Gå til hovedindhold

Jeg har ( ikke ) fået en pisse god ide til en App

Af Søren
Det sker nemlig relativt ofte, at venner og bekendte beretter om en app-idé de har tænkt længe over. Men mest af alt er det små-iværksættere, eller fremmede personer der kontakter mig, fordi de lige vil vende en idé de roder med, som oftest viser sig at være en idé til en smart phone applikation. Vennernes ideer er de nemmeste at få lukket af. Dette fordi ideerne jeg oftest er blevet præsenteret for, kommer uden indsigt i teknologien, markedet, og hvad der ellers findes i markedet. Lidt svære er det at lukke ideerne af for folk med indsigt, og/eller iværksætter gen i maven. Dette kunne være folk der allerede er igang som fuldtids-iværksættere, eller folk der er klar til at tage springet. Og det at tage springet skal man overveje ganske nøje. Godt nok mener jeg at det grundlægende er fint og sundt at tage springet ud i iværksætteriet. Men da de fleste ideer har det med at støde på grund, så er der dog to elementer man lige bør overveje! A) Er du ung er det vigtigt at få din uddannelse i hus. Afbryder du dit studie og uddannelsesforløb, kan det vise sig svært at komme retur til det. Og det kan vise sig som en dårlig investering senere i livet. Så er du f.eks. 20 år gammel, vil jeg nok anbefale dig at prioritere uddannelsen, fremfor at kaste dig fuldtid ind i en App-idé eller tilsvarende projekt. B Det samme gælder dig der er videre i livet, og nu sidder i en god stilling. Sørg for at tænke det igennem, og det kommer jeg nærmere ind ind på om lidt. Jeg mødtes eksempelvis med to personer fra et stort og velkendt dansk firma. Begge havde gode job, men brændte for en App-ide. Efter en samtale med de to på en restaurant, blev de enige med sig selv om, at fortsætte i deres jobs, fremfor at smide de væk og blive selvstændige. Her skal du høre hvorfor, og hvad du selv bør overveje inden du kaster dig ud i en "pisse god App-idé" IDE Du synes at din ide er super og enestående i markedet. Men det er der så mange der er, og der findes milioner af Aps allerede. Så du behøver ikke fortælle mig om selve ideen, hvilket kommer bag på de fleste. Men sagen er den at du næppe har opfundet den dybeste tallerken i verden, og derfor r det nogle andre ting jeg vil spørge ind til, før jeg anbefaler at du går all-inn! REALISME At opnå succes består af lige dele dygtighed, timing og held. så du kan altså kun delvis styre slagets gang, og selvom du egentligt gør alting rigtigt, kan du misse heldet. Så du skal huske at selvom du gør hvad du kan, og gør det godt. Så er det ikke nok for at opnå succes. Et eksempel: SkyPe havde timingen på plads. Båndbrederne og hastigheden på internettet var tilpas da de brød igennem. De der kom før SkyPe med lignende produkter, havde ikke en chance, fordi internettet ikke stærkt nok til deres løsning. og de der kom efter SkyPe havde det svært da ideen var taget, og brugerne var på SkyPe. Dygtigheden besad teamet, da produktet var fint. Og så var det heldet, hvilket SkyPe også havde med sig. De mødte de rette folk til at støtte ideen, og andre der var på samme timing og produktmæssige niveau som SkyPe, havde bare ikke heldet med at finde støtte i markedet. Så husk at et stor X-faktor er dit held. ØKONOMI Men så er der det med løn og pension og forsikring. Du bør holde den mulige indtjening op mod hvad du ellers kunne tjene i samme periode, som du forventer at være selvstændig som iværksætter. Desto mere moderat din ide er, jo mere realistisk er den måske også, men den kan derfor også være mindre indbringende. Så regn nu på tallene. Er det bedre at blive i din gode stilling? Eller at tage din uddannelse, for på sigt at opnå en bedre økonomisk situation? MARKED Inden du kaster dig udi eventyret med din App eller anden idé, så vid at produktet ikke baner vejen til din eventuelle success. Det skal selvfølgelig skabe eller afdække et behov ( Smerte & Lindring ), men hvordan får du fok til at anvende og kende dit produkt? Jeg plejer at sige: Se ud af vinduet. De mennesker du nu ser; Hvordan får du dem til at kende og bruge dit produkt eller din app? DET ER NEMLIG I VIRKELIGHEDEN DET DET HELE HANDLER OM! Hvordan kommer du ud i markedet? - Det er nøglen! I princippet kan du gå på App-store og finde oceaner af super gode Apps, der ikke lever længere, fordi firmaet bag er lukke tog slukket, da de troede at produktet var nok i sig selv. Men det var måske mest af alt go2market startegien der ikke var på plads! Så hav styr på dette, og tænk altid dette godt igennem. Det er he de fleste stopper deres planer om at gå all-in, og hvis det ikke er her, så er det ved udregningen af økonomien i forhold til at studere eller arbejde videre, som beskrevet tidligere. Moralen her er egentligt bare: TÆNK DIG GODT OM - REGN PÅ SAGERNE - HAV EN REALISTISK TILGANG TIL DET AT GÅ TIL MARKEDET. ELLERS FINDER DU IKKE UD AF OM DU HAR EN PISSE GOD IDE TIL EN APP ( - : Er de ting positive så er det bare at komme i gang. Det er det også hvis du bare ikke KAN lade være. Og uanset om det går godt eller ej, så giver det erfaring. Men husk nu at det oftest ikke går, og at du ligeså godt kan forberede dig og gennemregne alt, så godt det nu lader sig gøre. For mange - og flere end man skulle tro - kaster sig ud i et eventyr der koster job, familie, penge. Så tage det alvorligt, og tænk tanker som: Hvor mange danske app´s kan jeg nævne hvor person/erne bag tjener godt på baggrund af ideen? - Det er ikke så mange. Så hvis du skal lykkedes med din ide, hvordan sikrer du så at være bedst forberedt, og er du villig til den realistiske kamp du skal tage? Det kan lyde pissimistisk, men det er nu kkke ment sådan. Det er nemlig godt med ideer og virksomheder. Men husk nu realismen, og se det i lyset af dit alternativ, og muligheder på arbejdspladsen eller studiet.