Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

316

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Boganmeldelse: Tømrerclaus – Prisen for at ryge en cigar

Antal

0

Forleden havde jeg fornøjelsen at deltage i en fest til ære for Tømrerclaus, der blev fejret i anledningen af hans 70 års fødselsdag og bogudgivelsen af hans historie.

Tømrerclaus hedder egentlig Claus Clement Pedersen, og bogen bærer titlen: “Prisen for at ryge en cigar”.

Thomas Vilhelm, som også er redaktør på sit forlag, Dreamlitt, har skrevet historien om Tømrerclaus. Claus Clement Pedersen uddannede sig til tømrer og var med til at starte Thylejren. Her var der flere Claus’er, og derfor fik han navnet Tømrerclaus.

Bogen er skrevet i et nuanceret og levende sprog, som Thomas Vilhelm mestrer så smukt. Det må have været en udfordrende opgave at skulle fange “sjælen” i Tømrerclaus‘ historie, men for mig at se er dette lykkedes over al forventning.

For Tømrerclaus‘ historie er også subkulturernes musikhistorie, som den har udviklet sig fra hippietidens psykedeliske toner, der bedst kunne nydes, hvis man var lidt skæv, hvilket man ofte var dengang. Så fulgte punk og punkrock musikken i 80‘erne. De nye generationer af den mere vrede oprørsmusik. Her var de fleste fra min generation stået af, men ikke Tømrerclaus, der eksperimenterede med alle genrerne. Det er også det, der kendetegner ham. Denne enorme alsidighed, han mestrer både i musik og på musikinstrumenter, alt fra psykedeliske toner, rockpunk, rock og balkanmusik (fra sin tid i Balkan).

Men der går en rød tråd igennem hele hans historie. Han går ikke på kompromis med hverken sin musik eller sin overbevisning. Han er i mine øjne en sand gammel flipper, som skal forstås positivt. De fleste musikere går efter at få flest til at lytte til deres musik og tjene penge, hvis de kan, vel og mærke. Egentlig læser jeg Tømrerclaus’ som en, der ikke går på kompromis med sin musik og sin overbevisning, hvilket så heller ikke har gjort ham kendt i den brede befolkning.

Det erkender han også i bogen, at han ikke bliver spillet i radioen, og det er han vist ret fortørnet over. Det forsøger han også at analysere i og med han siger, at de er ret så sammenspiste alle dem, der bestemmer, hvilken musik, der skal spilles og især hvilken musik, der ikke skal spilles.

En af Tømrerclaus’ højrepunkter må være hans undergrundsmusik til hele Peter Øvig’s bog om Hippietiden, vistnok 16 timer. Og at han så har fået sit eget firma Karma Music. Det har været sjovt og lærerigt at læse hans historie, fordi jeg selv er i slipstrømmen af samme generation. Jeg synes dog, det mest sjove er, at disse gamle lidt flippede personer stadig er her og kan bidrage med, at vi ikke bliver al for konforme og kedelige, hvis vi gider at lytte til dem. Og det gider jeg godt og vil opfordre andre, også de yngre generationer, til at læse hans historie.

Han og hans lige udfordrer os stadigvæk både musikalsk, kulturelt og politisk, og det kan være ganske sundt i en lidt overfladisk kaotisk verden. Det der vel står tilbage for mig efter at have læst bogen, er en eftertanke om hvad det egentlig er der er konformt. Er det at holde fast i sin ungdoms kulturelle identitet og så leve med at omverdenen ændrer sig, eller er det at tilpasse sin kulturelle eksistens til tiden i takt med udviklingen? Der er nok ikke andet svar, end at enhver må skabe sin lykke efter egne valg, og at man i frisindets navn skal leve med hinandens valg. Så får man netop gevinsten af kunne spejle sig i hinandens forskellige valg. Det er spændende at spejle sig i historien om Tømrerclaus.

Seneste ændring: 
13/02/2019 - 14:21
Typer: 
Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper