Newton havde en sag ved galgen

Isaac Newton afhørte forbrydere og samlede beviser mod falskmøntnere. En af mændene endte i galgen. Den berømte fysiker havde et arbejde, som sjældent fylder i fortællingen om ham.

I 1696 fik Isaac Newton en opgave med mere jordnære problemer end planeternes bevægelser: Han blev Warden ved Royal Mint, den engelske konges møntværk, som dengang lå i Tower of London.

Stillingen omfattede jagten på dem, der forfalskede landets mønter eller klippede metal af dem. Newton tog selv del i afhøringer af forbrydere og informanter, oplyser Royal Mint Museum.¹

Blandt de mænd, han samlede materiale imod, var William Chaloner. Og her bliver historien næsten uforskammet: Ifølge Newton forsøgte Chaloner at gøre sig til den mand, der skulle føre tilsyn med møntværket.²

Falskmøntneren ville kontrollere kontrollen

Vi kan stadig læse Newtons fremstilling. Dokumentet hedder Chaloner's Case og er bevaret i det britiske nationalarkiv. Forskningsprojektet Newton and the Mint har lagt en transskription på nettet.

Her beskriver Newton, hvordan Chaloner demonstrerede for et parlamentsudvalg, hvor let mønter kunne forringes og forfalskes. Chaloner fremstillede ifølge notatet møntværkets folk som uduelige sammenlignet med sig selv, så han kunne blive deres overordnede tilsynsførende.

Newton tilføjede en alvorligere anklage: Chaloner skulle have fortalt en medskyldig, at han derefter ville skaffe ham værktøj til falskmøntneri fra Tower.²

Det er Newtons sagsfremstilling, som i vidt omfang bygger på andre falskmøntneres forklaringer. Den skal læses som materiale mod en mistænkt. Men den viser konkret, hvad den berømte videnskabsmand arbejdede med: vidner, forbindelser og konkurrerende forklaringer på, hvem der havde gjort hvad.

Sagen endte med en henrettelse

Historic Royal Palaces, organisationen bag blandt andet Tower of London, beskriver, hvordan Newton opbyggede sagen mod Chaloner. I marts 1699 blev Chaloner henrettet.³⁴ Et bevaret brev fra Thomas Carter til Newton omtaler, at han blev hængt.⁵

Newton havde dermed en aktiv rolle i en straffesag med dødelig udgang. Hans arbejde var at efterforske og få falskmøntnere retsforfulgt; selve dommen var rettens.

Samme år blev han Master of the Mint. Han blev ved møntværket til sin død i 1727, altså omtrent tre årtier i alt.¹

Royal Mint Museum advarer dog mod at gøre ham til et mirakel i embedsmandsdragt. Museet vurderer, at han i det store hele efterlod organisationen, som han havde fundet den. Hans bidrag lå blandt andet i arbejdsindsatsen og kravet om præcision i mønternes vægt og metalindhold.¹

Der er noget tankevækkende ved det eftermæle, vi giver et menneske: Newton kan fylde en fysikbog, mens tredive års arbejde med statens penge næsten forsvinder. I hans egne papirer fylder falskmøntnerne stadig.