Grænsekontrol - hvorfor tøver regeringen?

Landene omkring os begynder nu med grænsekontrol, så en del af den stigende migrantstrøm kan afvises ved dørtærsklen. Denne udvikling har ikke overraskende skabt yderligere pres på Danmark, som risikerer at blive samlingssted for de migranter, andre ikke vil have ind. Samtidigt er det meget tydeligt, at EU ikke har styr på de ydre grænser. Vi kan således ikke afvente en såkaldt "fælles løsning" eller overlade problemet til EU. Efterhånden ser det jo ud som om, EU måske i virkeligheden slet ikke ønsker en løsning på det. Det er svært at vide, hvad Løkke har talt med Merkel om. Men har Løkke ikke under alle omstændigheder først og fremmest et ansvar over for den danske befolkning? Er hans primære opgave ikke at sørge for orden og en vis forudsigelighed inden for nationens grænser? Hvordan kan han sørge for det, hvis han ikke er villig til at indføre en grundig kontrol ved grænserne med mulighed for at afvise en væsentlig del af den migrantstrøm, som andre landes politik nu presser mod Danmark? Der er ikke rigtigt nogen gode argumenter for åbne grænser i den situation, vi står i nu. Er grænser et irritationsmoment? -Jo, men er vi ikke vant til at skulle vise boarding pass, når vi går ombord på et fly. -Når vi handler i supermarkedet, venter vi ved kassen for at betale, inden vi går ud. -Skal vi i biografen eller teatret, må vi vente på, at kontrolløren tjekker vores billet. Det er da irriterende. Men en hvis form for kontrol ved de mange grænser - også landegrænserne - i et velfærdssamfund er en forudsætning for orden og imod snyd. "Fri bevægelighed" er kun noget, der findes inde i hovedet på EU's planlæggere. Ude i virkligheden er vi alle underlagt forskellige former for begrænsninger. At have grænsekontrol i en svær tid er almindelig sund fornuft. At den ikke allerede er mere gennemført og grundig må betegnes som mangel på rettidig omhu. I en tid med store folkevandringer, skal der simpelthen være mulighed for at lukke af ved hovedafbryderen og afvise allerede ved grænsen. En grundig kontrol ved grænserne giver os også bedre muligheder for at få styr på, hvem det er vi lukker ind i landet. Det er meget væsentligt. Erfaringen siger os i øvrigt, at er migranterne først kommet ind i Danmark, så får en meget stor andel asyl. Og senere følger så familiesammenføringen. Nu hvor de andre lande strammer til kan de få uoverskuelige følger for Danmark, hvis vi passivt ser til. Det er allerede store tal, vi taler om. Og de bliver nok ikke meget mindre foreløbigt. Schengen-aftalen må ikke blive en undskyldning, politikerne bruger for ikke at udvise ansvarlighed over for det danske folk i en presset situation. Når nu situationen påkræver handling, så må der handles. Og det er der i øvrigt også mulighed for inden for rammerne af Schengen-aftalen. Under særlige omstændigheder åbner aftalen for grænsekontrol – og den nuværende situation må siges at være usædvanlig. Så sæt i gang, kære regering. Vis at I kærer jer mere om Danmark, end I kærer jer om jeres egen anseelse blandt kollegerne mod syd.