På Blegdamsvej fik de guldet til at forsvinde

To tyske Nobelmedaljer lå til opbevaring hos Niels Bohr i København, da Danmark blev besat. Kemikeren George de Hevesy skjulte dem ved at opløse guldet. Efter krigen kunne det bruges til nye medaljer.

Blegdamsvej forbindes med atomfysik. Men i april 1940 havde forskerne på Bohrs institut også et problem, som kunne ligge i en hånd: To guldmedaljer med ejernes navne indgraveret.

De tilhørte fysikerne Max von Laue og James Franck. De havde sendt dem til København for at beskytte dem mod de tyske myndigheder. Da Danmark blev besat, var gemmestedet pludselig under tysk kontrol.¹

Et tilflugtssted kom i fare

Instituttets internationale forbindelser var allerede blevet en hjælp for mennesker på flugt. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 hjalp Bohr flere forskere ud af Tyskland, fortæller Københavns Universitet i sin fremstilling af hans liv.

Da Danmark blev besat i 1940, valgte han at blive i landet.² Nu skulle instituttet også beskytte det guld, som kolleger havde betroet det.

Det var George de Hevesy, en ungarsk kemiker ved instituttet, der fandt den kemiske løsning. American Institute of Physics beskriver, hvordan han og Bohr overvejede at grave medaljerne ned, men i stedet valgte at opløse dem.³

Medaljerne mistede deres form

Hevesy brugte kongevand, også kaldet aqua regia. Videnskabernes Selskab forklarer, at blandingen af saltsyre og salpetersyre kan opløse guld. De faste medaljer blev til en opløsning, som kunne opbevares i en flaske.⁴

Guldet var stadig til stede, men de genkendelige medaljer og deres indgraverede navne var væk. Et laboratorieglas kunne derfor rumme noget, der tidligere havde været både en hædersbevisning og et afslørende spor.

Ifølge American Institute of Physics blev opløsningen stående på en laboratoriehylde. Hevesy flygtede selv til Sverige i 1943 og efterlod den. Efter krigen blev guldet genvundet, så der kunne fremstilles nye medaljer.³

Historien ender altså med, at medaljerne kommer tilbage i en ny form.

Bohrs egen medalje tog en anden vej

En vigtig detalje bliver let væk, når historien genfortælles: Bohrs egen Nobelmedalje var ikke en af de to, Hevesy opløste.

Nobelprisens officielle hjemmeside henviser til arkivmateriale, som viser, at Bohr og den danske fysiolog August Krogh allerede havde givet deres medaljer til en auktion den 12. marts 1940. Pengene skulle gå til hjælpearbejdet for Finland.¹

Samme fremstilling henviser til et brev fra Bohr dateret 24. januar 1950 om levering af guldet fra de to tyske medaljer til Stockholm. James Franck modtog sin nyprægede medalje ved en ceremoni i Chicago i januar 1952.¹

På Blegdamsvej blev kemisk viden dermed brugt til et meget jordnært formål: at beskytte noget, andre mennesker havde overladt i forskernes varetægt.