Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

319

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Naturens regnskab

Antal

Brugerindlæg af Lars Erik Hareskov

Da naturen blev skabt var der også nogle regler som skulle overholdes. • Ingen art måtte blive dominerende (symbiose) • Kun de stærkeste individer skulle overleve

Hvis vi mennesker vil ændre på naturen må vi sikre os, at ændringen bliver modsvaret af en anden handling, så balancen bibeholdes. Som i bogføring skal debet og kredit være lige store for at få balance.

I fordums tid boede de fleste mennesker ude på landet og kun meget få i bysamfund. Det har ændret sig radikalt de sidste 200 år hvor stadig flere søger mod byerne. Byboernes forurening er et stor problem for naturen. Tidligere blev efterladenskaberne formuldet, men i dag føres de i rør ud i floder og søer. Der er ikke noget i vejen med organiske affaldsprodukter fra dyr og mennesker, men de skal formuldes, som vi kender det fra fritlevende dyr. Når vi sender dem ud i søer og vandløb hvor de ikke hører til kommer der ubalance i miljøet. Så er det vi skal have fat i debet og kredit igen. Og her kniber det. Havet omkring de store byer i verden er stærkt forurenet med kloakvand som kan medbringe sygdomme og slå det naturlige dyreliv i havet ihjel.

I 1800 tallet rejste europæiske missionærer ud til ulandene for at overbevise befolkningerne der om kristendommens herligheder. Det udviklede sig med medicinske klinikker hvor de lokale blev tilbudt behandling med vestlig medicin. Her gik det allerede galt med bogføringen. Lokalbefolkningen havde i årtusinder levet på deres egen måde og accepteret naturens gang. Denne livsstil medførte en høj børnedødelighed og en lav levetid. Da man tilbød medicinsk behandling mod sygdomme, bedre hygiejne og fødselshjælp var der naturligvis flere nyfødte der overlevede og voksne som blev ældre end tidligere. Der blev derfor flere indbyggere i landsbyen og flere munde at mætte. Og derved kom det næste problem, især hvis høsten slog fejl.

De flinke europæere organiserede nødhjælp fra den rige Verden. Og så blev der virkelig ubalance i regnskabet. Man glemte at fortælle befolkningen, at når børnedødeligheden faldt behøvede kvinderne ikke at føde et barn hvert andet år for at holde trit. En ond cirkel var begyndt og den tog fart da man yderligere begyndte at vaccinere mod børnesygdommene. Har for nylig læst en artikel som fortalte at efter man var begyndt at vaccinere i et givet område i Østafrika havde 245.000 børn overlevet børnesygdommene. Der bliver 245.000 flere munde vi skal mætte. Som det ser ud i dag har vi en befolkningseksplosion i den tredje verden som truer, ikke kun de berørte lande men også os i Vesten i form af immigranter. Det er besynderligt at humanisterne aldrig har lært bogføring.

Andre grupper af mennesker kan også blive berørt hvis de vælger naturstridige beslutninger. Vatikanet valgte for mange år siden en regel som forbød katolske præster at gifte sig. De skulle leve i cølibat og koncentrere sig om det kirkelige arbejde. Det åbnede et slaraffenland for pædofile, som kunne boltre sig i de katolske børnehjem til ubodelig skade for de børn det gik ud over. Vatikanet burde kende til bogføringens regler.

I svineproduktionen er der også problemer med balancen. En nyfødt gris skal blive hos sin mor i 8 uger, sådan er det for mange dyrearter ude i naturen. I mange lande er man glad for at spise svinekød det er man også i Danmark. Men danskerne er et discountfolk så man måtte finde metoder til at reducere svineprisen. Det gjorde man blandt andet ved at tage grisene fra moderen efter 4 uger. Så ville det gå lidt hurtigere med at få gjort slagteklar. For at undgå diarre problemer hos de små grise har man forebyggende givet dem antibiotika. Det har medført at nogle af bakterierne bliver antibiotika resistente og de har nu bredt sig ud i befolkningen.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

10/12/2015 - 10:53

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:29

Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper