Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Afledning

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Afledning

Skrevet af Gunnar Langemark

Afledning" er en fundamental del af en tryllekunstners måde at narre vores opmærksomhed på - og snyde os til at tro, at han kan lave magi.

Den måde ja-siden har ført kampagne på, har i den grad været præget af forsøg på "afledning":

Ved at lægge et massivt pres af fokuseret løgne-skræmmekampagne, har det været muligt at føre en valgkamp, hvor angsten for det ukendte er blevet vendt mod nej-sigerne.

Man forsøger at få det til at se ud som om - man ved et nej går ind i en massiv usikkerhed og en periode, hvor vi ikke ved, om vi "må være med".

Men det er et simpelt bedrag.

Uanset om vi siger ja eller nej - ved vi faktisk ikke hvad fremtiden vil bringe.

Vi ved heller ikke - om nogle af de mange "retsakter" ville være gode at have, engang i fremtiden. Ligesom vi ikke ved - om de vil komme til at koste os dyrt.

Havde vi meldt os ind i Euroen i sin tid, så havde det kostet os 338 milliarder (milliarder) kroner indtil for et par år siden, hvor det blev opgjort.

Ved at fokusere på kriminalitet - grænseoverskridende pædofili og kvindehandel, tyvebander og terrorisme - forsøger man at få det til at se ud som om det vi stemmer om, er vores mulighed for at bekæmpe kriminalitet i samarbejde med andre lande i Europa.

Man gør sit bedste for - ikke bare at få det til at se ud som om de andre lande ikke vil lege med os hvis vi står udenfor (de har da leget med os indtil nu) - men man har endda aktivt afbrudt forhandlinger om en passende aftale efter et eventuelt nej - længe før afstemningen skal finde sted.

Ja-partierne har med andre ord sørget for, at spille meget højt spil - ved at satse på, at kunne skræmme os til, at sige ja til et politisamarbejde - velvidende at afstemningen samtidig rummer en ladeport af en kattelem - hvor et simpelt folketingsflertal lige pludselig kan bestemme for os, hvad der er bedst for os.

Men lige på dette område er det jo så ofte - at politikerne har en helt anden holdning end befolkningen.

Befolkningen vil gerne bevare Danmark som en suveræn stat.

Politikerne vil - til egen gavn - gerne have, at Danmark skal "sidde med ved bordet", selvom det betyder - at befolkningen hjemme i Danmark får mindre indflydelse på eget liv.

Denne totalitære trang hos politikerne - trang til at fjerne beslutninger fra det nære og samle dem i centrale bureaukratier - er en naturlig følge af politikernes egeninteresse.

Det er for det første det de fleste af dem er uddannet til - og de vil gerne bruge deres kundskaber i store magtfulde centraladministrationer - og for det andet er det en fælles "stamme"-bevidsthed hos dem, som er noget af det, der får politikere til at holde af hinanden på trods af partiskel:

De elsker alle centraladministrationen. Det var jo det de drømte om - da de begyndte som ungdomspolitkere.

De forsøger med andre ord blot, at få Danmark til at passe til den drøm de har haft siden deres ungdom.

Men det er ikke befolkningens drøm.

Derfor skal du stemme nej.

Giv ikke politikerne det de allerhelst vil have: mere magt.