Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Hvorfor er det så svært med Europas grænsekontrol?

Potentielt set er der fire løsninger på grænseproblematikken:

  1. Man kan fortsætte med den nuværende ordning.
  2. Man kan udbygge den nuværende ordning med en mere retfærdig fordeling af de flygtninge de enkelte grænselande modtager.
  3. Man kan indføre et fælles europæisk grænseværn.
  4. Man kan opgive Schengen og lade nationalstaterne genindføre grænsekontrollen.

Under den nuværende ordning er det de enkelte staters ansvar at bevogte deres (og dermed Europas) ydre grænser. Ordningen har dog en noget uheldig incitamentsstruktur: Hvis et land vælger at forsømme sin grænsekontrol, vil det samtidig slippe for det økonomiske ansvar for de flygtninge der ankommer. Denne incitamentsstruktur har over tid nedbrudt EU's ydre grænsekontrol, så grænsekontrollen nu er tæt på ikke-eksisterende. Med andre ord er den nuværende læsning stærkt uholdbar.

For at fjerne den uheldige incitamentsstruktur kunne man vælge at indføre regler om en mere retfærdig fordeling af de flygtninge der ankommer til de enkelte grænselande. For nogle måneder siden forsøgte EU at gennemføre noget lignende: 160000 flygtninge skulle fordeles på en række EU-lande igennem en kvoteordning. I Deadline beskrev Informations Lotte Folke Kaarsholm, hvordan den aftaler endte: efter at havde fået presset en kvote ned over hovedet, blev Polens regering smidt på porten af sin befolkning. Det beskriver meget godt hvor urealistisk den løsning er, hvis man skulle gøre sig tanker om at indføre det som en permanent løsning. Den vil kræve at EU's befolkninger vender på en tallerken og lægger deres nu udbredte bekymringer for EU og masseindvandring på hylden. Det kommer næppe til at ske inden for en overskuelig fremtid.

En tredje løsning er at indføre et fælles europæisk grænseværn langs EU's fælles ydre grænser. Teknisk set er det en overkommelig løsning, og billigere end at grænsebevogte samtlige indre grænser i EU. Problemet er bare, at det vil indebære en betydelig afgivelse af suverænitet hos de berørte lande: de vil skulle tillade en udefra kommende styrke at bevogte deres egne nationale grænser. Hvis den nuværende ordnings uheldige incitamentsstruktur ikke udbedres (og hvordan skulle den det, på en politisk realistisk måde?) så vil disse lande altså således blive tvunget til at bære den økonomiske byrde for samtlige flygtninge der søger asyl i Europa. Med andre ord: it's not gonna happen!

Tilbage har vi den fjerde mulighed: at EU's stater genindfører deres nationale grænsekontrol samtidig med, at de hjemtager asyl-lovgivningen til deres egne politiske institutioner. Sidstenævnte vil fjerne den uheldige incitamentsstruktur der har ødelagt EU's ydre grænsebevogtning, og dermed vil national staterne igen få interesse i at foretage kontrol langs deres grænser.

En femte mulig løsning kunne være helt at droppe grænsebevogtning. Der er seriøse stemmer på venstre fløjen der mener, at grænsekontrol ikke har nogen nævneværdig effekt på en flygtningestrøm. De har sådan set ret, så længe man kan komme over grænsekontrollen blot ved at sige 'asyl', men i det omfang den mulighed indsnævres, mister påstanden realisme: grænsekontrol er et voldsomt udbredt fænomen, og har været det igennem årtusinder. Hvis det vitterligt er stort set effektløst, hvorfor fortsætter alverdens lande så med at opretholde det? Den argumentation må udbygges for at holde vand.

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Citer med linket her: