Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

313

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Dansk bitcoinfirma hacket for millioner

Antal

Bitcoins svarende til en værdi af flere millioner kroner er forsvundet fra det danske bitcoinfirma BIPS. Virksomheden betragtes som værende en af de største bitcoin-operatører i Europa. Pengene er formentlig omgående omsat til rubler efter tyveriet.

Det er blevet populært at handle i bitcoins, og i kølvandet på den globale succes er også kommet et stigende antal sager om folk, der bliver frastjålet store bitcoinsummer på nettet. Bitcoin er en digital møntfod, der udelukkende eksisterer i den virtuelle verden. Den er blevet populær særligt på grund af den store anonymitet, der gør det mere eller mindre umuligt at spore en bitcoin til sin ejermand.

Det er ikke overraskende også en møntfod, der nyder stor popularitet i mindre lovlydige kredse.

Det kan den hurtigt voksende internetvirksomhed BIPS snakke med om. Virksomheden er på under et år vokset til at blive en af Europas største såkaldte Bitcoin Service Providers med speciale i at handle bitcoins mellem købere og handlende og konvertere dem til gangbar mønt gennem en særlig digital betalingsprocessor. Det hele sker mere eller mindre anonymt.

En stor del var BIPS samt partnernes egne bitcoins. Pengene forsvandt efter et hackerangreb mellem den 15. og 17. november i år, og BIPS måtte som konsekvens lukke midlertidigt for sine kunders digitale pengepunge, de såkaldte wallets. Den 4. december lød det på firmaets hjemmeside, at tyveriet omfattede i alt 1295 bitcoins, hvilket omregnet i dansk valuta på det tidspunkt svarede godt 7,7 millioner kroner.

BIPS har været i kontakt med Rigspolitiets afdeling for IT-kriminalitet. Dog kan en egentlig anmeldelse ikke indgives, før en detaljeret beskrivelse af hændelsen er udarbejdet. Bips er i gang med at foretage foranstaltninger, der gør det muligt for berørte kunder at give tilladelse til at videregive deres personlige oplysninger.

Vi er bekendt med sagen, men vi har ikke modtaget en anmeldelse endnu, lyder det fra kommunikationsrådgiver i Rigspolitiet, Thomas Christensen.

Angrebet blev indledt via et såkaldt DDoS-angreb, et angreb designet til at overbelaste sidens infrastruktur og gøre det åbent for angreb. DDoS angrebet blev brugt som afledningsmanøvre, og tilsyneladende skete angrebet fra Rusland.

Det er ikke lykkedes at få kontakt til virksomhedens ejer Kris Henriksen, men på sin hjemmeside skriver han, at han er i færd med at søge kontakt til de berørte ejermænd af de hackede kontoer, en tidskrævende proces, da de fleste er anonyme og kun forbundet via en mail-konto. Virksomheden skal bruge kundernes personlige oplysninger for at kunne melde sagen til politiet, hvilket er i direkte modstrid med grundtanken bag den anonyme møntfod.

Enorme summer forsvundet

Angrebet på den danskejede bitcoin-virksomhed er ikke den eneste store sag, der lige nu ryster bitcoin-verdenen. For få uger siden forsvandt der bitcoins for flere hundrede millioner kroner fra brugerne af den skjulte digital handelsbørs Sheep Marketplace, en side kendt for at sælge alt fra narkotika, våben og falske identiteter via de attraktive bitcoins.

Tyveriet betragtes som verdenshistoriens største digitale tyveri og omfatter i alt 96.000 bitcoins, der omregnet i dagens bitcoinpris på 1040 dollar, svarer til cirka 548 millioner danske kroner.

I dette tilfælde er mistanken rettet mod sidens ejermand, men ligesom i Rigspolitiet har de berørte kunder hos Sheep Marketplace mere end svært ved at følge pengesporet efter tyveriet. Bitcoins indavlede anonymitet betyder reelt set, at kunderne må stille sig tilfredse med at følge tyvens forsøg på at skjule pengene ved hjælp af digitale tumbler-tjenester og andre digitale redskaber til at sløre sporet.

Kunderne kan i mange tilfælde ikke få deres penge refunderet, skulle sagen blive opklaret. Det kan de takke den omfattende anonymitet, der på den ene side gør det svært at spore ophavsmanden, men samtidig også gør det svært for ophavsmanden at bevise, at pengene reelt tilhører ham.

Størrelsen af den stjålne sum gør det dog ligeledes svært for tyven at veksle dem til gangbar valuta. 96.000 bitcoins svarer til cirka 0,7 procent af den samlede møntbestand, en ikke uanselig størrelse i den nye økonomis fødekæde.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

19/12/2013 - 09:28

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:23

Typer: 

Artikler

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper