, og der er god grund til, at loven i folkemunde nu kaldes Mørklægningsloven. Åbenhed og demokrati hører uløseligt sammen. De, som engagerer sig i samfundsudviklingen, har brug for eksakt viden om, hvorfor politikere og embedsmænd gør, som de gør. De har brug for selv at kunne skaffe sig indsigt, og de er afhængige af, at deres aviser, radio, tv etc. kan forsyne dem med det, de ikke selv har indsigt i. Specielt er det jo et problem for de grupper og organisationer, som kæmper for almindelige menneskers sag.

Der var meget, jeg ikke selv havde indsigt i omkring offentlighedsloven, men jeg satte mig for at grave lidt – mens tid var:

Formelt er navnet ”Lov om offentlighed i forvaltningen” - en lov der først og fremmest giver akt-indsigt til personer, der ikke er part i sagen, herunder journalister.

Den lov, der ændres til nytår trådte i kraft januar 1987 og fik dengang i vejledningen bl.a. disse ord med på vejen af daværende justitsminister Erik Ninn Hansen (K):

Den nye lov om offentlighed i forvaltningen har til formål at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning. Reglerne om offentlighed i forvaltningen skal ikke alene medvirke til at skabe interesse for offentlige anliggender, men også medvirke til at øge tilliden til den offentlige forvaltning. Reglerne giver således den enkelte borger og pressen adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens opgaver. Jeg vil også gerne fremhæve, at offentlighedsordningen er af særlig betydning for pressens nyhedstjeneste.

I 2002 nedsatte VK-regeringen, hvor (Lene Espersen (K) var justitsminister) en Offentlighedslovs-kommission, som skulle komme med forslag til en ny offentlighedslov.

Kommissionen arbejdede i 8 år, og i december 2010 fremsatte justitsminister Lars Barfoed (K) forslaget til en ny offentlighedslov for Folketinget. Forslaget blev præsenteret som en stor gevinst, og der blev gjort meget ud af, at man fik ret til aktindsigt i selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 %. Det skulle også gå hurtigere at få aktindsigt, nemlig 7 dage i stedet for 10 – de 7 var ganske vist arbejdsdage, mens de 10 omfattede lør-, søn- og helligdage. Justitsministeren udtalte om det nye lovforslag:

Det overordnede sigte er at udvide offentlighedens grundlæggende princip om åbenhed i den offentlige forvaltning og demokratisk kontrol med forvaltningen og samtidig tilpasse loven til nutidens samfundsforhold.

Forslaget indeholdt derudover en indskrænkning af offentlighedens indsigt i ministerbetjening, det vil sige i interaktionen mellem ministerier og embedsværket. Paragraffen mødte modstand fra bl.a. mediefolkene i kommissionen, men de endte med at anbefale den. De har siden forklaret, at de opfattede den som et regeringsdirektiv, og at embedsmændene overbeviste dem om, at betydningen af paragraffen blev mindsket af andre bestemmelser – det viste sig siden at være forkert.

Efter offentliggørelsen af lovforslaget mødte netop denne paragraf (§24) stærk kritik fra flere fronter. Bl.a. skrev journalisterne Erik Valeur og Lars Rugaard bogen Ministerbetjening - en journalistisk hvidbog om offentlighedsloven, hvori de opstiller en liste over vigtige journalistiske historier, som ikke ville være kommet offentligheden for øre under den ny offentlighedslov.

Eksemplerne tæller bl.a. afsløringen af, at daværende socialminister Henriette Kjær havde afgivet forkerte oplysninger om, hvor mange flere handicappede, der fik betalt en personlig hjælper, historien om daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens overbetaling til privathospitalerne, historien om at aktiveringsindsatsen blev flyttet på forkert grundlag samt baggrunden for Tuneser-loven.

Der var også kritik fra forskere. Professor i offentlig forvaltning på Aarhus Universitet Henning Jørgensen mente, at loven ville være et demokratisk tilbageskridt, og historieprofessor Poul Villaume, at forslaget ville kunne bremse hans forskning.

Paradoksalt er det i hvert fald, at det påstås, at formålet med lovens ændring er at give mere åbenhed, når man samtidig ændrer ved noget så centralt som ministerbetjening. Embedsmændenes betjening af ministrene skal værnes og beskyttes mod, at resten af befolkningen - nemlig os vælgere og skatteydere - kan følge med i processen. Og partier i folketinget vågnede op og meddelte, at man ikke skulle regne med deres stemme (Dansk Folkeparti, Liberal Alliance & Enhedslisten).

Al denne polemik fik justitsminister Lars Barfoed til at genåbne forhandlingerne, og retsordførerne for Folketingets partier mødtes til teknisk gennemgang af loven i januar 2011 og en ny første-behandling af loven umiddelbart efter. Line Barfoed (EL) kørte hårdt på med 57 spørgsmål fremsendt af Lars Rugaard og Jesper Tynell (begge journalister), og forhandlingerne strandede, da såvel S som SF viste sig også at være imod lovforslaget.

Regeringsskifte

For at gøre en meget lang historie kort havde vi som bekendt et regeringsskifte i september 2011, og den nye justitsminister Morten Bødskov (S) tiltrådte.

Bødskov havde, mens han var i opposition til regeringen, været varm fortaler for mere åbenhed og således stærk modstander af den nye offentlighedslov, men nu fik piben en anden lyd! Mens regeringspartierne (Socialdemokratiet, Radikale og Socialistisk Folkeparti med parlamentarisk støtte fra Enhedslisten) havde travlt med at finde sig til rette, fremsatte han lovforslaget (næsten identisk med Barfoeds) til en ny offentlighedslov – uden at lade forslaget sende i høring, som er normal procedure.

Argumentet var, at lovforslaget allerede under den tidligere regering havde været i høring og var blevet debatteret på kryds og tværs. EL arrangerede dog en alternativ høring.

Iflg. Bødskov er regeringens forslag til ny offentlighedslov langt bedre end det forslag, VK- regeringen fremlagde i 2010. Reelt er der ingen forskel, indvender eksperter og regeringens støtteparti, der advarer mod mørklægning af vigtige politiske sager. Nu forklarer justitsministeren, at der siden er sket ændringer af bestemmelsen. Ordet ministerbetjening anvendes således ikke længere i selve paragraffen. Det er blevet udskiftet med rådgivning og bistand til ministeren.

Men selvom formuleringen ministerbetjening ikke anvendes af selve lovteksten, indgår den igen og igen, i alt 29 gange, i bemærkningerne til § 24, hvor bestemmelsen uddybes. Og det er meget sigende, mener forskningschef på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlighedsret:

Man siger, fuldstændig ligesom VK-regeringen, at alt, hvad der overhovedet kan tænkes at indgå i betjeningen af en minister, vil blive undtaget fra aktindsigt. På den måde beskytter man ministeren mod skandalesager. Om det beskytter ministre mod at rode sig ind i skandaler, er yderst tvivlsomt, men det kan i hvert fald forhindre, at det afsløres, hvis de gør!

Hvis justitsministeren havde troet, loven kunne listes ind ad bagvejen uden større debat, tog han i den grad fejl. Reaktionerne var massive. Ganske vist kom kritikken først og fremmest fra officielle kilder, eksperter og medier, men også almindelige borgere begyndte nu at udvise interesse for sagen.

Januar 2013 oprettede Anders Højsted på Facebook siden Nej Tak til den nye offentlighedslov – selv samme side, som fik undertegnede til at interessere sig for sagen. D. 9. marts spørger jeg A.H., om der er startet en underskriftindsamling imod lovforslaget. Det er der ikke, og jeg går i gang.

Dagen efter er der åbnet mulighed for, at alle kan underskrive protesten (links til siderne nederst). 3 dage senere afsendte jeg de første 2000 underskrifter til folketinget, og Venstres Jan E. Jørgensen følte sig foranlediget til at svare:

Tak for de tilsendte underskrifter. Det er godt at støtte op om offentlighed, og derfor forstår jeg ikke helt, at man er modstander af den nye offentlighedslov, hvis nettoresultat er mere – ikke mindre - offentlighed. Det er Venstres opfattelse, at der er tale om en storm i et glas vand, og jeg noterer mig, at der er tale om en internet-underskriftindsamling – som mange millioner af borgere ikke har skrevet under på.

Med venlig hilsen Jan E. Jørgensen MF

Den 14. marts havde 8000 skrevet under, 15. marts 10.000, 25. marts 15.000, og man begynder så småt at tale om en demonstration. Også en international underskriftindsamling kom på banen (link nederst).

Kritik af lovforslaget fra mange sider

Samtidig blev lovforslaget fortsat kritiseret fra alle mulige og umulige retninger:

  • Tidl. medlemmer af Offentlighedskommissionen
  • National & international presse
  • Utallige eksperter
  • Embedsmænd
  • Ungdomspartierne
  • Regeringspartiernes bagland
  • EU
  • Transparency International
  • Amnesty International
  • CEPOS
  • OSCE
  • En række store kommuner

Bødskov kritiseredes ligeledes for vildledning, manglende svar og dårlig argumentation vedr. skærpelsen af loven, ligesom der fremkom flere og flere eksempler på sager om magtmisbrug, som vi aldrig ville have hørt om, hvis loven havde været gældende. Det var ligeledes et problem, at kun få af lovens støtter syntes at have lyst til at stille op og forsvare den.

Folkemøde & demonstration

D. 15. maj afholdtes Folkemøde og demonstration på Christiansborg Slotsplads arrangeret af Nej til mørklægning i samarbejde med Mørklægningsministeriet og Nej Tak til den nye offentlighedslov samt underskriftindsamlingen, som på dette tidspunkt havde omkring 78.000 underskrivere (links til alle nederst). Omkring 3000 var samlet, og blandt de mange talere var også repræsentanter fra samtlige politiske ungdomsorganisationer (på nær DSU, som var blevet banket på plads). En knastør tabersag blev pludselig en folkesag. Også nye partier imod loven viste sig på banen, bl.a. Piratpartiet.

Det har vist sig, at politikerne er helt resistente overfor saglige argumenter, så man må sige, at sidste skud i bøssen er at møde op foran de lukkede vinduer på Christiansborg og prøve at vise dem, at de er gået alt for vidt, forklarede journalist og forfatter Erik Valeur.

Protesten prellede af på regeringen. Samme dag var statsansatte i øvrigt på kursus i loven, selvom den endnu ikke var vedtaget ...

Den3. juni 2013 afleverede Anders Højsted og jeg godt 85.000 underskrifter til justitsministeren. Han kvitterede med et ”goody, goody”.

Loven vedtages

Dagen efter, at Bødskov modtog protester fra Danmark hidtil største online-underskriftindsamling, blev loven vedtaget af regeringen med støtte fra Venstre og Konservative trods modstand fra partiernes politiske bagland og oppositionen. Man kunne tro, at det nu fik os nej-sigere til at stoppe og falde til patten, men sådan er det langt fra. Vi fortsætter kampen og håber, du gør det samme.

Loven er vedtaget af politikere og kan annulleres eller i det mindste reguleres af samme. Vi ønsker fortsat de famøse paragraffer fjernet.

Jeg er helt på det rene med, at den nye offentlighedslov indeholder gode sider – men hvorfor spilde tid på dem, når demokratiet er i fare pga. enkelte ødelæggende paragraffer?

De Radikale melder klart ud, at de er imod loven (trods folketingsgruppens støtte). De konservative ønsker loven tilbagerullet (også på trods af folketingsgruppen). Enhedslisten, Dansk Folkeparti & Liberal alliance er fortsat imod, og EL har netop rejst et lovforslag om en ændring/fjernelse af ”ministerbetjeningen”.

Mere mørklægning forberedes

Mens modstanden vokser, forbereder justitsministeren endnu mere mørklægning. Miljøoplysningsloven skulle der ikke ændres ved i forbindelse med den nye offentlighedslov. Loven bygger på internationale regler og har til formål at sikre åbenhed og gennemsigtighed på miljøområdet. Nu vil ministeren mørklægge også her og smække døren i for aktindsigt. Oliesyndere fx kan således svine vore have til, uden vi får en pind at vide om det.

Seneste mørklægningsudspil fra Morten Bødskov er at lukke for aktindsigt i 58 store virksomheder.

Lysfester landet over

Jeg for mit vedkommende har kaldt til Lysfest mod mørklægning på Christiansborg Slotsplads d. 29. december og har været så heldig at få tov/lysholdere med mig i 5 andre byer. Vi mangler kun tilladelse i en af byerne, ellers er alt på plads (links nederst). Vi håber på DIN opbakning – vi kæmper for demokratiet og fortsat mulighed for at følge med i, hvad de folkevalgte foretager sig. I bund og grund er det DIG & MIG, der betaler deres løn. Husk også at skrive under, hvis du endnu ikke har gjort det. Vi har pt. små 88.000 underskrifter.

Nej Tak til den nye offentlighedslov har her i december måned en anderledes julekalender kørende.

Vil du vide mere om offentlighedsloven, kan jeg anbefale dig at klikke ind på siden. En musikvideo imod mørklægningen er undervejs – se link herunder. Den nye offentlighedslov træder i kraft 1. januar 2014.

LINKS:

Underskriftindsamlingen Nej tak til den nye offentlighedslov:

http://www.skrivunder.net/nej_...

Facebooksiden Nej Tak til den nye offentlighedslov:

https://www.facebook.com/NejTa...

Facebooksiden Nej til mørklægning:

https://www.facebook.com/nejti...

Facebooksiden Mørklægningsministeriet (satirisk happening):

https://www.facebook.com/moerk...

Underskriftindsamlingen Save Denmarks democracy:

https://secure.avaaz.org/en/pe...

Lysfest i København:

https://www.facebook.com/event...

Lysfest i Aarhus:

https://www.facebook.com/event...

Lysfest i Odense:

https://www.facebook.com/event...

Lysfest i Aalborg:

https://www.facebook.com/event...

Lysfest i Randers:

https://www.facebook.com/event...

Lysfest i Skanderborg:

https://www.facebook.com/event...

Link til støtte af musikvideo:

https://www.caremaker.dk/nc/fr...

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

11/12/2013 - 09:23

Seneste ændring: 

13/03/2019 - 11:01

Organisationer: 

Amnesty International

Emner: 

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper